Erhverv

Aldrig før har ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt tjent så meget

Et nyt regnskab viser, at det er gyldne tider hos den danske ejendomsinvestor.

Artiklens øverste billede
»Nogle gange tager tingene lidt længere tid, end man regner med. Det er ikke det, der er det vigtige. Det er, at man opnår det, man gerne vil,« har Mikael Goldschmidt tidligere udtalt. Arkivfoto: M. Goldschmidt Holding

Millionerne vælter ind hos ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt. 

Siden han for mere end 40 år siden satte gang i sit forretningseventyr, er hans ejendomsportefølje vokset massivt. Det har resulteret i, at den danske boliginvestor nu råder over én af Danmarks største ejendomsporteføljer. Og det er ikke helt dumt. I hvert fald ikke, når det kommer til at tjene penge. 

Et nyt regnskab viser, at Mikael Goldschmidt sidste år tjente 422 mio. kr. gennem sit holdingselskab. Det er rekordhøjt, og en væsentlig forbedring sammenholdt med de seneste år, hvor overskuddet - med undtagelse af 2021 - har ligget på 56-75 mio. kr.

I 2021 lød overskuddet på 380 mio. kr. efter skat.

»Vores ejendomsforretning, der primært hviler på boligudlejning, udviklede sig særdeles positivt med stor efterspørgsel efter vores mange, gode boliger. Ejendomsforretningen opnåede rekordhøje lejeindtægter og driftsindtjening, nye byggerier skred frem som planlagt og organisationen blev styrket,« udtaler ledelsen i regnskabet.

Omsætningen lød i 2022 på 1,7 mia. kr. Året inden omsatte M. Goldschmidt Holding for 1,6 mia. kr. 

Finans har tidligere lavet en optælling af, hvor mange ejendomme Mikael Goldschmidt egentlig ejer. Ifølge virksomhedsdatabasen BIQ løber det op i 635 ejendomme landet over. Størstedelen er placeret i København og Nordsjælland, og investoren selv fortalte, at ejendommene fordeler sig på 130 matrikler.

I det seneste regnskab fremgår det, at selskabet bag Mikael Goldschmidts ejendomme også »nød godt af«, at det med »rettidig omhu og fornuftig timing« har omlagt en stor del af porteføljens lån til lange, fastforrentede lån, da renterne var i bund.

»Det gav os meget betydelige gevinster på dagsværdireguleringer af vores gæld i 2022,« skriver ledelsen.

Udover de mange ejendomme ejer Mikael Goldschmidts holdingselskab også isenkramkæden Imerco. Den har ligesom resten af detailmarkedet været negativt påvirket af økonomiske udfordringer og faldende forbrugertillid i 2022. Alligevel er ledelsen tilfreds med udviklingen.

Mikael Goldschmidt fortalte i forbindelse med Finans’ ejendomsoptælling, at han den seneste tid har ændret kriterierne for, hvilke ejendomme han investerer i. I stedet for opkøb af eksisterende komplekser, har han kastet sig ud i et enormt boligprojekt i bl.a. Hillerød og fokuseret på boligudlejning.

»En strategi vi nu er begyndt at høste de første gevinster af. Vi har en stor pipeline af nye boligprojekter, der vil blive realiseret, når betingelserne herfor vurderes tilpas gunstige. Såfremt betingelserne for at realisere vores pipeline måtte blive væsentlig forsinket som følge af fortsatte ugunstige markedsvilkår, er vi overbeviste om, at der vil dukke andre muligheder op,« lyder det i regnskabet.

Mikael Goldschmidt begyndte sit forretningseventyr i en nedlagt cykelkælder i 1979.

I dag ejer han bl.a. selskabets hovedkontor på Grønningen i København, størstedelen af bygningerne i Store Kongensgade og ud til Esplanaden og ejendomme tæt på Frederiksborg Slot.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.