Ingen holder øje med energihandlernes store risikotagning

De store energihandlere kommer ud med overskud på milliarder af kroner for 2022. Penge som de har tjent på det ekstremt turbulente energimarked i fjor.

Men de blev tjent på baggrund af en enorm risiko, som bl.a. førte til, at regeringen måtte ud at stille en garanti på i alt 125 mia. kr., som selskaberne kunne læne sig op ad.

Og som kunne have væltet ikke kun andre energiselskaber, men som også kunne have ramt stabiliteten i hele den finansielle sektor.

»Der er en risiko for, at volatiliteten på energimarkederne fortsætter, hvilket kan øge energiselskabernes efterspørgsel efter likviditet yderligere. Hvis volatilitet og finansiel stress finder sted samtidig på flere forskellige markeder, kan det påvirke den finansielle stabilitet,« skrev Det Systemiske Risikoråd i december 2022.

Rådet er sat i verden for at overvåge stabiliteten i den finansielle sektor. Men fordi energiselskaberne i august-september blev stillet over for så store krav til likviditet, at de og deres banker blev finansielt presset, følte rådet, at det var nødvendigt at diskutere energisektoren på dets møde i december.

Også Energinet, som ejer og driver den danske energiinfrastruktur, gjorde sidste år i et svar til regeringen opmærksom på, at f.eks. en aktør som Energi Danmark er ”too big to fail.” Det kunne få katastrofale følger, hvis selskabet gik ned, fordi det kunne blive svært at fordele Energi Danmarks kunder på andre, påpegede Energinet i sit svar den 8. december.

Energinet har intet konkret forslag til nye regler, der f.eks. kunne overvåge de balanceansvarlige selskabers eksponering. De balanceansvarlige har medansvar for at sikre balance mellem forsyning og efterspørgsel af energi i markedet.

»Men jeg vil bestemt hilse en debat om sådanne tiltag velkommen – da det i lyset af de erfaringer, vi har gjort omkring volatilitet og risiko på energimarkederne i 2022, er relevant at se på, om reguleringen af energimarkederne er fulgt med i tilstrækkelig grad,« lyder det i et skriftligt svar til Finans fra Jeppe Danø, vicedirektør i Energinet.

I 2022 gjorde Energinet specifikt opmærksom på, at der er ikke mekanismer, som beskytter mod konkurser, der trækker andre med sig i faldet, og at energisektoren ikke som i finanssektoren har særlige regler om systemiske aktører.

Jeppe Danø peger netop på energiselskabernes vigtige rolle i et elmarked, præget af store udsving.

»Derfor kan det have stor indflydelse ultimativt også på forsyningssikkerheden, hvis en eller flere af de større aktører går konkurs. Selvom det ikke har været aktuelt, kunne det nu være rettighed omhu, at der blev kigget på de regler, der gælder for elmarkedets væsentlige aktører i og med de er vigtige for det samlede markeds funktion,« siger han.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, påpeger at ingen andre end selskaberne selv ved, hvor stor en risiko de har løbet. Men man kan nok godt tillade sig at sige, at de energihandelsselskaber, der har tjent rigtigt mange penge, for en stor dels vedkommende har tjent det på spekulation.

Bør der være bedre styr på energihandelsselskaberne?

»Jeg mener, det i hvert fald bør vurderes, om der skal justeres på reguleringen for at sikre forsyningssikkerhed – primært fordi vi har nogle store aktører, der er ”too big to fail.” Og jeg mener også, man kan overveje, om man skal regulere den finansielle del for at reducere den systemiske risiko,« siger Per Nikolaj Bukh.

Bent Ole Gram Mortensen, professor på Syddansk Universitet og forsker i energi- og forsyningsret, er enig og mener, politikerne er nødt til at se på regulering, fordi branchen er så stor. Han nævner specifikt andelsejede mellemhandlere, der kan spekulere med de værdier, som kunderne har bygget op gennem årtier.

Likviditetspresset mod energiselskaberne opstod for alvor, fordi de, hver gang de indgår en kontrakt om at levere eller købe energi, skal stille en sikkerhed på centrale børser. Jo højere energipris, jo større garanti, så da energipriserne i slutningen af august nåede historiske højder, svulmede likviditetskravene op.

Både den svenske og den finske regering etablerede garantiordninger, og den danske regering fulgte efter. Den etablerede i september en garantifond, som endte med at blive på 125 mia. kr., som energiselskaber kunne søge. Ingen har brugt den, men ifølge branchekilder gjorde det en afgørende forskel, at garantien var tilgængelig. Det var en garanti i sig selv.

Finans har spurgt Finanstilsynet, om det fører tilsyn med energihandelsselskaber, men det gør det ikke.

Finans har også spurgt Forsyningstilsynet, om det holder øje med den risiko, energihandelsselskaberne tager på sig.

»Vi har mest at gøre med netselskaberne, altså dem der transporterer el. Dem har vi økonomisk regulering af. Der indgår også nogle risikovurderinger, men det har ikke at gøre med handlen med energi at gøre,« siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet.

»Vi har ikke anden regulering af engrosmarkedet, end at vi fører tilsyn med markedsmanipulation og insiderhandel. De er på et liberaliseret marked, hvor der ikke er særlige krav til risikoafdækning. Det er heller ikke noget, vi har beskæftiget os med,« siger Carsten Smidt.

Brancheorganisationen Greenpower Denmark er åben for at undersøge, om energihandelsselskaber og mellemhandlere er robuste nok.

»Mellemhandlerne har en central og vigtig rolle i elmarkedet, og vi ved, at det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder,« siger Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark.

Per Nikolaj Bukh har flere gange været kritisk over de bonusprogrammer uden loft, som udvalgte energihandlere har fået. Finans har beskrevet, hvordan tre energihandlere i Energi Danmark blev stillet hver i omegnen af en kvart mia kr. i udsigt. Den form for bonusser ansporer handlerne til at løbe en risiko for at øge indtjeningen.

Energi Danmark nægter nu at udbetaler bonusserne, men de tre tradere har i rå tal formentlig været deres penge værd, idet Energi Danmark i 2022 fik et overskud efter skat på 8,9 mia. kr. ifølge det foreløbige regnskab. Overskuddet vil være 50 gange større end den hidtidige rekord fra 2019.

»En stor del af debatten lige nu er forargelse. Men om de har tjent penge eller ej er i og for sig ligegyldigt. Risikoen har været den samme. Tilsvarende bør man regulere bonusserne, uanset om de fik dem, fordi de tjente en masse penge. Det er risikoen, vi skal fokusere på, herunder den skruppelløse risikotagning,« siger Per Nikolaj Bukh.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Det Systemiske Risikoråd.