Bankernes udlån til energibranchen eksploderede i sensommeren

Bankerne sendte milliarder af kroner i retning af energiselskaberne i de hektiske dage i august 2022, hvor bl.a. gaspriserne eksploderede, og energiselskaber risikerede at løbe tør for likviditet.

Det samlede udlån rundede 35 mia. kr. i slutningen af måneden, svarende til en fordobling på blot to måneder.

Det viser tal fra Nationalbanken over finanssektorens udlån til energiforsyningssektoren.

»Jeg tror ikke, der var nogen af os, der havde forudset, at konsekvenserne af de stigende energipriser blev så store og kom så hurtigt,« siger Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef i Danske Bank.

»De stigende energipriser medførte så massive behov for sikkerhedsstillelse fra energiselskabernes side over for deres modparter. Jeg kan ikke huske noget lignende siden finanskrisen,« siger Niels Bang-Hansen.

Personligt husker han dagene i august som ret hektiske.

Det samme gør Peder Birkebæk Bach, chef for storkunder i Nordea Danmark.

»Det var en hektisk periode, hvor de sene aftentimer og weekenderne blev taget i brug for at sikre etableringen af likviditetsfaciliteterne,« husker Peder Birkebæk Bach.

De akutte likviditetsbehov opstod, fordi energiselskaberne havde indgået lange kontrakter på energi. Når de gør det, forlanger de internationale energibørser, at de stiller sikkerhed i form af kontanter for at dække deres forpligtelser af. Og fordi priserne på ikke mindst gas steg voldsomt i slutningen af august, steg også kravet til likviditet.

»Det lagde et ikke uvæsentligt pres på likviditetspositionerne i energiselskaberne og reducerede deres likviditetsberedskab i forhold til fremtidige el- og gasprisstigninger,« forklarer Peder Birkebæk Bach i en skriftlig kommentar.

Den 8. september skrev Energinet, som ejer og driver den danske energiinfrastruktur, at f.eks. en aktør som Energi Danmark er »too big to fail«. Det kunne få katastrofale følger, hvis selskabet gik ned, fordi det kunne blive svært at fordele Energi Danmarks kunder på andre.

I december skrev Det Systemiske Risikoråd under Nationalbanken, at det ikke kun var forsyningssikkerheden i energisektoren, der var udsat.

»Der er en risiko for, at volatiliteten på energimarkederne fortsætter, hvilket kan øge energiselskabernes efterspørgsel efter likviditet yderligere. Hvis volatilitet og finansiel stress finder sted samtidig på flere forskellige markeder, kan det påvirke den finansielle stabilitet,« skrev Det Systemiske Risikoråd i december 2022.

Regeringen endte med i begyndelsen af september at etablere en garantifond på først 100 mia. kr., som senere blev udvidet til 125 mia. kr.

Garantiordningen blev aldrig brugt, i den forstand at ingen energiselskaber formelt tilmeldte sig ordningen. Men ifølge Peder Birkebæk Bach fra Nordea var det vigtigt med signalet om, at myndighederne var klar til at hjælpe, hvis det blev nødvendigt.

Niels Bang-Hansen fra Danske Bank er enig.

»Jeg tror, det betød noget for alle banker, at staten rykkede relativt hurtigt ud. Noget af det, der kan være temmelig giftigt i den slags situationer, er, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt man har mulighed for at udfylde sine forpligtelser. Det, at staten spændte et redningsnet ud, skaber en tro på, at vi ikke får et systemisk sammenbrud inden for noget, der er ret kritisk,« siger Niels Bang-Hansen.

Finans har den seneste måned beskrevet, hvordan de såkaldte mellemhandlere, der køber og sælger bl.a. el og gas på de internationale energimarkeder, har tjent så enorme profitter på energikrisen, at medarbejdere i de mest ekstreme tilfælde har optjent bonusser på to- og trecifrede millionbeløb.

Det gælder f.eks. i det andelsejede Energi Danmark, der ifølge et regnskabsudkast tjente 8,9 mia. kr. efter skat i 2022 svarende til mere end en 50-dobling af det hidtidige rekordresultat.

De hektiske dage og aftener og weekender omkring slutningen af august gik for bankernes vedkommende ikke mindst med at få overblik over kundernes positioner og dermed risiko.

»Det vigtige for os er at skabe en transparens, der viser, hvorvidt kunderne havde taget positioner i energimarkedet, og hvis de havde det, var de så i stand til at honorere deres forpligtelser? Den gennemsigtighed skaber man ved at have en tæt dialog og ved at få dokumentation,« siger Niels Bang-Hansen.

Var der tilfælde, hvor I måtte meddele kunder, at deres positioner ikke var holdbare?

»Det kan jeg ikke sige noget om,« siger Niels Bang-Hansen.