Energikøbmænd i stormvejr: Nu efterlyser branchens største spiller selv et politisk indgreb

Efter næsten to måneders stormvejr for de danske energikøbmænd melder branchens største spiller sig nu opsigtsvækkende i koret af stemmer, der efterlyser øget regulering af branchen.

Adm. direktør i Danske Commodities Aarhus Helle Østergaard Kristiansen siger i et interview med Finans, at den seneste tids massive fokus har gjort det klart, at der er behov for at løfte barren for, hvad der skal til for at kunne deltage på energimarkedet.

Hun understreger, at det skal ske via EU-regulering for ikke at stille danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udlandet, og konkret foreslår hun tre områder, hvor der er brug for indgreb:

»Den frie konkurrence på elmarkedet er vigtig for, at markedet fungerer, og det har været en stor del af årsagen til, at vi faktisk er kommet igennem forsyningskrisen i Europa sidste år. Men jeg må også sige, at når jeg kigger på de sager, der har været, så vil det være naturligt at se på, om de lave indgangsbarrierer til markedet skal hæves,« siger Helle Østergaard Kristiansen.

Finans har afsløret, hvordan energikøbmændene er blevet forgyldt under energikrisen, som bl.a. krigen i Ukraine har været med til at skubbe til.

Mens virksomheder og forbrugere har våndet sig under tårnhøje priser, har nøglemedarbejdere i energibranchen i de mest ekstreme tilfælde optjent bonusser på trecifrede millionbeløb, fordi de havde bonusaftaler uden loft.

Bonusserne har vakt betydelig opsigt og forargelse på Christiansborg, og der blev kun hældt mere benzin på bålet, da otte medarbejdere - herunder den samlede ledelse - i et aarhusiansk energiselskab blev varetægtsfængslet i sidste uge for at have fiflet sig til etrecifret milliongevinst.

Det hører med til historien, at de otte mænd alle nægter sig skyldige.

Helle Østergaard Kristiansen siger, at hun ikke kan kommentere de enkelte sager, da Danske Commodities ikke er en del af dem. Men hun understreger, at alle virksomhedens medarbejdere har loft på deres bonusser, og at bonusserne »ikke kommer i nærheden af tocifrede millionbeløb«.

Hun påpeger, at stabile energimarkeder er fuldstændig afgørende for at sikre, at der er varme i radiatoren og strøm i stikkontakten, og at 2022 på den front har været en øjenåbner.

»Som aktør i denne branche har vi brug for robuste energimarkeder, og derfor er vi fortaler for, at den robusthed også kommer til at være der i fremtiden. Det er grunden til, at vi står frem nu.«

Energikøbmændene handler på tværs af landegrænser i adskillige lande, og ifølge den europæiske energimyndighed, Acer, er de med til at sikre lavere priser til forbrugerne, fordi de køber energi i lande, hvor den er billig, og kanaliserer den videre til lande, hvor den er dyr.

I 2022 var der så stor uro på energimarkederne bl.a. på grund af tørke, krigen i Ukraine og atomkraftværker, der blev taget ud af drift, at prisudsvingene blev ekstraordinært store.

Det samme blev risiciene, og energihandlerne blev mødt af voldsomme sikkerhedsstillelser fra børserne.

Helle Østergaard Kristiansen fortæller, at Danske Commodities havde fået stillet en likviditetsramme på 75 mia. kr. til rådighed af sin norske ejer, Equinor.

»Da priserne var højest (i sensommeren 2022, red.), havde vi brugt det meste af rammen,« siger hun.

Ifølge direktøren var Danske Commodities på intet tidspunkt i problemer, men ikke alle har en stenrig norsk oliegigant i ryggen, og så opstår der nogle problemer, som ikke kun rammer branchen.

»Vi så nogle spikes i markedspriserne, som helt sikkert skyldtes, at der var europæiske spillere, der fik tvangslukket deres positioner, fordi de ikke kunne leve op til kravene om sikkerhedsstillelser. Det betød, at markedet var nervøst og forholdsvis illikvidt. Og når man tvangsnedlukker positioner i et illikvidt marked, så stiger priserne endnu mere,« siger hun.

Med andre ord var kapitalsvage aktører ifølge direktøren med til at skubbe priserne i den forkerte retning. Og jo højere priser, jo højere blev kravene til sikkerhedsstillelser. Dermed blev der skabt en negativ spiral, som ramte borgere og virksomheder i form af højere priser.

Der vil måske være nogen, som tænker, at I kun foreslår mere regulering for at skubbe nogle af jeres konkurrenter ud af markedet. Hvad tænker du om det?

»Det er et enormt marked. Der er flere hundrede spillere i hele Europa, og vi arbejdet på et globalt plan i Danske Commodities. Jeg tror, der er plads til os alle sammen,« siger hun.

Helle Østergaard Kristiansen vil ikke forholde sig til præcise modeller for regulering, udover at krav til sikkerhedsstillelse skal stå mål med de risici, som den enkelte aktør tager i markedet.

Dertil kommer som nævnt hendes forslag om at stille krav til f.eks. overvågning af risici gennem interne overvågningssystemer, og om at branchen skal leve op til anbefalingerne om god selskabsledelse.

Hun pointerer, at energikøbmændene - eller mellemhandlerne - er helt centrale for et velfungerende energimarked, fordi de er med til at bringe energien derhen, hvor der er brug for den.

»Jeg er utroligt ærgerlig over for de få, men dog alvorlige, sager, der har været i vores branche den seneste tid, og jeg er ærgerlig over, at de har skygget for, at vi faktisk er en del af at få hele det moderne energisystem til at fungere igennem energikrisen,« siger hun.

Også Danske Commodities har tjent store penge under krisen. Helle Østergaard Kristiansen vil ikke løfte sløret for det endelige resultat endnu, da regnskabet stadig ikke er godkendt af bestyrelsen, men hun siger, at 96,6 procent af Danske Commodities’ handler er gennemført uden for Danmarks grænser.

Samtidig afviser hun, at man kan sige, at det er virksomheder og forbrugere, der har betalt energikøbmændenes ekstraordinære profitter.

»Vi har haft en energikrise i Europa. Der har simpelthen været mangel på energi, og det er jo det, der har fået priserne til at stige. Vi producerer ikke energi, så vores indtjening er i sig selv ikke baseret på, at priserne på energi stiger. Vores rolle er jo at flytte energien derhen, hvor efterspørgslen er størst,« siger hun.

»På grund af vores omfattende geografiske tilstedeværelse har det også betydet, at vi har haft stor mulighed for at udnytte det bedst muligt i et år som 2022. Vores indtjening har baggrund i, at der har været så meget bevægelse i markedet - også mere, end vi nogensinde har set historisk, og formentlig mere, end vi nogensinde kommer til at se igen. Det er vigtigt for mig at understrege, at vores rolle har været med til at afbøde de største prischok for forbrugerne,« siger hun.

Hvem er det så, der betaler for, at I har tjent så mange penge i 2022?

»Jeg kan kun give det samme svar. Vi har været med til at få energimarkedet til at fungere.«

Men pengene er jo ikke dumpet ned fra den blå himmel. Kan man ikke sige, hvem der har betalt?

»Det er jo en hel værdikæde med rigtig mange aktører, og grunden til, at priserne blev høje, var jo, at vi havde en forsyningskrise,« siger hun og tilføjer, at svaret er kompliceret, fordi fordi man ikke entydigt kan pege på én gruppe.

Det afgørende for Helle Østergaard Kristiansen er, at Danske Commodities har været med til sende energien derhen, hvor der var brug for den.

Havde energikøbmændene ikke været der til at udføre den opgave, så var priserne blevet endnu højere, eller også havde der ikke været energi nok.

I så fald ville det have udløst blackouts, der potentielt kunne få store konsekvenser i alle tænkelige dele af samfundet.

2022 bliver et nyt rekordår for Danske Commodities. Og 2023 bliver ingen gentagelse, siger hun:

»Markedet er normaliseret, og vi er tilbage ved en mere normal indtjening.«

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra flere af Danske Commodities’ konkurrenter, men forslagene til regulering bliver positivt modtaget i brancheorganisationen Green Power Denmark.

»Uden at være helt nede i materien på det konkrete forslag, lyder det som gode og sunde principper, som jeg vil mene, at flere selskaber allerede kigger ind i,« siger Martin Dam Wied, afdelingschef for energimarked.