Adidas-aktionærer starter gruppesøgsmål mod det populære brand
En række aktionærer bag det tyske sportsbrand Adidas hævder, at brandet stoppede samarbejdet med Kanye West for sent, og at de ikke gjorde nok for at sikre koncernen mod et stort økonomisk tab.
Adidas brød sidste år samarbejdet med den amerikanske musiker Kanye West, efter han blandt andet havde fremsat antisemitiske bemærkninger på sociale medier.
Det afbrudte samarbejde har allerede kostet koncernen 4,4 mia. kr. alene i de sidste tre måneder af 2022. Siden har Adidas også afsløret, at koncernen står til at miste 9 mia. i usolgte Yeezy-produkter - det skomærke, som Kanye West står bag.
I kølvandet på det økonomiske tab har flere aktionærer nu startet et kollektivt søgsmål mod den tyske sportstøjgigant .
Gruppesøgsmålet omfatter alle aktionærer, som har købt aktier i Adidas-koncernen mellem 3. maj 2018 og 2023.
Ifølge aktionærerne var Adidas nemlig bekendt med musikerens adfærd flere år inden, at koncernen afsluttede samarbejdet tilbage i oktober 2022.
Samtidig beskylder aktionærerne Adidas for ikke at gøre nok i forhold til at minimere det økonomiske tab og de mange omkostninger, som fulgte med det afbrudte samarbejde.
Kort efter koncernen havde droppet Kanye West og skomærket Yeezy kunne det nemlig aflæses i aktiekursen, som faldt betragteligt.
»Vi afviser alle de ubegrundede anklager» har Adidas sagt i et statement, efterfulgt af ordene »i kampen mod at forsvare os selv, agter vi at tage alle nødvendige foranstaltninger i brug«.
Samarbejdet med Kanye West sluttede kort efter den kontroversielle musiker have fremsat udtalelser, der af mange blev opfattet som antisemitiske.
Forinden havde Adidas allerede tidligere besluttet at gennemgå samarbejdet med sangeren, efter at ”Ye”, som han også kaldes, til et modeshow i Paris bar en t-shirt med teksten ”White lives matter”.
Alligevel argumenterer flere af aktionærerne for, at koncernen vidste om musikerens adfærd lang tid forinden. Her henviser de blandt andet til en udtalelse fra 2018, hvor Kanye West i et interview sagde, at »slaveri lyder som et valg«.
Dengang var koncernen mindre barske og sagde i stedet, at selvom der var udtalelser fra musikeren, som de ikke støttede, så var han stadig en »vigtig del af strategien og en fantastisk creator«.
Kanye West er ikke part af søgsmålet, som blev udfyldt i USA.

