Topcheferne i børseliten tjener mere og mere i forhold til deres medarbejdere

Lønforskellen mellem topcheferne og medarbejderne er blevet større hos landets toneangivende selskaber i en usikker tid præget af krig og krise.

Siden 2020 er den såkaldte CEO pay ratio - der udmåler forholdet mellem den øverste direktørs totale vederlag og medianlønnen til alle de ansatte uden for hjørnekontoret - vokset hos hovedparten af C25-selskaberne.

Blandt de 24 navne i fondsbørsens eliteindeks er lønforskellen blevet større i elleve tilfælde og mindre i fem, mens den er uændret for to selskabers vedkommende. Resten offentliggør ikke tallet eller er lige begyndt på det, viser en gennemgang af selskabernes afrapporteringer.

Hos Ørsted tjente topchefen Mads Nipper eksempelvis 23 mio. kr. i 2022, hvilket er 25 gange mere end medianlønnen. Til sammenligning fik hans forgænger, Henrik Poulsen, 21 gange så meget som de ansatte i 2020.

På tilsvarende vis har Vestas, Tryg, Royal Unibrew, Rockwool, Pandora, Novozymes, ISS, Demant, Chr. Hansen og Bavarian Nordic set forskellen vokse sig større fra år til år. Fratrukket de tre laveste og tre højeste ratioer betyder det, at topcheferne i snit nu tjener 37 gange så meget som deres medarbejdere, mens der i 2021 og 2020 var tale om faktor 34 og 32.

Stigningen vækker dog ikke bekymring i C25-indekset bedømt ud fra en rundspørge til 10 af selskaberne. Ingen af dem har således en erklæret målsætning om at sænke CEO pay ratioen, der forventes at indgå i EU’s krav til bæredygtighedsrapporterne fra og med 2024.

»Vi har ikke et mål for ratioen. Det er et mål for os at tilbyde en konkurrencedygtig løn, uanset hvad man arbejder med,« skriver pressechef Johan Melchior fra Pandora, hvor topchefen, Alexander Lacik, i 2022 tjente 173 gange så meget som de ansatte i smykkekoncernen - et spring fra 130 i 2020.

Hos GN Store Nord har lønforskellen ligget uforandret på 19 de seneste tre år, men det er ikke et udtryk for et særligt fokus på ratioen, tilkendegiver kommunikationschef Steen Frentz Laursen.

»For både vores medarbejdere og vores CEO’s benchmarker vi i forhold til relevante og sammenlignelige positioner i markedet. Dermed kan ratioen bevæge sig op og ned. Der vil dog typisk være større udsving i vores CEO’s totale aflønning,« forklarer han med tanke på den variable del af topchefernes vederlag.

De toneangivende selskabers afslappede forhold til lønforskellen vækker forundring hos storaktionæren Akademikerpension og tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der opfordrer bestyrelserne i børseliten til at redegøre for udviklingen frem for blot at oplyse tallet.

»Topchefernes løn er simpelthen stukket af, fordi de både får et højt vederlag for at gå på arbejde – og så får incitamentsbonusser for rent faktisk at lave noget på kontoret,« konstaterer adm. direktør Lars Andersen fra AE, der for fire år siden kortlagde CEO pay ratioen blandt et bredere felt af store selskaber herhjemme.

Undersøgelsen viste, at der skete en fordobling i lønforskellen fra 1997 til 2017. I løbet af de 20 år gik topcheferne fra at tjene det femdobbelte til at tjene det tidobbelte af deres medarbejdere.

»Selskaberne er ikke så gode til at flage med det, selv om lønforskellen er et ret centralt parameter. Hvis de ikke har en målsætning om at sænke lønforskellen, må de som minimum forsøge at forklare og retfærdiggøre den,« siger Lars Andersen og anbefaler bestyrelserne at offentliggøre udviklingen i CEO pay ratioen hen over en periode på eksempelvis 10 år.

Landets største erhvervsorganisation, DI, understreger i den forbindelse, at lønforskellene i den danske erhvervselite er et resultat af mange faktorer, fordi C25-selskaberne opererer under forskellige konkurrenceforhold i usammenlignelige brancher.

»Som udgangspunkt har vi derfor ingen anbefalinger til CEO pay ratioen. Hverken i den ene eller anden retning,« siger Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed hos DI.

Hvorfor skal selskaberne så overhovedet oplyse det tal?

»Transparens er en utrolig vigtig ting, fordi det jo gør det muligt for stakeholderne at få en forklaring på lønforskellene og giver et bedre udgangspunkt for en samfundsdebat,« fortsætter Marie Gad.

Erhvervsrådgiver og bestyrelsesmedlem Jeanette Fangel Løgstrup forventer, at CEO pay ratioen og debatten om lønforskellen vil fylde mere i de kommende år, fordi opfattelsen af god selskabsledelse løbende udvider sig. Her og nu overrasker det dog ikke forfatteren til bogen ”Bæredygtig ledelse”, at C25-selskaberne opererer uden målsætninger på det felt.

»Generelt set ligger cheflønningerne i Danmark jo på et rimeligt niveau sammenlignet med udlandet, hvor forskellene ofte er langt større. Derfor tror jeg, at mange af de toneangivende selskaber herhjemme er trygge ved tallet. Det ændrer bare ikke ved, at de kan blive nødt til at forholde sig mere til det punkt, fordi det sender et signal om rimelighed og sammenhængskraft,« siger Jeanette Fangel Løgstrup

Professor Ken Bechmann med speciale i samspillet mellem investering og corporate governance er mere skeptisk over for et parameter som CEO pay ratio. I hans optik er der nemlig alt for mange faktorer, der kan påvirke enten nævneren eller tælleren i beregningen af lønforskellen.

Eksempelvis kan en fyringsrunde akkompagneret af frivillige fratrædelser medføre, at den gennemsnitlige anciennitet i en organisation falder og hiver medianlønnen med sig samme vej, pointerer professoren.

»Vi mister nuancer, hvis vi blot kigger på udviklingen i ratioen. Det risikerer at fjerne vores opmærksomhed fra sammensætningen af direktørernes vederlagspakker og incitamentsprogrammer,« forklarer Ken Bechmann fra Institut for Finansiering på CBS.

Med en investering på omtrent 7,5 mia. kr. spredt ud over C25-selskaberne er AkademikerPension imidlertid optaget af alle facetter af toplønningerne. Det handler i sin kerne om forretningernes balance indadtil og udadtil, fortæller pensionskassens investeringsdirektør, Anders Schelde, der er kommet med kritiske indspark til emnet på en hel stribe generalforsamlinger i foråret.

»Ingen leder skaber resultaterne alene, så hvis ratioen stikker helt af, kan det underminere den sociale kontrakt, der findes i ethvert selskab,« siger Anders Schelde.