Store prisfald på råvarebørserne: Kornaftalen er forlænget med 60 dage

Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland er netop forlænget med yderligere 60 dage.

Det oplyser Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på Twitter.

Råvarebørserne reagerede omgående på nyheden og sendte priserne stejlt nedad. I Paris er hvedeprisen faldet 8,5 euro til 226 euro pr. ton – det laveste niveau i 19 måneder.

Aftalen, som stod til at udløbe torsdag, sikrer Ukraines eksport af landbrugsråvarer til verdensmarkedet via Sortehavet og har stor betydning for fødevarepriserne.

Tyrkiet har hele tiden indtaget en nøglerolle i forhandlingerne om kornaftalen, og alle skibene med landbrugsafgrøder fra Ukraine inspiceres ved Istanbul, inden de fortsætter ud på verdensmarkedet.

Udover Ukraine og Rusland indgår også FN i forhandlingerne, men ingen af parterne har endnu offentliggjort detaljer om vilkårene for forlængelsen. Embedsmænd fra begge lande bekræfter dog, at aftalen er forlænget.

Rusland har, som modydelse for at forlænge aftalen, krævet, at Vesten skal fjerne en række forhindringer for russisk eksport af landbrugsråvarer og gødning.

Disse varer har aldrig været direkte omfattet af Vestens sanktioner, men alligevel er Ruslands eksport blevet ramt, fordi sanktionerne forhindrer eksportørerne i at anvende det internationale betalingssystem Swift til at finansiere handlerne – herunder transporterne og forsikringerne.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres har tidligere oplyst, at FN er »fuldt ud engageret i at fjerne de tilbageværende forhindringer for Ruslands eksport af fødevarer og gødning«.

Blandt Ruslands centrale krav er også en genåbning af landets enorme eksport af ammoniak til produktion af kunstgødning. Ammoniakken sendes via en rørledning til havnen i Odessa og afskibes herfra til verdensmarkedet.

Forlængelsen af kornaftalen indebærer først og fremmest, at Ukraines eksport af landbrugsråvarer via Sortehavet kan fortsætte. Det vil i sig selv være med til at holde verdensmarkedspriserne nede.

Hvis Ruslands muligheder for at eksporterer landbrugsråvarer og kunstgødning tilmed forbedres, vil det lægge et endnu tungere tryk på priserne.

Forlængelsen af kornaftalen vil udløse et lettelsens suk i både Bruxelles og en række østeuropæiske hovedstæder. De seneste måneder har de østeuropæiske EU-lande været ved at drukne i korn og andre landbrugsråvarer fra Ukraine.

Det skyldes, at Ukraine hele tiden har søgt at mindske afhængigheden af den usikre kornaftale med Rusland og derfor har opdyrket alternative eksportruter via landeveje, jernbaner og floder ind i EU.

Det har medført, at EU’s import af korn fra Ukraine i perioden august til februar er mere end fordoblet fra 6,7 til 15 mio. tons. Resultatet er, at kornlagrene i EU er vokset til knap 50 mio. tons – det højeste niveau i nyere tid.

Det har – især i Østeuropa – slået bunden ud af priserne på korn og andre landbrugsråvarer og skabt vrede blandt de lokale landmænd. De har lagt massivt pres på deres regeringer, og i april gav en række lande – anført af Polen – efter og lukkede i en periode grænserne for ukrainske landbrugsvarer.

EU-Kommissionen reagerede med støttepakker og regler om, at det ukrainske korn kun må passere igennem de østligste EU-lande i transit. Dermed er prispresset flyttet ind i Vesteuropa, og særreglerne har udløst interne spændinger mellem EU-landene, hvor mange mener, at reglerne delvist sætter det indre marked ud af kraft.

Hvis kornaftalen var faldet på gulvet, var disse problemer blevet forværret, fordi det havde fået de ukrainske eksportører til at sende endnu mere korn direkte ind i EU. Nu er aftalen forlænget, og dermed har Ukraine fortsat adgang til at eksportere med store fragtskibe via Sortehavet til verdensmarkedet.

Da Ukraine blev angrebet i februar 2022, blev landet afskåret fra at eksportere til verdensmarkedet via havnene langs Sortehavet. Ukraine er en af verdens største landbrugsnationer, så der udbrød omgående panik på råvarebørserne, hvor kornpriserne på få uger steg til det højeste niveau nogensinde.

Siden maj 2022 har priserne imidlertid været faldende. Dels fordi den globale høst var stor i 2022, og dels fordi kornaftalen fra august 2022 åbnede mulighed for, at Ukraine igen kunne eksportere landbrugsvarer fra tre havne ved Sortehavet.

Aftalen har frem til i dag gjort det muligt for Ukraine at afskibe 30,3 mio. tons landbrugsråvarer – heraf er 50 pct. majs, og 28 pct. er hvede. Det største modtagerland er Kina med 7 mio. tons efterfulgt af Spanien, der har importeret 5,4 mio. tons.

Dertil kommer de mange millioner tons landbrugsråvarer, det er lykkedes Ukraine at eksportere via landeveje, jernbaner og floder ind i EU. Det er langt mere bekosteligt at eksportere korn med lastbiler og godsvogne end med store fragtskibe.

Alligevel må det forventes, at de ukrainske eksportører forsat vil sende store mængder landbrugsvarer over land direkte ind i EU. Det skyldes blandt andet, at der jævnligt er stor usikkerhed om kornaftalen, som blev forlænget i november, i marts samt nu i maj og kun løber i 60 dage.

Ved hver runde af forhandlinger er det usikkert, om aftalen bliver forlænget. Samtidig har Rusland flere gange chikaneret den ukrainske eksport over Sortehavet ved at forsinke inspektionerne af skibene ved Istanbul.