EU-dokument kalder boligsituationen i Danmark »kritisk«

Danmark bliver som det eneste EU-land klassificeret som værende i en »kritisk situation«, når man zoomer ind på boligudgifter.

Det fremgår af et nyt arbejdspapir fra Europa-Kommissionen, skriver TV 2, som var først med historien.

For 15,5 pct. af husholdningerne i Danmark udgør omkostningerne til boligudgifter over 40 pct. af den disponible indkomst, lyder regnestykket i landerapporten fra kommissionen.

De 15,5 pct. er tæt på dobbelt så højt som EU-gennemsnittet på 8,3 pct. 

Det er især enlige og lejere, der betaler leje til markedspris, samt byboere, der lægger under for byrden, står der i afsnittet om boligsituationen. 

»Mens Danmark klarer sig rigtig godt på de fleste indikatorer for beskæftigelses- og sundhedsrelateret politik i den europæiske søjle for sociale rettigheder, mangler der billige boliger i nogle områder,« lyder det i rapporten. 

Boligøkonom og chefanalytiker, Lise Nytoft, har et bud på, hvorfor Danmark er blevet kategoriseret i den kritiske kategori. 

»Jeg synes, at det skal tages med et gran salt,« siger hun dog først og fremmest.

Hun peger på, at unge i Danmark typisk flytter tidligt hjemmefra sammenlignet med f.eks. Øst- og Sydeuropa. 

De unge, som eventuelt er under uddannelse, kommer ud på boligmarkedet med en lille økonomi, og det kan være en del af forklaringen på kategoriseringen.

Når man sammenligner lande på tværs, skal man desuden være opmærksom på, at den disponible indkomst skal dække forskellige ting i forskellige lande, siger hun. Her spiller det en rolle, at skole, veje og hospitaler i Danmark finansieres gennem skat, mens den disponible indkomst i andre lande også skal dække den type velfærd. 

Tilmed er det danske boligmarked skruet lidt specielt sammen, tilføjer hun. I de store byer, som mange unge mennesker søger mod, kan man godt være heldig at få en billig bolig, hvis man har et godt netværk eller har forudseende forældre, der har skrevet én på venteliste.

Har man ingen af delene, foregår det typisk til en høj husleje. Her er boligmarkedet dog også delt i to, alt efter om boligerne er bygget før eller efter 1990. I den ældre del af boligmarkedet er lejen kraftigt reguleret, mens den er fri på den nye del. Konsekvensen er, at nogle bor meget dyrt og andre meget billigt. 

»Hvis du kommer ud i de tyndtbefolkede områder, er boligpriserne ikke særlig høje. Når vi ryger i den her kategori, må det være en konsekvens af, at boligpriserne er høje i de store byer og særdeles i hovedstadsområdet,« siger Lise Nytoft.

»Og så er det måske også en konsekvens af, at man i nogle store byer har bygget for stort og forkert i en længere årrække. Særligt i København, hvor der har været nogle minimumsstandarder for, hvor store nybyggerier skulle være, samtidig med at man har givet mange tilladelser til at lægge flere lejligheder sammen til større boliger. Det har selvfølgelig haft betydning for, hvor stor en del af boligmarkedet, der har henvendt sig til singler eller danskere med lave indkomster.«

Den pointe er Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, enig i. Selvom minimumskravet er ophævet, og der skal bygges mere - herunder mere alment boligbyggeri - kommer det ikke til at løse problemet, mener hun. 

Hvis man vil fastholde København som en ung by, hvor der bor forskellige indkomstgrupper centralt i byen, er det mindre boliger, der mangler. Det behov vil kun vokse med et stigende antal singlehusstande og højere levealder, siger Mira Lie Nielsen.

Hun er overrasket over, at man i EU-rapporten kalder situationen kritisk. Det er ikke den rette beskrivelse, mener hun.

»Det er jo klart, at der er nogle steder i Danmark, hvor der er rigtig mange, der gerne vil bo. Og der er det svært for gennemsnitsindkomsterne at få råd til at bo. Både når vi taler andel, leje og ejerbolig,« siger hun. 

»Når vi ser bredt ud i Danmark, vil jeg stadigvæk ikke sige, at det er dyrt at bo historisk set. Og det er jo det, man skal huske på. At den centralisering, som vi har været igennem, har gjort, at boligbehovet ikke har kunnet følge med i steder, hvor allerflest - og dem med de største økonomiske lommer - gerne vil bo.« 

I arbejdspapiret hæfter kommissionen sig ved, at Nationalbanken skønner et fald i huspriserne på 9,4 pct. i 2023. Lejlighedspriserne falder også og ventes at falde mest i København, lyder Nykredits prognose. 

Men det åbner alt andet lige ikke dørene for førstegangskøbere, der vil ind på boligmarkedet i hovedstaden.

»Problemet er, at de ikke falder så meget, at det eliminerer rentestigningen. Det er stadig dyrere i dag, end det var for et år siden,« siger boligøkonom. Mira Lie Nielsen.