Nye grønne EU-krav vil koste erhvervslivet milliarder: Nu vil erhvervsministeren mindske regningen

Årligt vil det ende med at koste et større milliardbeløb for de danske virksomheder, når de bliver ramt af EU’s nye grønne krav. Det vurderer regeringen, der nu anført af erhvervsminister Morten Bødskov (S) vil forsøge at gøre milliardregningen mindre.

Erhvervsorganisationer har gennem længere tid råbt vagt i gevær og advaret om, at EU’s kommende krav til rapportering af ESG (miljø og klima, socialt ansvar og god ledelse) er en for stor mundfuld for de danske virksomheder.

Lige nu er der lagt op til, at landets største virksomheder samt alle de børsnoterede på sigt skal rapportere med udgangspunkt i 12 standarder og mere end 1.100 datapunkter. Om en måned vil omfanget blive endeligt fastlagt af EU-Kommissionen.

Derfor har Morten Bødskov nu indledt arbejdet med at få Kommissionen til at luge ud i de »unødige« byrder og rapporteringskrav.

»Vi har anbefalinger til, hvordan man kan minimere, hvad virksomhederne skal rapportere, og hvordan man kan automatisere det, så det ikke er et skema, der skal udfyldes,« siger han.

Men er der ikke risiko for, at I ender med at udvande effekten af bæredygtighedsrapporteringen?

»Det er der selvfølgelig altid, og derfor arbejder jeg efter, at der altid skal være en balance. Men hvis man søsætter et projekt, som i milliardklassen har byrder for det danske erhvervsliv, så er der noget, der tyder på, at man godt kan rydde lidt op i det. Og det er det, vi gør,« siger erhvervsministeren.

En frasortering af rapporteringskrav er dog ikke det eneste værktøj, som regeringen vil tage i brug. Det andet spor, som erhvervsministeren forfølger med sit lobbyarbejde i EU-systemet, handler om, hvordan rapporteringen skal foregå.

Virksomhedernes byrder skal nemlig lettes ved i højere grad at digitalisere den kommende rapportering og dermed sikre, at den kan automatiseres.

»Kunne man gøre det på en måde, hvor virksomheder indrapporterer automatisk, og tiden bruges på en afkrydsning frem for, at du skal udfylde flere linjer i et skema. Det vil være den slags forslag, vi byder ind med,« siger Morten Bødskov.

Den kommende bæredygtighedsrapportering er et resultat af et nyt EU-direktiv, som medlemslandene og Europa-Parlamentet nåede til enighed om i juni sidste år, og det træder allerede i kraft ved årsskiftet.

Her skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte begyndte at indsamle data om deres ESG-aftryk.

På sigt vil omtrent 2.300 danske virksomheder være direkte omfattet af kravene om rapportering. Men langt flere danske virksomheder vil indirekte opleve konsekvenserne af den nye EU-lovgivning, siger erhvervsministeren.

Han ser især mod de små og mellemstore virksomheder, som er underleverandører og vil opleve stigende krav om ESG-tal fra de større virksomheder.

En af dem er den midtjyske stålvirksomhed Blunico, som er underleverandør til mange af de større virksomheder. Her er adm. direktør Bo Ulsøe godt og grundigt bekymret over den administrative byrde, der er på vej som en direkte konsekvens af den grønne omstilling.

Derfor håber han inderligt, at der er vægt bag erhvervsministerens ord.

»Det er jo en kædereaktion. Når de større virksomheder skal rapportere på utrolig mange datapunkter, bliver de nødt til at sende spørgsmålene videre til underleverandører som os. Derfor betyder detaljegraden rigtig meget. Så hvis man kan skrue ned for kravene, vil det være fantastisk,« siger Bo Ulsøe.

Han mener, at man er nødt til at genoverveje, om den massive ESG-rapportering overhovedet giver mening.

»Bringer det den værdi, man håber på, eller flytter vi bare tal rundt til ingen verdens nytte? Det vil være sund fornuft, hvis man begynder i lidt mindre skala, og så ser på, hvad rapporteringen bringer af værdi. Det er jo ikke fordi, vi ikke gerne vil bidrage til de her ting, men rapporteringen må bare ikke tage overhånd,« siger han.

Regeringens ønske om at lempe de grønne krav er et ekko af en større europæisk dagsorden, som blandt andet er blevet rejst af den franske præsident Emmanuel Macron. For et par uger siden opfordrede præsidenten til en pause i EU’s miljøregler for at beskytte den europæiske konkurrenceevne.

Ligeledes har kommissionsformand Ursula von der Leyen også givet udtryk for, at der er behov for at bremse op og vurdere, om Europa og de europæiske virksomheder kan kapere al den nye grønne lovgivning.

Tilbage i Danmark nøjes Morten Bødskov derfor heller ikke med at se isoleret på ESG-rapportering.

Tirsdag er der møde i Grønt Erhvervsforum, hvor erhvervslivet vil have erhvervslivets hjælp til at identificere, hvilke barrierer der spænder ben for, at virksomhederne kan udleve regeringens grønne ambitioner.

Forud for mødet har Erhvervsministeriet selv udpeget fire primære indsatsområder. Den første handler om at sikre, at den nye grønne regulering – også den, der kommer oveni bæredygtighedsrapporteringen – er nem at håndtere og sagsbehandlingstiderne bliver kortere.

Men regeringen søger også erhvervslivets svar på, hvordan der kan sikres mere grøn arbejdskraft, den nødvendige finansiering og import af kritiske råstoffer.

»Hvis vi fortsat i Danmark skal få udnyttet potentialet af den grønne omstilling, skal vi være endnu skarpere på at få fjernet barriererne, vi skal være endnu skarpere på målrettede investeringer, og vi skal være endnu skarpere på at sikre, at vækstvilkårene for vores erhvervsliv i den grønne industri er til stede,« siger Morten Bødskov.

Morten Bødskov tog hul på regeringens forsøg på at øge indflydelse på EU-Kommissionen i sidste uge, hvor han mødtes med sine europæiske kollegaer. Her havde Danmark fået emnet på dagsorden, og det bar frugt, fortæller erhvervsministeren.

»Der var ni lande, som eksplicit sagde, at de støtter vores synspunkter om, at vi skal sørge for minimere byrderne for erhvervslivet, og det blev faktisk også støttet af EU-Kommissionen.«

Men er det ikke for sent, at I kommer på banen?

»Nej, for det er nu vi ser på udmøntningen af direktivet. Det er nu, at vi ser på de delegerede retsakter og tager fat på, hvordan det kommer til at virke. Så det er naturligt, at det er nu vi tænker, at godt kan være, at det skulle strammes op. Og det var der heldigvis – kan man roligt sige – en betydelig opbakning til,« siger Morten Bødskov.

Det er en del af aftalen, at det er Kommissionen, som formelt skal vedtage rapporteringsstandarderne d. 30. juni. Hvor meget indflydelse har I egentlig på at få dem til at ændre det?

»Meget, alt den stund, at kommissæren også sad ved bordet, var helt enige med os og kvitterede for, at vi satte det på dagsordenen,« siger Morten Bødskov og tilføjer:

»Og så har Kommissionens egen formand (Ursula von der Leyen, red.) også været ude og sige, at hun vil have reduceret kravene med 25 pct.«

Hos Dansk Industri bliver regeringens planer modtaget med glæde. Ifølge erhvervsorganisationens eget skøn vil alene implementeringen af de nye krav ende med at koste 7 til 8 mia. kr. for virksomhederne.

»Selvfølgelig skal vi støtte den grønne omstilling. Men vi skal ikke drukne virksomhederne i unødige rapporteringer, så vi er glade for initiativet,« siger Kim Haggren, som er vicedirektør i DI og har ansvaret for bæredygtighedsrapportering.

Kim Haggren er dog ikke lige så optimistisk som erhvervsministeren, når det kommer til udsigten til at få løst udfordringerne.

»Jeg tror først på det, når jeg ser det. EU-systemet har desværre ikke for vane at gøre tingene mindre kompliceret,« siger han.

Han understreger samtidig, at det er nødvendigt, at Danmark sideløbende med det nuværende pres på EU, også laver forarbejdet til de danske virksomheders rapporteringer.

»Det næste problem er, at der er meget kort tid til, at virksomhederne skal i gang. Det er rigtig vigtigt, at der fra dansk side påbegyndes et arbejde med f.eks. at sætte systemer op i Danmark, hvor virksomhederne kan indrapportere.«