Fortsæt til indhold

GLP-1-revolutionen: Novos væksttogt sender rystelser ud i alle afkroge af medicinalindustrien

Novo Nordisks succes har skabt en ny trend i den globale lægemiddelindustri, hvor flere og flere melder sig til kapløbet om at komme med ind på markedet for GLP-1-midler.

Det gyldne GLP-1-molekyle. Lige nu prøver både top og bund i medicinalindustrien at få andel i markedet for GLP-1-midler til blandt andet sukkersyge og fedme. Illustration: Anders Thykier
Erhverv

Plastikkirurger i Texas’ landdistrikter har ændret ordlyden på deres store reklameskilte, som står ved vejkanterne ud for de mindre byer, hvor fredsommelige køer går og græsser og pick-up trucks brummer forbi.

Hvor forbipasserende tidligere blev tilbudt et hurtigt skud botox, reklameres der nu i stedet med Novo Nordisks slankemiddel Wegovy.

»Jeg kommer lige tilbage fra en tur dernede og kan fortælle, at i Nordamerika er vi blevet fuldstændig besat af dette middel,« siger Tim Opler.

Tim Opler følger medicinalindustrien tæt og har gjort det i mere end 20 år, blandt andet som ledende investeringsrådgiver i Stifel, der er en stor amerikansk investeringsbank.

Han mener, at vi i disse år er vidne til et fundamentalt skifte i den globale lægemiddelindustri.

Novo Nordisks salgsvækst, der allerede har gjort selskabet til et af de mest værdifulde medicinalfirmaer i verden, har rettet den øvrige medicinalindustris opmærksomhed mod GLP-1-midler.

Den største vækst det kommende årti skal ikke længere findes inden for kræft og sjældne sygdomme, men hos medicin mod kroniske sygdomme såsom sukkersyge og svær overvægt, fortæller Tim Opler.

Det bliver bekræftet af en prognose lavet af analysehuset Evaluate, der spår Novo Nordisk den største vækst i medicinalindustrien i 2023.

Flere store medicinalfirmaer har meldt sig i kapløbet og vil have en bid af markedet med hver sin konkurrencemæssige fordel.

Nogle firmaer går efter den største effekt med en lidt anderledes virkningsmekanisme. Andre vil skabe færre bivirkninger. En tredje gruppe håber på at skaffe sig adgang til markedet med større tilgængelighed, fordi medicinen formentlig vil være billigere at producere end Novo Nordisks.

Med på væksttoget er allerede Novo Nordisks amerikanske konkurrent gennem årtier, Eli Lilly, der har et endnu mere effektivt slankemiddel baseret på GLP-1 på trapperne.

I dag er midlet kaldet Mounjaro allerede på markedet som diabetesmedicin, mens det også afprøves på en række andre områder, heriblandt hjerte og lever.

Dertil prøver svensk-britiske Astrazeneca samt amerikanske Pfizer og Amgen kræfter med hver deres GLP-1-midler som behandling mod henholdsvis fedtlever og svær overvægt.

Senest kunne Pfizer melde om lovende effekt på vægttab med deres slankepille, mens Amgen med sin månedlige injektion tidligere har kunnet fremvise det hidtil største vægttab på 12 uger inden for GLP-1-midlerne.

Franske Sanofi, der er Novo Nordisks tidligere konkurrent på insulinmarkedet, meldte sig også ind i kapløbet om at udvikle et GLP-1-middel, men måtte smide håndklædet i ringen i 2019.

Derudover findes der en underskov af såkaldte biotekselskaber såsom kinesiske Structure, amerikanske Viking og danske Antag og Zealand Pharma, der alle er bejlere til det voksende GLP-1-marked inden for sukkersyge, svær overvægt og fedtlever.

»Det bedst sælgende lægemiddel nogensinde er Humira, der har solgt for 21 mia. dollars årligt, og jeg tror, at det er meget sandsynligt, at både semaglutid og tirzepatid (det aktive stof i Eli Lillys konkurrerende produkt, red.) vil overstige dette,« siger Tim Opler.

»Og det er jeg langtfra den eneste, der mener. Dette er konsensus blandt medicinalanalytikere.«

Tim Opler tør ikke spå, om hele gruppen af GLP-1-midler på tværs af firmaer kommer til at være indbringende for de firmaer, der ligesom Novo Nordisk og Eli Lilly knækker koden, men potentialet er gigantisk, fastslår han.

»Markedet er bare kæmpestort,« siger han og forklarer videre, at indtjeningsmulighederne samtidig også er store.

»Forklaringen på det er, at midlerne er biologiske lægemidler. Du kan bare sælge biologiske lægemidler til en højere pris, da patienterne er villige til at betale.«

Ifølge Martin Holst Lange, der er chef for udvikling i Novo Nordisk, er det ikke en ulempe for Novo Nordisk, at konkurrencen tager til.

Han mener, at det er en fordel, at der er mere end en eller to spillere på markedet for eksempelvis svær overvægt.

»Der er endnu viden og indsigt, der skal bygges op. Der er data, der skal genereres,« siger han.

»Faktum er bare, at inden for svær overvægt i USA, hvor vi har været på markedet siden 2016, behandler vi kun få procent af patienterne, og det vil altså sige, at der ikke er en konkurrencesituation.«

Den vurdering står han ikke alene med. Emily Field, der er medicinalanalytiker i Barclays, har tidligere fortalt, at Novo Nordisk stadig kan tjene milliarder af dollars på markedet for fedmemedicin, selvom Eli Lilly formentlig snart kommer på markedet.

»Markedet for fedme er så stort, at der er plads til dem begge,« sagde hun.

53-årige Martin Holst Lange, der er chef for udvikling i Novo Nordisk, har arbejdet for Novo Nordisk siden 2002. Foto: Novo Nordisk

Martin Holst Lange understreger dog, at Novo Nordisk har en klar ambition om at have en konkurrencemæssig fordel og peger her på Cagrisema, der er semaglutids arvtager, som et eksempel.

Midlet har ifølge udviklingsdirektøren vist indikationer på, at det vil kunne føre til det største vægttab inden for klassen af GLP-1-midler.

»Vores ambition er at fortsætte med at komme med differentieret innovation, så hvis der kommer nye produkter fra konkurrenter, som er effektive og sikre, har vi en ambition om, at vi skal være bedre end dem,« siger han.

Novo Nordisk forsøger yderligere at positionere sig på GLP-1-markedet med udviklingen af en GLP-1-baseret pille.

Novo Nordisk har allerede Rybelsus, der er en daglig tablet mod sukkersyge, på markedet, men arbejder på en pilleversion af Wegovy.

Netop fedmepiller baseret på GLP-1 kan i de kommende år blive en kampplads, vurderer Tim Opler.

For eksempel arbejder både Pfizer og kinesiske Structure på en GLP-1-baseret pille, der formentlig er billigere at producere.

Novo Nordisk prøver imidlertid også at tilføje en anden konkurrencemæssig fordel til sine GLP-1-midler. Selskabet er ved at lægge sidste hånd på et forsøg, som skal dokumentere Wegovys effekt på blandt andet blodpropper i hjertet og hjernen.

Hvis studiet falder ud til Novo Nordisks fordel, beviser det, at behandlingen kan redde liv. Det kan give Novo Nordisk bedre adgang til det globale marked for fedmemedicin, som skønnes til at være i størrelsesordenen 50 mia. dollars i 2030.

Studiet ventes at blive afsluttet i sensommeren.

Ifølge Karsten Munk Knudsen, der er finansdirektør i Novo Nordisk, kan resultaterne også forbedre Novo Nordisks konkurrenceevne over for Eli Lilly.

»Hvis Select-studiet (der undersøger blodpropper, red.) falder ud til vores fordel, får vi en nøglefordel, som Mounjaro ikke vil have ved lancering til svær overvægt,« sagde han til Finans i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab i maj.

»Det kan vi bruge, når vores sælgere taler med sundhedsprofessionelle om, hvorfor man bør vælge Wegovy.«

Novo Nordisk afprøver i dag 12 GLP-midler alene eller i kombination med andre molekyler til en række sygdomme.

Artiklens emner
Medicinalindustrien
Novo Nordisk