De første i Europa: Den danske stat skal være medejer af havvindproduktion til 6 mio. husstande

Som det første land i Europa har Danmark valgt en helt ny model, hvor staten skal være medejer af kommende store havvindmølleparker. Det er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om tirsdag aften.

Staten skal ifølge aftalen eje 20 pct. af kommende havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 6 gigawatt (GW). Det er nok til at forsyne 6 millioner husstande med grøn strøm.

Samlet set har aftalen potentiale til at give grøn strøm til op imod 14 millioner husstande, oplyser klimaminister Lars Aagaard på et pressemøde tirsdag aften.

»Vi har lige landet Danmarkshistoriens største aftale om offshore vind. Det er et ekstremt vigtigt kapitel i Danmarks grønne omstilling,« siger Lars Aagaard.

Ud over de 6 GW, der skal have statsligt medejerskab, rummer aftalen en beslutning om at poste op imod 17,6 mia. kr. i Energiø Bornholm på 3 GW, hvor projektøkonomien er hårdt udfordret. Desuden har de private udviklere muligheder for at sætte endnu flere møller op på de udbudte arealer, så den samlede kapacitet fra aftalens planlagte udbud kan nå 14 GW.

Nybrud: Det er næsten et år siden, at politikerne indgik den seneste af en række aftaler om at bygge de nye havvindparker, men nu er man altså blevet enige om betingelserne for de kommende udbud.

Her er den nye model med det statsligt medejerskab kommet ind fra højre. Det skal være med til at understøtte forsyningssikkerheden og sikre de danske skatteborgere en andel af overskuddet fra de kommende parker.

Lignende modeller er tidligere blevet diskuteret i Storbritannien, men Danmark er det første land i Europa, der har gjort statsligt medejerskab til virkelighed, når det handler om havvind.

»Jeg tror, at danskerne gerne vil have, at samfundet har et medejerskab. Det giver os en hvis indsigt i, hvad der foregår, og det giver os en del af den økonomiske gevinst, hvis det viser sig, at havvindmøllerne er mere værd, end vi tror i dag,« siger Lars Aagaard.

Bekymringen: I erhvervslivet har der været stor bekymring for det statslige medejerskab, fordi mange frygter, at det vil gøre myndighedsprocesserne endnu langsommere, end de er i forvejen.

Skrækeksemplet er den store energiø i Nordsøen, hvor udbuddet er trukket ud i årevis angiveligt fordi, det komplicerer processen, når staten skal have en ejerandel.

Over de seneste uger har regeringen gradvist fået overbevist store virksomheder og interesseorganisationer om, at det statslige medejerskab kunne være en fornuftig løsning. Energiproducenternes brancheorganisation Green Power Denmark holdt i lang tid fast i sin kritik, men også her har man nu valgt at tage ja-hatten på.

»Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil (der lød på 25 pct., red.), og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør,« siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse.

Hos DI udtaler politisk direktør Emil Fannikke Kiær:

»Statsligt ejerskab er ikke den ideelle løsning, men det er en løsning, som der er politisk enighed om, og som betyder, at vi nu kan fokusere på det, der er vigtigst; at få fart på den grønne omstilling.«

»Det her kommer til at ændre praksis for vindudviklerne herhjemme, så nu handler det om, at konstruktionen ikke forsinker udbuddene eller mindsker investorinteressen,« tilføjer han.

Klimaministeren lover, at medejerskabet ikke bliver endnu en bremseklods for udbygningen af vedvarende energi.

»Det er jo et minoritetsejerskab, vi snakker om her. Det er de private investorer, der skal lægge 80 pct. af kapitalen. Vi vil gerne have tilstrækkeligt medejerskab til, at vi har indsigt i, hvad der foregår, men vi er også overbeviste om, at det er de private virksomheder, der har bygget offshore vind i årevis, der er bedst til at gøre det,« siger Lars Aagaard.

Men hvis du skal gamble med rigtig mange milliarder på danskernes vegne, så skal du vel også tro på projektet. hvordan vil I undgå, at projekterne nu skal igennem nye lange godkendelsesprocesser?

»Det indgår i aftalen, at der skal være en såkaldt due diligence-proces, der anslås at tage seks måneder. Der skal staten have mulighed for at gennemlyse projektet, så man ved, hvad man bliver medejer af, og det er der taget højde for i de tidsplaner, der ligger,« siger Lars Aagaard.

Kovending: Med det statslige medejerskab trækker Lars Aagaard i en anden retning end der oprindeligt blev lagt op til fra den daværende klimaminister Dan Jørgensen (S).

Da han i juni sidste år samlede et flertal til den seneste store aftale om havvind, forklarede han i et interview med Finans, at det var tid til at slippe de private aktører fri. Det handlede bl.a. at gøre op med et udbudssystem, hvor private aktører og staten i årtier har delt både risikoen og gevinsten fra store havvindmølleparker

»Vi skal prøve at gøre det på en helt ny måde, hvor vi egentlig lader markedets aktører håndtere det meste,« sagde Dan Jørgensen i juni 2022.

I samme ombæring åbnede Dan Jørgensen også op for en mere fleksibel udbudsmodel, hvor de private aktører havde frihed til at optimere projekterne ved at udvide kapaciteten eller samtænke det med produktionen af grønne brændstoffer - såkaldt Power-to-X (PtX).

Den tankegang lever videre i bedste velgående i den nye aftale, hvor staten fastsætter en minimumskapacitet, så virksomhederne har mulighed for at opstille op til 5 GW ekstra havvind på de samme arealer. På den måde kan aftalen gå fra 9 til 14 GW. Men uanset, hvordan projektet sættes sammen, skal det realiseres via et projektselskab, hvor staten skal have en ejerandel på 20 pct.

Aftalen gør det klart, at der udbydes tre havvindparker på minimum 1 GW i Nordsøen ud for Ringløbing Fjord. I Kattegat skal der bygges en park på mindst 1 GW ud for Grenå og en park på mindst 0,8 GW ved Hesselø. Endelig skal der bygges en park på mindst 1 GW i Østersøen ved området Krigers Flak ved Møn.

Parken ved Hesselø skal stå færdig i 2029, og for de fem øvrige parker er tidsfristen for at opfylde minimumskravet 2030. Desuden skal byderne leve op til en række nye krav inden for bæredygtighed og social ansvarlighed.

Problembarnet: Endelig giver aftalen en økonomisk håndsrækning af de helt store til Energiø Bornholm.

De seneste fremskrivninger har vist, at energiøen har kurs mod et dundrende projektøkonomisk underskud, men det får altså ikke politikerne til at ryste på hånden. Selv om projektet ifølge den oprindelige aftale skulle være rentabelt har politikerne bag tirsdagens aftale sagt ja til at bidrage med på til 17,6 mia. kr.

Statens tilskud skal kunne finansiere den dyre kabelforbindelse mellem Bornholm og Sjælland, og derved forventer Lars Aagaard og aftalepartierne, at selve opstillingen af selve havvindmøllerne kan ske uden statsstøtte.

Udbuddet for Energiø Bornholm kører uden om den nye model for statsligt ejerskab. Her vinder det selskab, der kan bygge projektet til mindst mulig støtte, men som aftalepartierne understreger i teksten: Hvis ikke støttebehovet holder sig under loftet på 17,6 mia. kr. vil Energiø Bornholm blive droppet.

Ud over regeringen står SF, Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative, de Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet bag aftalen.