Storinvestor kræver svar: Carlsberg er blandt de mest udsatte virksomheder, når naturen forfalder

De tiltagende ødelæggelser af verdens natur rammer ikke alene de truede dyrearter og udsatte befolkningsgrupper i fattige lande.

En lang række virksomheder risikerer at miste vigtige dele af forretningen, hvis ødelæggelserne af naturen fortsætter i uændret tempo. Og en af dem, der er allermest udsat, er den danske bryggerikæmpe Carlsberg.

Det mener i hvert fald pensionsselskabet Danica, som har kortlagt, hvor udsatte forskellige virksomheder og sektorer er i forhold til den truende biodiversitetskrise. Danica har nu udpeget Carlsberg som en af 30 globale virksomheder, som skal redegøre for, hvordan de vil håndtere afhængigheden af biodiversiteten.

»Carlsberg er virkelig afhængig af vand, og de er rigtig afhængige af humle og andre ingredienser, som er noget, der skabes i naturen. Det er ressourcer, som der kan blive knaphed på, og derfor vil vi gerne være sikre os, at det er noget, de har indarbejdet i deres planer,« siger Søren Lockwood, adm. direktør i Danica.

Han understreger, at Danica ikke har nogen opfattelse af, at Carlsberg sløser i sin tilgang til biodiversiteten. Tværtimod.

Når Danica indleder dialogen, er det for at forstå, hvad det er for nogle udfordringer, der kan ramme virksomhederne, hvis ikke vi får stoppet ødelæggelserne af naturen.

»Vi er bekymrede for, at biodiversitetskrisen generelt er en overset krise. Vores analyser viser, at det er en krise på samme niveau som klimakrisen. Den er bare langt mere kompleks,« siger Søren Lockwood.

Det er fortsat svært at skaffe præcise data omkring biodiversitet, men ifølge den nye analyse er det potentielt op imod en tredjedel af Danicas investeringer, der i høj grad er afhængige af naturressourcer som vand, træer, planter og dyr samt beskyttelse mod storm og oversvømmelser.

Ser man på tværs af hele erhvervslivet, er truslen størst for virksomheder, der arbejder med landbrugsprodukter, emballeret mad og kød, vandforsyning, ølbryggeri og boligbyggeri. Det viser Danicas data.

Derfor er Carlsberg også er blandt de 30 virksomheder, som nu skal i dialog med den danske storinvestor.

»Det er en investeringsrisiko, når naturen forfalder, og med kortlægningen får vi det første, overordnede indblik i biodiversitetsforholdene hos virksomheder, vi investerer i, og hvor vi skal sætte ind,« siger Søren Lockwood.

Hos Carlsberg lægger man ikke skjul på, at man er dybt afhængig af naturressourcer. Derfor er man også fuldt fokuseret på at redde den.

»Vi ser biodiversitet og klimaagendaen som uadskillelige, og vi ser dem begge som risici, der skal tages meget alvorligt - på både den korte og den lange bane,« siger Simon Boas Hoffmeyer, der er chef for bæredygtighed og ESG i Carlsberg.

Han fortæller, at Carlsberg med ambitiøse mål og konkrete projekter gør meget ud af at forbedre naturens vilkår og understøtte udviklingen af velfungerende økosystemer.

»Det, tror jeg, vil gøre os mere modstandsdygtige i forhold til klimaudfordringerne, og forhåbentlig kan vi også bidrage bare en smule til at forhindre et decideret biodiversitetskollaps,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Danica har Carlsberg med blandt de virksomheder, der er allermest eksponeret mod biodiversitetskrisen. Er du enig i det?

»Alle, der har noget at gøre med landbrug, vil automatisk være mere relevante for biodiversitetsagendaen end sektorer, som ikke er. Det er naturligt, at naturen spiller en stor rolle for os, fordi vi har brug for bl.a. bygmalt, humle og vand. Det er sådan set den samme analyse, vi er kommet frem til, men vi ser det både fra et risikoperspektiv og et mulighedsperspektiv,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Et eksempel på Carlsbergs konkrete indsatser er en målsætning om at tilbageføre den samme mængde vand, som bryggeriet bruger i den del af verden, hvor vandmanglen er størst. Det gør man bl.a. i et samarbejde med ngo’en Verdensnaturfonden WWF, hvor man bl.a. genopretter naturområder for at sikre vandforsyningen.

Et andet eksempel er, at Carlsberg arbejder målrettet med at omstille produktionen af bygmalt og ris. I Laos har man f.eks. haft succes med at hjælpe risdyrkerne til at holde ukrudtet nede uden brug af pesticider og med mindre vanding af markederne.

Det har endda vist sig, at det er en metode, der samtidig øger udbyttet fra markerne og reducerer klimapåvirkningen.

»I eksemplet fra Laos har vi set, at vi på samme tid kan reducere klimapåvirkningen, forbedre biodiversiteten og øge udbyttet for vores leverandører i landbruget. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er sandt,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Han oplever, at stadig flere investorer og samarbejdspartnere begynder at stille spørgsmål til arbejdet med biodiversitet, og han byder gerne Danica velkommen til en dialog.

»Det er jo supergodt at se, at der er en interesse for dette område, men jeg tror måske, at Danica kommer til at spille en større rolle i forhold til de virksomheder, som endnu ikke har startet arbejdet med biodiversitet,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

I første omgang er der lagt op til en konstruktiv dialog om mulighederne, men Danica har allerede vist, at pensionsselskabet er klar til at ekskludere selskaber, som ikke tager biodiversitetskrisen alvorligt.

Det er dog ikke et scenarie, som Simon Boas Hoffmeyer frygter.

»Jeg føler mig rigtig godt tilpas med vores strategi. Den er proaktiv, og den er med til konkret at håndtere nogle af de store problemer, så derfor er jeg ikke nervøs for, at vi ender i en situation, hvor vi bliver fravalgt. Men selvfølgelig udvikler området sig hele tiden, og vi lytter naturligvis til vores omgivelser og interessenter,« siger han.

I Danica understreger Søren Lockwood, at ny kortlægning skal følges op af mange flere analyser for at forstå konsekvenserne af, at verdenssamfundet er ved at ødelægge naturen.

»Vi skal bevæge os derhen, hvor biodiversitetsaspekter kan måles på virksomhedsniveau og i hele forsyningskæden, så vi kan styre investeringer mod dem, der arbejder seriøst med området,« siger Søren Lockwood, der vil presse på for at få virksomhederne til at rapportere.

»Det er en proces, som vi ønsker at sætte gang i og på den måde få virksomheder til at tage et ansvar for naturen, som også vil gavne vores kunder,« siger Søren Lockwood.

Hvis nu det er så alvorligt, som du skitserer her, hvorfor starter I så først dialogen med de mest udsatte virksomheder nu?

»Vi er allesammen kommet sent i gang med disse ting. Det er også derfor, at vi har sådan et hastværk. Og det er også derfor, at vi ikke kan sige, at først løser vi klimakrisen, og så tager vi fat i biodiversiteten bagefter. Heldigvis hænger de to ting rigtig meget sammen, og vi bliver nødt til at løse begge dele,« siger Søren Lockwood.

I har givet jer selv frem til 2025 til at gå i dialog med de 30 virksomheder. I kunne vel godt beslutte jer for, at det skulle ske lidt hurtigere?

»Jo, men den dialog er jo ikke det eneste, vi gør. Man kan altid ønske, at vi gjorde mere, og at vi gjorde det hurtigere, men vi har prøvet at lave en realistisk plan, hvor vi kan se, at vi kan komme igennem,« siger Søren Lockwood.