Begyndte i en frikadellefabrik: Nu tjener de milliarder på el

Da Kristian Gjerløv-Juel startede i firmaet i 2006, lå det i et hjørne af en frikadellefabrik i Aalborg. Han kom direkte fra et studiejob hos Kvickly i Nørresundby med en frisk kandidatgrad i økonomi.

Energihandlere som ham lavede kun 35 handler om dagen, noterede dem i hånden og afleverede en liste til bogføring før fyraften.

Nu om dage laver energihandelsfirmaet Centrica 6-7 millioner handler om året – med Gjerløv-Juel som direktør og egne lokaler i Aalborg SV. Det har en af landets største omsætninger og et overskud på 5,8 mia. kr. før skat i 2022. Dermed er firmaet del af en dansk erhvervssucces, hvor energi købes og sælges med specialdesignet software, som udvikles og overvåges af ph.d.er i matematik, fysik, it, astronomi og ingeniørvidenskab. 32 ph.d.er arbejder for Centrica alene. Hele 53 mia. kr. tjente otte store aalborgensiske og aarhusianske energikøbmænd samlet set sidste år.

»Vi er det nye vindmølleeventyr,« siger direktør Gjerløv-Juel mellem rækkerne af mænd i gamer-kontorstole med fem høje skærme hver.

Mændene handler med el og gas i hele verden hele tiden; handelsgulvet er døgnbemandet. Hver traders midterste skærm viser den nordiske elbørs; flere gange i sekundet blinker den gult, når en handel sluttes. Andre skærme opdateres med data på Centricas egne positioner i markedet. I et hjørne af én ser man skydækket over Centraleuropa i realtid. Firmaets algoritmer oversætter vejrbillederne til handelsdispositioner.

Alligevel skeler en ung trader, Mikkel Sandager, en økonom ligesom sin direktør, til skyerne, for han kan spotte en opklaring marginalt før maskinen; typisk kalder han så på meteorologen, en mand i en rød T-shirt, og hvis han også vurderer, at nu spreder skyerne sig, så tør de godt sælge lidt mere solenergi. Det er kompliceret risikostyring.

Sælger de ikke al deres energi, får de et tab – sælger de for meget, er tabet ofte større, fordi de så må købe nødstrøm fra lokale varmeværkers gamle gasmotorer for at overholde deres aftaler. Også AI og en masse kloge forsikringsmatematikere er med til at afveje de risici.

»Mavefornemmelser er ikke så vigtige, som de var dengang i 2006,« siger direktør Gjerløv-Juel.

Få dage før hans første arbejdsdag i 2006 blev det danske marked for handel med vindmøllestrøm liberaliseret. Og fordi vinden er sin egen – den kan både blæse og lade være – skabtes en kompleks nichegesjæft, som Danmark var det første land til at professionalisere i stor stil. Nordjysk Elhandel, som Centrica hed dengang, og Danske Commodities i Aarhus, hvor Gjerløv-Juel også har arbejdet, blev hurtigt de største. Da Tyskland tre år senere liberaliserede sit marked også, indtog danskerne det over en sommer.

»Man talte om Die Dänen. Om at vi opfandt faget.«

I 2011-13 gentog landvindingerne sig i Storbritannien, i Polen, Østeuropa, helt til Tyrkiet og i Sydeuropa.

Også i lande som USA, Australien og Japan er danske firmaer store. Størst i verden, vurderer branchekilder.

Den præcise globale markedsandel har ingen opgjort. Men på den europæiske energibørs EPEX SPOT er flere af de danske aktører i top-10 på de såkaldte day-ahead og intraday-markeder, hvor energi handles fra steder i Europa med for meget strøm til dem på kontinentet, der netop da fattes energi, og flyttes via kabler.

I branchens første år råbte de »skybrud, skybrud. Køb, køb.«

I dag er handelsgulvet tyst, mens nørderne og maskinerne arbejder. Vigtigst er nu den robuste it. Centrica har to treværelses lejligheder stående klar et sted i Aalborg, hvor nøglemedarbejdere kan handle videre, hvis strømmen går i hovedkvarteret.

Med energikrisen i 2021 og Ukrainekrigen året efter gik denne danske specialitet fra at være en fin lille niche til en ufatteligt indbringende én. De ansatte hos Centrica tjener nu 2 mio. kr. i årsløn – i snit. De otte største danske energihandlere betalte over 11 mia. kr. i selskabsskat i 2022. Det er mere end Mærsk; mere end alle landets banker; mere end hele den kriseramte vindmølleindustri.

Det er kort sagt vildt mange penge.

Det kunne branchen godt tænke sig lidt mere ros for, siger Centricas direktør. Han har ansatte, som drillende bliver kaldt bonusbaroner, og som er blevet spurgt, om ikke de skal have ny bil, når nu de er energikøbmand.

Ekstra Bladet kalder energiens mellemmænd »griske gullaschbaroner«. Investeringsanalytiker Andreas Steno sammenligner dem over én kam med »gullaschbaronerne under Første Verdenskrig«, som skummede fløden af andres krise. Skatteminister Jeppe Bruus (S) er frustreret over, at han ikke har formået at særbeskatte dem.

Sådanne reaktioner skyldes selvfølgelig, at der er bonusser i branchen på to- og trecifrede millionbeløb, som afdækket af Finans.

Det forstår Gjerløv-Juel godt, at man kan blive forarget over.

Men hos Centrica får ingen mere end »højst en tocifret millionbonus i den lave ende«, siger han. Der er to slags aktører i branchen, antyder han: gamle, ordentlige firmaer som Centrica og cowboyagtige nye spillere, som lokker med vilde bonusser.

Han tror, Centrica har tabt penge på ikke at betale lige så store bonusser, men det er ikke deres stil, siger han.

Branchens lukkethed har næppe mildnet den politiske modvilje mod den.

Ingen af de store energihandlere er der skrevet reportager fra, siden overskuddene mangedobledes. Jeg har forsøgt at blive lukket ind i månedsvis, men fik af flere at vide, at de frygtede at blive »ansigtet på branchen«.

»Jeg har kun sagt ja,« siger Gjerløv-Juel på et kontor med landkort på væggen, »fordi vi har konstateret, at vi bliver slået i hartkorn med andre med en anden kultur. Og det er ikke fair. Vi er helt almindelige mennesker.«

Han bor i et parcelhus til under 3 mio. kr. i Støvring. Han klipper selv hæk. Han spiller badminton med naboen om onsdagen. Han er jordbunden, siger han. Mor var pædagog, far solgte realkreditlån. De boede også i et mindre parcelhus her på Aalborgegnen.

Centricas parkeringsplads er fuld af fornuftige biler; BMW, Volvo; grå, hvide og sorte biler; ikke én er flashy.

Hvis kulturen er champagneagtig i marinebrændselsbranchen – hvor de ringer på en klokke og skåler, når de lander en stor handel – er den mere computernørdet her. Der står arkadespilstationer fremme. De har et flere meter langt bordfodboldbord, et 16-mandsbord – 77 pct. af de ansatte er mænd; 36 pct. udlændinge – og stablede kasser med Mars-barer.

»To gange om året holder vi firma-LAN-parties, hvor vi spiller League of Legends og Counter Strike til ud på natten og spiser snacks,« siger pressechef Jens Uglvig, en fyr med runde briller.

En bogklub og en løbeklub er her også, tilføjer han, for nok er de »lidt nørdede«, men de er altså »almindelige mennesker«, som også han formulerer det: »Vores folk har faktisk et ganske sundt og fornuftig privatliv.«

Gjerløv-Juels digitale fodspor er ualmindeligt synlige af en topchef at være. I gamle, offentlige Facebook-opslag leder han efter nogen at »drikke et par øller« med og skriver »4d>3d« og »telefonen er forsvundet i sneen«.

Du virker som en glad bonderøv?

»Lidt måske. Mine bedste venner er stadig mine folkeskolevenner. Jeg var den første i fredagsbaren på økonomi – ØF hed baren.«

»Jeg er en stille og rolig type. Men jeg har altså også boet i Californien og videreuddannet mig flere gange«; på den prestigiøse businessskole INSEAD bl.a. med MBA-kurser i forhandlingsdynamikker.

Direktøren var dygtig i skolen, men »mere 10-tals-typen end 12-talstypen«, siger han – og ikke specielt flittig før efter universitetet, hvor han til gengæld gjorde lynkarriere her og i Danske Commodities, begge steder med tunge poster inden for teknologisk innovation og ledelse, og hele tiden forbedrede han sig og stræbte. Den sidste bog, han har læst, er ”Great at Work” af Morten Hansen om fokus og om at styre sit arbejdsliv.

Kritikken af din branche går på, at forbrugernes priser er steget voldsomt, mens I bare skovler milliarder ind?

»Pengene kommer ikke fra forbrugerne. De kommer primært fra ineffektive producenter, vi udkonkurrerer. Vores indtjening stiger, når der er stor forskel på energiens pris på tværs af Europa. Fordi værdien af at flytte den så stiger. Præcis som med fragtraterne i shippingbranchen. Hos os bare mere teknisk og automatiseret.«