Nu kan brættet gøres op: Krig, tørke og sabotage har forgyldt energihandlerne med over 53 mia. kr. før skat
Otte danske energihandlere med 1.400 medarbejdere har sat hele brancher til vægs med deres overskud på mange milliarder kroner.
I anledning af, at Finans fylder 10 år, har vi fundet det bedste frem fra arkiverne. Her får vi et overblik over energihandlernes guldrus i kølvandet på krigen i Europa.
Mens danske forbrugere og virksomheder blev mødt med tårnhøje el- og varmeregninger, blev en lille kreds af energihandlere forgyldt af krigen i Ukraine, tørke og sabotage på gasledningerne Nord Stream.
Fredag offentliggjorde InCommodities i Aarhus et overskud i 2022 på 10,2 mia. kr. før skat, og det står nu klart, at de otte største aktører inden for energihandel i Danmark har passeret 50 mia. kr.-mærket med et samlet overskud i 2022 på godt 53 mia. kr. før skat.
Dermed er branchens overskud mere end 10 gange større end i 2021 og 53 gange større end for to år siden.
De voldsomme tal får på ny den politiske debat om øget regulering og ekstrabeskatning til blusse op.
»Jeres løbende dækning af og seneste status på energihandelsselskabernes samlede voldsomme profitter illustrerer tydeligt emnets karakter og alvor. Selskaberne har profiteret stort på turbulensen på energimarkederne samtidig med, at mange danskere har kæmpet med at få hverdagen til at hænge sammen i kølvandet på de stigende energipriser. Og jeg mener fortsat, at energihandelsselskabernes overnormale profitter er forargelige,« hedder det i en skriftlig kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).
Skatteministeriet er i gang med at undersøge, om der skal indføres en særskat for branchen, mens klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har iværksat et tværministerielt arbejde med henblik på at undersøge, om der er behov for øget regulering af energikøbmændenes risikotagning.
»Det sidste år har vist os, at der er grund til at holde øje med energihandel. Med energikrisen kom et stærkt svingende marked, som både gav mulighed for meget store overskud, men også kan have medført, at nogen har taget for store risici. Jeg vil fortsat følge, om branchen efterlever de opdaterede retningslinjer for god selskabsledelse og afskaffer de absurde bonusser,« oplyser Lars Aagaard i en ligeledes skriftlig udtalelse.
De otte handelsvirksomheder, der holder til i Aarhus og Aalborg, havde sidste år omkring 1.400 ansatte, og indtjeningen har sat hele brancher med mange tusinde medarbejdere til vægs.
Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort branchetal for 2022, men de 53 mia. kr. overgår f.eks. overskuddene i både byggebranchen og hotel- og restaurationsbranchen i 2021.
Indtjeningen er også større end de samlede 2022-overskud i samtlige danske banker (uden Nordea), og i det danske eliteindeks på Nasdaq OMX-børsen har kun fem virksomheder præsteret større overskud end de tre mest profitable energikøbmænd: A.P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk, Nordea, DSV og Ørsted.
Det internationale konsulentfirma Oliver Wyman har tidligere i år udgivet en rapport om indtjeningen på råvarehandel i 2022.
Ifølge konsulentfirmaet har den overgået alle hidtidige rekorder, og ifølge en af forfatterne, Alexander Franke, har særligt de danske energihandlere været begunstiget af, at de har specialiseret sig i handel med el og gas, som har haft nogle af de højeste marginer.
»De danske aktører har formentlig overgået de andre markedsaktører, men de har også været i et meget attraktivt miljø,« siger han.
Det er blot få måneder siden, at energikøbmændene levede en relativt anonym tilværelse i dansk erhvervsliv. Det sluttede, da Finans i marts afslørede, at nøglemedarbejdere i branchen havde optjent bonusser på både to- og trecifrede millionbeløb.
I Energi Danmark i Aarhus havde tre medarbejdere optjent bonusser på hver 250 og 300 mio. kr. Det var særligt prekært, fordi virksomheden er ejet af andelsselskaberne Andel og NRGi, hvis ejere og kunder havde betalt skyhøje energiregninger.
Energi Danmark nægtede efterfølgende at udbetale pengene. Medarbejderne blev fyret, og de har nu varslet en retssag.
Siden er det piblet frem med regnskaber med enorme milliardoverskud anført af branchens største spiller, Danske Commodities, der på et år tjente næsten 14 mia. kr.
Faktisk vurderede virksomheden selv, at overskuddet reelt var et par milliarder højere, end de anvendte regnskabsprincipper tillod dem at bogføre.
De enorme overskud har samtidig udløst guldregn over medarbejderne.
I InCommodities blev der sidste år udbetalt løn og bonusser til 118 medarbejdere for over 1,5 mia. kr.
Det svarer til, at hver medarbejder fra yngste trainee til cheftrader hver fik 13,1 mio. kr. i gennemsnit, men bag tallene gemmer sig nogle meget store bonusser, der i nogle tilfælde løber op i trecifrede millionbeløb per medarbejder.
»For nogle få har vi oplevet bonusser i det niveau. Men det bliver sidste gang, vi oplever det,« siger direktør Jesper Severin Johanson, der mener, at danskerne bør glæde sig over branchens succes.
»For det første har jeg enormt meget sympati for dem, der har haft det svært igennem 2022 og de meget høje energipriser. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men samtidig skal vi også være opmærksomme på, hvorfor vi endte i den situation,« siger han.
»Situationen var, at EU fik 40 pct. af al vores gas fra Rusland, ét land, og fra den ene dag til den anden forsvandt stort set alle de 40 pct. De bliver en del af våbenarsenalet omkring Ukraine, og det skaber en utrolig problematisk situation omkring priserne på råvarer både i Europa og globalt,« siger han og konkluderer:
»Vi er en del af løsningen. Vi er sat i verden for at effektivisere og allokere strøm og gas på tværs af geografi og tid bedst muligt for at effektivisere markedet. Så alt andet lige har vi været med til at sænke prisen for forbrugerne.«
Energikøbmændene køber og sælger gas på tværs af landegrænser, og det er netop en del af branchens fortælling, at den på den måde er med til at gøre energien billigere ved at købe op i markeder, hvor prisen er lav, og kanalisere energien derhen, hvor prisen er høj.
Det er dog ikke alle, der køber ind på den præmis. Energimægleren Mogens Pilgaard Sørensen rådgiver virksomheder om energiindkøb gennem virksomheden MPS-Solutions, og han siger:
»Jeg er dybt uenig i, at spekulation kun er med til at sænke priserne. Det er simpelthen ikke rigtigt. Man kan også tjene penge på, at priser går op. Og en del af de penge, de har tjent i 2022 på, at priserne stiger, bliver jo taget ud af systemet som indtjening i selskaberne.«
Branchens fortælling preller også af på flere politiske partier, der er blevet stærkt provokerede af både indtjeningen og de svulmende bonusser.
Under energikrisen måtte politikerne ile til med inflations- og varmehjælp til nødstedte forbrugere.
Dertil kom, at de i september i al hast måtte spænde et finansielt sikkerhedsnet ud under branchen på 125 mia. kr., fordi de store prisudsving udløste så store krav om sikkerhedsstillelser fra energibørserne, at der var en reel frygt for et sammenbrud.
Oveni er der så dukket en kriminalsag op, hvor otte navnebeskyttede energihandlere er sigtet for at have tjent ulovlige trecifrede millionbeløb på at manipulere med priserne på det nordiske elmarked.
I SF mener skatteordfører Simon Agersnap, at branchens indtjening i 2022 understreger behovet for en særskat.
»Jeg har ikke noget imod, at man tjener penge, er dygtig og løser en opgave for samfundet. Men at man i en krisesituation, hvor alle andre spinker og sparer, kan tjene så meget på at handle med energi, er simpelthen ikke retfærdigt. Det illustrerer en udfordring i vores beskatningssystem,« siger han.
Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne er enig.
»Man kan på ingen måde forsvare ikke at beskatte de ekstraordinære gevinster i en ekstraordinær situation,« siger han.
Faktisk besluttede medlemslandene i EU allerede sidste år at indføre en særbeskatning af overnormale profitter i energibranchen, men da den skulle implementeres i den danske skattelovgivning, måtte skatteminister Jeppe Bruus (S) opgive at omfatte energihandlerne.
Han var frustreret over situationen, betroede han Finans’ læsere, og hans embedsværk har siden arbejdet på en alternativ model, der kan benyttes i fremtiden.
Energikøbmændene har selv argumenteret imod en særskat og henvist til, at de i forvejen skal lægge en solid betaling til den danske statskasse, selv om 95 pct. af pengene ifølge dem selv er tjent uden for Danmarks grænser.
Med en indtjening før skat på 53 mia. kr. står selskaberne til at lægge en skattebetaling på over 11 mia. kr.
Derfor er der god grund til at glæde sig over de store overskud, mener Jan Hylleberg, der er viceadm. direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark.
»2022 var et helt særligt år på energimarkederne. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om det længere. Så har der været nogle danske virksomheder, som har nogle kernekompetencer i at få energimarkedet til at hænge sammen på handelssiden. Det har de tjent mange penge på, og jeg synes, det er positivt, at danske virksomheder har været så dygtige og kan hive så mange penge hjem til Danmark, og som fører til, at der kommer en betragtelig selskabsbeskatning.«
