Energiø Bornholm udløser ekstra milliardregning til elkunderne

Et af regeringens helt store grønne prestigeprojekter, Energiø Bornholm, har udviklet sig til en dyr klimaløsning, der kommer til at koste skatteyderne milliarder af kroner.

Nu viser det sig, at myndighederne med en teknisk justering samtidig påtænker at sende en ekstraregning til de danske elforbrugere på 5,1 mia. kr. for at få finansieret elkablerne til energiøen.

Regeringen forventer, at kablerne i længden kommer til at gavne elkunderne, men blandt eksperter er der stor uenighed om den kommende ekstraregning og prestigeprojektet på Bornholm.

»Det viser i virkeligheden, at projektet er økonomisk uholdbart. Hvis det havde været et økonomisk solidt projekt, så var der jo ingen grund til, at forbrugerne pludselig skal til at betale en del af infrastrukturen,« siger Anders Plejdrup Houmøller, der er selvstændig konsulent og tidligere chef for elbørsen Nord Pool.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er mindre skeptisk. Han er enig i, at projektets økonomi er skrøbelig, men elkunderne behøver ikke ligge søvnløse over de 5,1 mia. kr., vurderer han.

»Der er god grund til at antage, at det her samlet set bliver en gevinst for elkunderne,« siger han.

Energiø Bornholm blev oprindeligt besluttet under forudsætning af, at økonomien var sund, og at der ikke var behov for statsstøtte. Det løfte løb politikerne fra, da et bredt flertal for nylig besluttede at tildele op til 17,6 mia. kr. i statsstøtte til virksomheder, der er klar til at rejse vindmøllerne.

Det er imidlertid ikke den eneste økonomiske håndsrækning til kommende bydere. Ifølge et notat fra Klimaministeriet vil man nemlig ændre på den fordelingsnøgle, der fastsætter, hvem der skal dække omkostningerne til el-infrastrukturen.

Hidtil har man arbejdet med et princip om, at havvindopstilleren skulle dækker 100 pct. af regningen. Men nu lægges der op til, at havvindopstiller slipper med 61 pct., mens elforbrugerne betaler resten.

I et uddybende svar til Finans oplyser ministeriet, at elforbrugerne dermed kommer til at betale 5,1 mia. kr. via højere tariffer til etablering af kablet mellem Bornholm og Sjælland. Det er ud over de 17,6 mia. kr., som politikerne er villige til at give i direkte statsstøtte.

»Energinet (det statsejede selskab bag den overordnede el-infrastruktur, red.) har efter dialog med Forsyningstilsynet vurderet, at elforbrugerne skal betale en del af omkostningerne til el-infrastrukturen, da de drager nytte af den,« skriver ministeriet i en mail.

Forklaringen er de såkaldte flaskehalsindtægter, som Energinet modtager, når der er prisforskelle mellem to markeder, der handler med hinanden.

Helt konkret skriver ministeriet, at man venter at få øgede flaskehalsindtægter på 7,9 mia. kr. takket være den kommende kabelforbindelse mellem Sjælland, Bornholm og Tyskland. Hvis det sker, vil forbrugerne ende med en samlet gevinst på 2,8 mia. kr.

Problemet er, at de 7,9 mia. kr. er rent gætværk, insisterer Anders Plejdrup Houmøller.

»Man løber en meget stor risiko for elkundernes penge. Der er ingen, der aner, om de penge kommer ind igen fra flaskehalsindtægterne. Det ville kræve, at man kunne forudsige fremtidige prisforskelle mellem det danske og det tyske marked,« siger han.

Anderledes positiv er Hans Henrik Lindboe, der er partner i rådgivningsvirksomheden EA Energianalyse.

Han mener, at det giver god mening at lade elforbrugerne betale en del af den elkabelforbindelse, der skal gøre det lettere at transportere strømmen mellem Sjælland og Tyskland.

»Det er rigtigt, at flaskehalsindtægterne er usikre, men jeg mener, at det er helt naturligt at gøre det på den måde. Man forventer jo, at elkunderne får pengene ind igen, og man forventer, at der er nogle store samfundsgevinster ved at binde os sammen med Tyskland. Så jeg mener, elkundernes risiko er acceptabel,« siger Hans Henrik Lindboe.

Hos en af landets store opstillere af vedvarende energi kommer det som en overraskelse, at regeringen vil lade elforbrugerne betale for infrastrukturen.

Peter Bjerregaard, der er chef for markedsregulering hos energiselskabet Better Energy, har i årevis været i dialog med myndighederne om, hvem der skal betale for elkablerne til de store sol- og vindprojekter.

Igen og igen har han fået afvist forslag om at lade kunderne dække en del af regningen.

»Det er da pudsigt, at det nu kan lade sig gøre, når det drejer sig om Energiø Bornholm. Grundlæggende bør alle jo behandles ens,« siger Peter Bjerregaard.

Han er overbevist om, at Energiø Bornholm vil udløse lavere elpriser til gavn for forbrugerne, men den gevinst kunne man også opnå ved andre vedvarende energiprojekter, som ikke kræver elkabler til tocifrede milliardbeløb.

For eksempel har Better Energy og andre udviklere de senere år skrinlagt en række store solcelleparker, fordi elinfrastrukturen ikke er på plads. Og så sent som i sidste uge valgte regeringen at afvise 24 havvindparker, som forskellige virksomheder var klar til at bygge uden statsstøtte via den såkaldte åben dør-ordning, som nu er lukket ned.

Anders Plejdrup Houmøller mener, at Energiø Bornholm begynder at ligne et prestigeprojekt, som skal gennemføres, uanset hvad det koster.

»Jeg synes, det er underligt, at politikerne lukker åben dør-ordningen, når de så samtidig vil dele 17,6 mia. kr. ud i statsstøtte til Energiø Bornholm plus de 5,1 mia. kr., som elforbrugerne åbenbart skal lægge oveni. Det virker helt skørt,« siger Anders Plejdrup Houmøller.

Hele forløbet omkring Energiø Bornholm viser ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg universitet, at politikerne insisterer på, at de vil have bygget et meget dyrt elkabel, der skal forbinde Bornholm med Sjælland.

Hvis det er præmissen, ser han ikke noget stort problem i, at man indregner forventede indtægter fra flaskehalsindtægterne, selv om de er forbundet med stor usikkerhed.

»Men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har formået at udtænke en model, hvor man undgår de her 17,6 mia. kr. i statsstøtte,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han mener, at både elkunderne og skatteborgerne kunne slippe langt billigere, hvis man i stedet havde forbundet energiøen med Sverige og Tyskland.

»Det er et fordyrende element, at man bygger et kabel til Sjælland, og det kunne man have undgået. På Sjælland skal vi jo nok få rigeligt med strøm, og det gælder om at finde de systemløsninger, som giver bedst mening for hele Europa,« siger Brian Vad Mathiesen.

Ifølge Klimaminister Lars Aagaard er Energiø Bornholm et strategisk vigtigt projekt. Det er det især fordi, projektet indeholder den dyre udlandsforbindelse mellem Sjælland og Tyskland via Bornholm.

»Den udlandsforbindelse giver en væsentlig forbedring af forsyningssikkerheden i hele Danmark,« siger Lars Aagaard.

Han understreger samtidig, at elkunderne ikke behøver at være bekymrede for stigende tariffer.

»Det her projekt betyder, at sjællænderne får lavere elpriser, end de har i dag,« siger han.

Ministeriet oplyser, at elforbrugernes medfinansiering stadig afventer den endelige godkendelse fra Forsyningstilsynet, som er den kompetente myndighed på området.