Historisk omlægning: Energinet dropper princip om ens priser til elkunder

Virksomheder med et abnormt stort elforbrug til f.eks. produktion af grønne brændstoffer kan se frem til at høste millionstore besparelser, mens 2,8 mio. private elkunder rammes af ekstraregninger.

Det er konsekvensen af en ny prismodel, som statslige Energinet netop har fået godkendt af Forsyningstilsynet.

»Når den grønne energi vinder ind og vender energisystemet på hovedet, er vi nødt til at kigge på fordelingen af omkostninger, når vi skal tage højde for nye forbrugere,« forklarer Marie Budtz Pedersen, afdelingsleder i Energinet, om den nye prismodel, der ændrer grundlæggende på store og små elkunders betaling til Energinet.

I dag betaler alle elkunder 11,2 øre for hver forbrugt kilowatt-time (kWh) til Energinet, som har ansvaret for at drive det overordnede elnet – herunder højspændingsnettet.

Af de 11,2 øre stammer 5,4 øre fra en såkaldt systemtarif, hvor indtægterne bl.a. går til at sikre, at virksomheder og private altid har strøm i stikkontakten.

I stedet for 5,4 øre i systemtarif betyder den nye prismodel, at alle elkunder fremover skal betale et årligt abonnement på 180 kr. Herudover skal der betales en løbende kWh-tarif, som til gengæld bliver en smule lavere.

Indførelsen af et fast abonnement betyder imidlertid, at virksomheder takket være faldet i den løbende systemtarif samlet set høster en rabat på alt fra få tusinde kroner årligt til de mindste virksomheder til op mod 1 mio. kr. til store elforbrugende virksomheder.

De helt store vindere er fremtidens producenter af grønne brændstoffer, de såkaldte Power-to-X-producenter (PtX), som står til at lande en årlig rabat på op mod 100 mio. kr. for selv et mindre PtX-anlæg.

Imens står lejligheders betaling til at stige 89 pct., mens et almindeligt parcelhus med et typisk elforbrug vil blive ramt af et prishop på 50 pct.

Energinet forklarer, at man ikke har regnet på den samlede merudgift for private elkunder. Finans-beregninger viser imidlertid, at den årlige ekstraregning tegner til at lande i niveauet 350-400 mio. kr.

Forbrugerrådet Tænk er især ærgerlig over, at Energinet med den nye prismodel bryder med et historisk princip om, at alle elkunder hæfter solidarisk for regningen ved at drive elnettet.

»Vi er meget ærgerlige over, at Energinet med den nye model flytter en stor omkostning fra virksomheder over til de små elforbrugere. Det bryder grundlæggende med den måde, som vi historisk har finansieret elnettet på,« siger forbrugerpolitisk rådgiver Christian Sand.

Han peger samtidig på, at selv om der for den enkelte husstand kan være tale om en beskeden merudgift, presser energikrisen fortsat elkunderne.

»Nogle forbrugere vil uden tvivl blive ramt af det her. Samtidig vil mange givetvis stå med en følelse af, at det er urimeligt, at de skal betale mere, bare for at storforbrugende virksomheder kan slippe billigere,« siger Christian Sand.

Marie Budtz Pedersen forklarer til Finans, at prisomlægningen er nødvendig både for at sikre luft under vingerne til det spirende danske PtX-eventyr, og fordi den nuværende prismodel ikke er omkostningsægte. Elkunder med et minimalt elforbrug slipper simpelthen for billigt, lyder det.

»Det ville skabe en forvridende effekt, hvis vi lod tariffer forblive, som de er. Vi er nødt til at se dem i et moderne perspektiv,« siger hun tilføjer:

»Tariffers opgaver er, at forskellige forbrugsgrupper betaler den omkostning, de påfører nettet. Det er præmissen.«

Det moderne perspektiv betyder ifølge Energinets fremlagte beregninger, at et PtX-anlæg med et årligt elforbrug på 2.000.000.000 kWh i stedet for at betale 108 mio. kr. fremover slipper med 10 mio. kr., når der tages afsæt i 2023-tarifferne.

Anders Plejdrup Houmøller, der er selvstændig konsulent og tidligere chef for elbørsen Nord Pool, understreger, at det er nærmest umuligt præcist at regne sig frem til, hvor meget en given elkunde belaster elnettet, fordi almindelige økonomiske modeller ikke dur.

Derfor er Energinets tariffer – og den bagvedliggende fordeling af udgifterne – først og fremmest et valg, lyder det.

»Selv om Energinet sikkert vil sige, at deres nye tariffer er korrekte og retfærdige, er tarifferne reelt et valg, der er truffet af Energinet - og godkendt af Forsyningstilsynet. For at finansiere elnettet skal der hentes en vis mængde penge hos netbrugerne. Det er imidlertid et valg, hvordan man vil fordele byrden blandt netbrugerne,« siger Anders Plejdrup Houmøller.

Omkostningsægte eller et bevidst valg, så er Dansk Industri (DI) begejstret for den nye prismodel.

»De store strømforbrugere påfører ikke nettet udgifter, der står mål med den høje, ensartede betaling per kWh, så det ville være urimeligt, hvis man ikke ændrede opkrævningsmetoden,« siger vicedirektør Troels Ranis.

Han ser den nye prismodel som en tiltrængt døråbner for nye investeringer i den grønne omstilling.

»Vi mener bestemt, at den vil åbne op for investeringer og bidrage positivt til en grøn omstilling. Den giver et incitament til at investere og gør det mere attraktivt at investere i brintproduktion og elektrificering af produktion,« siger Troels Ranis.

I Esbjerg bliver den nye tarifmodel da også modtaget med glæde. Her har Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) store planer for etablering af et PtX-anlæg kaldet Høst, som skal producere ammoniak af grøn strøm.

Projektdirektør David Dupont-Mouritzen slår fast, at hvis Energinet-betalingen var fortsat som hidtil, ville konsekvensen være klar, idet strøm udgør 75 pct. af produktionsomkostningerne.

»Det er meget enkelt. Så ville Danmark aldrig nogensinde få en PtX-industri,« siger han.

Der er ikke taget investeringsbeslutning for Høst-anlægget endnu, men business casen er med et trylleslag blevet markant bedre, lyder det.

»Det vil være en 90 pct. reduktion af tariffen i forhold til i dag. Hvis man omregner det, vil det betyde, at vores betaling til systemtariffen falder fra omkring 350 mio. kr. til 30 mio. kr. om året, hvis vi antager et forbrug i størrelsesordenen 6,5 TWh (6.500.000.000 kWh, red.), hvilket er den verden, man befinder sig i med storskala PtX-produktion,« siger David Dupont-Mouritzen og peger på, at levetiden for det kommende CIP-anlæg forventes at være 30 år.

Så vi taler om en forbedring af business casen på omkring 10 mia. kr.?

»Ja, deromkring,« siger CIP-projektdirektøren.

I marts 2022 præsenterede et politisk flertal anført af daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) en aftale om at sætte turbo på produktionen af fremtidens grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler i både ind- og udland.

Energinet er en uafhængig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Alligevel tøver Marie Budtz Pedersen ikke med at kæde den nye prismodel og de politiske PtX-visioner sammen.

»De store elektrolyseanlæg er en helt ny forbrugskategori, som har et meget fleksibelt, men også meget prisfølsomt forbrug. Det er noget, vi gerne vil indpasse (i elnettet, red.), men bare en lille stigning i tarifferne på få øre slår ud som mange millioner i ekstraomkostning for dem. Vi skal passe på, at vi ikke skræmmer de investeringer væk fra Danmark,« siger Marie Budtz Pedersen.

Tilbage i Forbrugerrådet Tænk sidder Christian Sand og ærgrer sig over, at den nye prismodel i værste fald kan gøde jorden for en modstand mod den grønne omstilling.

»Helt overordnet handler den nye tarifmodel også om, at forbrugerne skal have tillid til den grønne omstilling og udbygningen af elnettet. I det lys er det uforståeligt, at forklaringen her er, at den grønne omstilling betyder, at små elkunder alene skal betale ekstra, fordi meget store elforbrugere skal have en kæmperabat,« siger Christian Sand.

Den nye prismodel har været undervejs siden juni 2021. Efter Forsyningstilsynets godkendelse vil modellen blive rullet ud den 1. januar 2024, fastslår Energinet.