Sandheden bag skåltalerne: Halvdelen af de danske børskæmper øger klimabelastningen

Mens Europa er ramt af voldsomme skovbrande og historiske hedebølger, har mange af de største danske børsnoterede virksomheder kurs i den helt forkerte retning, når det kommer til at bremse klimakatastroferne.

Sådan lyder kritikken fra eksperter og NGO’er på baggrund af en ny analyse fra erhvervslivets største interesseorganisation, DI.

For mens virksomhederne vifter om sig med ambitiøse planer, der lover at understøtte FN’s internationale klimaaftale, så viser de rå data et andet billede.

Sidste år øgede halvdelen af de danske børsnoterede selskaber CO₂-udledningerne fra deres egen drift, viser DI’s tal. Det er selv om, det nu er otte år siden, at næsten 200 regeringsledere blev enige om at begrænse temperaturstigningerne på klimatopmødet i Paris.

»Vi må konstatere, at de store børsnoterede virksomheder som helhed ifølge denne analyse ikke lever op til den aftale, man indgik i Paris for otte år siden. Mange af dem bevæger sig endda den forkerte vej. Det er bekymrende,« siger Esben Lanthén, der er partner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability.

I regeringens uvildige ekspertorgan Klimarådet advarer formand Peter Møllgaard om, at vi står foran »nogle meget meget store udfordringer på klimaområdet«. Han ser fremskridt hos nogle af de danske virksomheder, men det er slet ikke nok.

»Der er brug for, at tempoet bliver sat i vejret, og at alle virksomheder får et massivt fokus på CO₂-reduktioner,« siger Peter Møllgaard, der til daglig er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

På overfladen ligner DI’s analyse ellers en lille succeshistorie.

Interesseorganisationen har for første gang kortlagt klimabelastningen fra de største virksomheder, som er noteret på Københavns Fondsbørs, og som samtidig oplyser tal for deres CO₂-udledninger fra driften.

Det drejer sig om 44 virksomheder, der samlet set har reduceret udledningerne med 2 pct. fra 2021 til 2022, mens omsætningen i samme periode er øget med 33 pct.

Men når man dykker ned i tallene, viser det sig, at det er særlige omstændigheder hos Mærsk, der alene får det samlede CO₂-tal til at falde. Hvis Mærsk trækkes ud af regnestykket, har resten af de største børsnoterede virksomheder tilsammen øget udledningerne med 11 pct., oplyser DI.

»Det er jo dramatisk, at virksomhederne ikke er i stand til at reducere de absolutte udledninger. Vi taler om en markant stigning i CO₂-udledningen, når man trækker Mærsk ud af regnestykket,« siger Bjarke Møller, der er direktør i NGO’en Rådet for Grøn Omstilling.

FN har regnet sig frem til, at udledningerne i verden skal reduceres med 7,6 pct. hvert eneste år frem til 2030 for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Det er de store danske virksomheder nødt til at bidrage til, mener Bjarke Møller.

»Det her skal tages hamrende alvorligt. Som det er nu, skynder vi os frem til afgrunden i stedet for at løbe væk fra den,« siger Bjarke Møller.

Esben Lanthén hæfter sig ved, at DI’s analyse kun beskæftiger sig med udledningerne fra virksomhedernes egen drift (scope 1), som er den del, topchefer selv har kontrol over.

Endnu sværere bliver det, når topcheferne over de kommende år skal have reduceret udledningerne hos leverandørerne i hele værdikæden (scope 3).

»Man skal huske på, at der er tale om et øjebliksbillede fra 2021 til 2022, men jeg synes, det er voldsomt, at der er så mange af de største danske virksomheder, som ikke er i stand til at reducere udledningerne. Særligt når man kun kigger på udledningerne fra driften,« siger Esben Lanthén.

Noget af stigningen kan forklares med, at virksomhederne har skruet op for aktiviteten i løbet af året. Ifølge DI skal man derfor hæfte sig ved, at tre ud af fire selskaber har reduceret CO₂-intensiteten, der er udtryk for CO₂-udledninger per omsætningskrone.

Men den tilgang holder ikke, lyder det fra flere sider.

For det første giver CO₂-intensiteten et skævt billede, fordi omsætningen i 2022 har været drevet af ekstraordinære prisstigninger inden for bl.a. shipping og energi. For det andet er vi nået til et punkt, hvor virksomhederne er nødt til at reducere deres absolutte udledninger, påpeger Klimarådets formand.

»Vi skal meget snart se et absolut fald i CO₂-udledningerne globalt set, og derfor er det ikke nok at se på, at virksomhedernes aftryk bliver mindre per mursten eller per liter mælk. Virksomhederne skal måles på, at deres samlede udledninger falder,« siger Peter Møllgaard.

DI nævner ikke navne på konkrete virksomheder i analysen, men Finans er dykket ned i CO₂-regnskaberne hos nogle af de selskaber, der er med.

Det umiddelbare lyspunkt er Mærsk, der har reduceret den absolutte udledning fra egen drift med 7 pct. Men shippingvirksomheden mener ikke selv, at der er så meget at juble over. Faldet hænger nemlig sammen med, at Mærsk på trods af en markant stigende omsætning fragtede mindre gods i 2022 end i 2021.

»Vi måler vores relative udledninger op mod, hvor meget vi har fragtet, og den udledning har desværre været stigende i de seneste år på grund af forstyrrelserne i de globale logistikkæder,« siger Mærsks bæredygtighedschef Lene Bjørn Serpa, der forventer at vende udviklingen allerede i år.

Hos transportselskabet DSV og ingrediensproducenten Chr. Hansen er udledningerne i scope 1 braget i vejret med henholdsvis 59 og 49 pct. på et år. Det er langt mere end virksomhedernes omsætningsvækst.

Ifølge DSV er den vigtigste forklaring, at man har opkøbt en meget CO₂-intensiv virksomhed i Mellemøsten.

»Det korte svar er, at det skyldes vækst, og især effekten af vores virksomhedsopkøb. Vi købte Agility GIL i august 2021, og med denne vækst er også fulgt en stigning i vores udledninger,« siger DSV’s chef for bæredygtighed, Martin Andreasen, der forsikrer, at der er fokus på at bringe udledningerne ned.

Hos Chr. Hansen, der tidligere er blevet kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, er det opkøb i USA, der har ridset i det grønne image.

»Stigningen skyldes primært, at opkøbene af selskaberne UAS Labs, HSO og Jennewein for første gang optræder i Chr. Hansens klimaregnskab for finansåret 2021-22,« oplyser bæredygtighedschef Rune Jørgensen i en mail.

Han argumenterer for, at Chr. Hansen stadig lever op til Paris-aftalen, hvis man medregner betydelige reduktioner i virksomhedens energiforbrug (scope 2). Det hænger sammen med, at Chr. Hansen i 2020 indgik en aftale med Better Energy om at få leveret grøn strøm fra to nye solcelleparker.

I DI erkender politisk direktør, Emil Fannike Kjær, at der er plads til forbedringer, men han ser også mange positive tegn i analysen.

»Overordnet set er det en flot udvikling, og den viser, at man godt kan skabe økonomisk vækst og ansætte flere medarbejdere, uden at man udleder mere CO₂,« siger Emil Fannikke Kiær, der samtidig understreger, at det er svært at analysere på et enkelt år.

Hvis man trækker Mærsk ud, stiger udledningen med 11 pct. Er det tilfredsstillende?

»Det er det jo ikke. Men 2022 var et svært år, hvor vi havde en kæmpe forsyningskrise og nogle enormt stigende priser. Mange virksomheder overgik midlertidigt til fossile brændsler for at kunne opretholde en forsyningskæde, så der skete nogle særlige ting i 2022, som ikke er langsigtede,« siger han.