Det tyske lokomotiv kører i slowmotion
Forestil dig et lykkeligt land, hvor økonomien er i fremgang, hvor regeringen har en sammenhængende plan for tackling af de mange udfordringer, og hvor befolkning og virksomheder ser optimistisk på fremtiden. Så har du nogenlunde det modsatte af, hvad der præger Tyskland lige nu.
På det seneste har tysk økonomi lignet landets fodboldlandshold – langt fra topform. Bnp er stort set på samme niveau som før pandemien, mens den er 2,5 pct. større i Italien, 5 pct. i Holland og 8 pct. i Danmark. Som det eneste store euroland var Tyskland i recession i vinterhalvåret 2022/23. Høje energipriser og inflation, stigende renter og en stram…

