Stor investering i flydende biogas er blevet forsinket af et tre kilometer langt rør
Ingeniørfirmaet bag en af landets første anlæg til flydende biogas oplever en »abnorm« efterspørgsel på det grønne brændstof. Byggeriet er dog blevet forsinket med et halvt år.
Et af Danmarks første anlæg til flydende biogas ser ud til at blive et halvt år forsinket midt i en boomende efterspørgsel på det grønne brændstof.
Anlægget med navnet Nordic Liquefaction (Nordliq) skulle have været indviet i Frederikshavn denne sommer, men vil formentlig først være klar til at producere flydende natur- og biogas fra begyndelsen af 2024.


