Fortsæt til indhold

Fyrede medarbejdere kræver over 900 mio. kr. af Energi Danmark efter bonusskandale

Fagforbundet Djøf har nu anlagt en retssag mod Energi Danmark for at få udbetalt trecifrede millionbonusser til tre tidligere medarbejdere.

Illustration: Anders Thykier
Erhverv

Det andelsejede energihandelsselskab Energi Danmark er nu blevet stævnet for at tilbageholde store summer, som tre nøglemedarbejdere har optjent i bonusser under energikrisen.

Retten i Aarhus bekræfter, at der blev indleveret en stævning mod selskabet den 27. juni 2023 på vegne af den ene af de tre medarbejdere, og at fagforbundet Djøf er indtrådt som mandatar i sagen.

Det betyder, at det er fagforbundet, der møder op i retten og fører sagen på vegne af medarbejderen.

Retten vil ikke oplyse om indholdet af stævningen, men Finans erfarer, at kravet er opgjort til over 300 mio. kr. per mand.

Også advokat Frederik Brocks, der skal føre sagen i retten for Djøf og medarbejderne, bekræfter, at stævningen er indleveret.

»Jeg kan bekræfte, at vi har stævnet energi Danmark på vegne af et medlem af Djøf. Af processuelle årsager for at holde sagsomkostningerne nede for alle parter har vi valgt at gøre det for kun én person, men der er samme problemstilling i alle tre sager,« siger han.

Det betyder altså, at Djøf vil forsøge at få Energi Danmark til at acceptere, at den ene sag danner grundlag for at udmåle bonusserne i alle tre sager. På den måde kan man spare penge på retsafgift og sagsomkostninger.

»Overordnet er vi af den opfattelse, at der er indgået entydige bonusaftaler, og at Energi Danmark er forpligtet til at honorere de aftaler. Stævningen omhandler desuden et spørgsmål om uberettiget afskedigelse,« siger Frederik Brocks.

Han vil hverken bekræfte eller kommentere beløbets størrelse.

Sagen rækker tilbage til marts 2023, da Finans afslørede, hvordan nøglemedarbejdere i Energi Danmark havde tjent så mange penge hjem til virksomheden i 2022, at de stod til at få i omegnen af en kvart milliard kroner hver.

Kort efter at oplysningen kom frem, meddelte Energi Danmarks bestyrelsesformand Jesper Hjulmand, at selskabet ikke ville udbetale pengene.

Jesper Hjulmand er også adm. direktør i det andelsejede Andel, som er majoritetsaktionær i Energi Danmark, mens det ligeledes andelsejede Nrgi ejer en mindre ejerandel.

Hjulmand hævdede, at Energi Danmarks daværende direktør, Jørgen Holm Westergaard, havde indgået bonusaftalerne bag om ryggen på bestyrelsen, og at aftalerne derfor var ulovlige.

»Jeg er nødt til bare at sige, at sagen er afsluttet. Vi har opsagt direktøren (Jørgen Holm Westergaard red.), og vi har opsagt traderne. Vi kommer hverken til at udbetale to- eller trecifrede millionbeløb. Det har jeg sagt fra starten, og det står jeg ved. Vi har fuld opbakning fra repræsentantskabet. Sagen er afsluttet,« gentog Jesper Hjulmand over for Finans i slutningen af april.

At bestyrelsen ikke kendte til aftalerne, afviser Frederik Brocks.

»På baggrund af den information vi har på nuværende tidspunkt, mener vi ikke, bestyrelsen med rette kan sige, at den ikke har været vidende om aftalernes eksistens,« siger tradernes advokat.

Han mener i øvrigt, at Energi Danmark i stedet for at nægte at udbetale pengene og afskedige de tre medarbejdere skulle have opsagt aftalerne tidligere.

»Overordnet er det vores holdning, at man ikke som arbejdsgiver ensidigt kan vælge at sætte sig på halen og nægte at honorere en bonusaftale, blot fordi man synes, at den er blevet for dyr. Man kunne f.eks. i stedet have varslet den væk, som vi ved, at andre har gjort,« siger han.

Energiselskabet Norlys Energy Trading valgte i andet halvår af 2022 at opsige nogle bonusaftaler uden loft og tilbyde de pågældende medarbejdere nye kontrakter med loft over bonus.

I første omgang forsøgte de tre tradere og Djøf at forhandle sig frem til en løsning og et kompromis om bonusserne, men det mislykkedes, og Energi Danmark valgte først at suspendere og siden at fyre de tre.

Den 2. maj varslede medarbejderne så en stævning, som altså blev afleveret i sidste uge.

Energi Danmark, der har hovedsæde i Aarhus, er blot et af en række danske energikøbmænd, der har tjent styrtende på energikrisen og krigen i Ukraine.

I 2022 fik selskabet et overskud før skat på 11,3 mia. kr., og da bonusserne for de pågældende medarbejdere var uden loft, steg de til astronomiske summer.

De trecifrede bonusser har skabt stor debat og forargelse. Men det er ikke det, sagen handler om, siger Frederik Brocks.

»Beløbets størrelse er for os ikke det interessante. Vi mener, at en gyldig aftale skal overholdes.« siger han.

Energi Danmarks formand Jesper Hjulmand og næstformand Jacob Vittrup har sendt en fælles skriftlig udtalelse:

»Der må ikke herske tvivl om, at vi er rigtig ærgerlige over denne sag. Sammen med vores juridiske rådgivere er vi helt klare i vurderingen af, at den pågældende bonusaftale uden loft er ugyldig, og for os er sagen uændret. Der er tale om en aktiekøbsaftale, der blev indgået uden bestyrelsens viden og under omstændigheder i øvrigt, som gør den ugyldig,« hedder det.

Hverken Energi Danmark eller de to ejere har derudover ikke yderligere kommentarer, oplyser de.