Strategi og likviditet har skabt uenighed i Lauritz-bestyrelsen i årevis
Claus Due Pedersen kæmpede i fire år i Lauritz.coms bestyrelse for at forbedre den anstrengte likviditet og skære omkostninger. Men han opgav sidste år at overbevise ejerne og forlod selskabet. Nu er det gået konkurs.
Da Lauritz.com i denne uge gik konkurs, gik Claus Due Pedersens værste anelser og forudsigelser i opfyldelse.
Selskabet kunne ikke svare enhver sit, fordi der var for lidt likviditet i selskabet, og det er noget, han stædigt har advaret om, da han helt frem til maj sidste år sad i bestyrelsen for Lauritz.com.
»I stort set hele den periode, jeg sad i bestyrelsen,…

