Fortsæt til indhold

Ny film kan booste legetøjsvirksomheds salg

Med den nye Barbie-film håber legetøjskoncern, at salget af den kendte dukke vil stige.

Margot Robbie, der spiller Barbie og Ryan Gosling, der spiller Ken i den nye film "Barbie". Reuters/Maja Smiejkowska
Erhverv

Ny hypet film om den verdensberømte blondine, Barbie, kommer til at smitte af salgstallene af dukken.

Det er i hvert fald, hvad legetøjsgiganten Mattel håber på. Salget af dukken er nemlig ikke, hvad det har været.

Det skriver CNN Business.

I 2009 var der, ifølge Buisness Insider, blevet solgt mere end 1 mia. eksemplarer af den efterhånden aldrende plasticblondine gennem tiden.

Salget af plasticdukken var på sit højeste i 1990’erne og ramte bunden i 2014. Under coronapandemien steg salget af Barbies dog igen.

Men som børnene blev sendt tilbage fra coronahjemmeundervisning til skolen, faldt salget af dukken igen.

Det betød et fald i omsætningen for Mattel på ikke mindre end 22 pct. i dette års første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Derfor håber legetøjsvirksomheden også, at den nye Hollywood-film, der inden premieren allerede har solgt over 20.000 sammen med filmen Oppenhimer i USA, kan sætte skub nyt skub i dukkens popularitet.

Premieren på filmen falder dog sammen med den omfattende strejke i Hollywood blandt skuespillere og manuskriptforfattere, hvilket betyder, at skuespillerne ikke må bruges i promovering af film.

Artiklens emner
Film og tv-branchen
Legetøjsbranchen