Fortsæt til indhold

Afsløring: Lauritz.com kendte til salg af falske stole for millioner

De nye oplysninger kunne have trukket Lauritz.com ind i en retssag, der endte med dom i 2018. Direktøren for Lauritz.com fastholder over for Finans, at Lauritz handlede i god tro.

Mette Rode Sundstrøm er direktør i auktionshuset Lauritz.com, der i flere omgange er blevet taget i at sælge falske varer. Også i 2015 var selskabet i søgelyset, denne gang for at videreformidle falske Hästen-senge. Foto: Joachim Adrian
Erhverv

Lauritz.coms hovedkontor blev helt tilbage i 2011 advaret om, at der var stole med falske ben i omløb på auktionsplatformen.

Alligevel fortsatte salget af stolene i to år frem til 2013, hvor Kontant afslørede, at der systematisk blev solgt falske Eames-stole på Lauritz.com. I alt blev der solgt op mod 1.800 stole med falske ben.

Det fremgår af interne mails, Finans har fået indsigt i, og som blev sendt direkte til et medlem af den øverste ledelsesgruppe i det konkursramte Lauritz.com. Modtageren af mailen refererede på det tidspunkt direkte til direktøren i Lauritz.com, Mette Rode Sundstrøm.

Auktionerne af stolene med de falske ben fortsatte til trods for gentagne interne forsøg på at få ledelsen til at tage stilling til problematikken.

Ikke desto mindre slap Lauritz.com uden om den efterfølgende retssag mod sælgerne af stolene, som Vitra rejste i 2013, og hvor der faldt dom i 2018. Det på trods af, at ledelsens vidende ifølge professor på Center for Informations- og innovationsret på KU, Thomas Friis, kunne have dannet grundlag for et søgsmål mod Lauritz.com.

»Lauritz.com kunne være blevet sagsøgt, hvis de vidste, der blev solgt uoriginale stole eller bare burde have vidst det,« vurderer professoren.

Desuden tikkede der endnu en advarsel ind.

I 2012 skrev selskabet Vitras advokater nemlig til Lauritz.com.

Vitra ejer rettighederne til designerstolene, og advokaterne var mildt sagt ikke begejstrede, for allerede dengang svirrede trusler om sagsanlæg på grund af stolene, fremgår det af mails, Finans har fået indblik i.

Advokaterne havde bedre held med at få Lauritz.com’s hovedkvarter i Herlev til at reagere end den interne advarsel.

I en mail til samtlige filialchefer rundt omkring i landet forbød hovedkontoret i april 2012 filialerne at sætte flere stole til salg. Af ukendte årsager beordrede de dog filialerne til at gennemføre alle de igangværende auktioner med de falske stole.

»De igangværende auktioner skal ikke standses, men I skal som sagt undlade at sætte nye DSW stole med eftermonterede Dowell legs på auktion, og dette forbud gælder, indtil I modtager nye retningslinjer fra Koncept,« lyder det i den interne mail.

Det undrer professor emeritus ved det juridiske institut på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, der blandt andet har undervist i aftaleret, erstatningsret og selskabsret:

»Det er svært at forstå, at man bibeholder salget af de eksisterende stole, da man åbenbart er klar over, at der er tale om kopier,« skriver Lars Bo Langsted til Finans.

Mette Rode Sundstrøm erkender, at man solgte stolene trods advarslerne, men det var i god tro, skriver hun:

»Tilbage til 2012 solgte vi de såkaldte Eames stoleskaller, monteret med ben af andre producenter end Vitra, præcis som andre aktører gjorde i Danmark og internationalt, ud fra den opfattelse, at dette var en korrekt fremgangsmåde,« skriver Mette Rode Sundstrøm, der ikke ønsker at besvare vores øvrige spørgsmål eller stille op til interview, i en mail til Finans.

Det er dog ikke en formildende omstændighed, at det foregik i god tro, vurderer Lars Bo Langsted.

»Mettes forklaring gør det endnu værre, fordi hun jo så er helt klar over problemstillingen. At benene skulle være lige meget er for viderekomne. Ben er vel en central del af en stol!?,« skriver Lars Bo Langsted.

Han vurderer, at man som ledelse bør skride ind i det øjeblik, nogen i huset får mistanke om, at Eames-stolene er kopier.

Da sagen rullede i 2013, beskrev Mette Rode Sundstrøm salget af falske stole som en »fejl«.

»Det er imod vores etik, og det er imod det, vi tror på. Man skal kunne tro på Lauritz, man skal kunne tro på, at det vi siger, er 100 procent korrekt,« sagde Mette Rode Sundstrøm dengang til Kontant.

Hun ønsker ikke at svare på, hvorfor hun ikke stoppede salget af stolene tilbage i 2011 og dermed undgik to år med fejlsalg af stole. Hun vil heller ikke fortælle, hvorfor kunderne ikke informeres i 2011 eller 2012, men først får tilbud om at få pengene tilbage i 2013.

Ifølge Mette Rode Sundstrøm havde Vitra og Lauritz.com en konstruktiv dialog:

»Da Vitra gjorde os opmærksomme på, at de ikke er enige i fremgangsmåden, indledte vi en dialog med dem, der mundede ud i en formel aftale om, at Lauritz fremover kun ville sælge Eames stoleskaller, monteret med ben produceret af Vitra,« skriver Mette Rode Sundstrøm.

En intern mail fra en ledende medarbejder til en filialchef fortæller en lidt anden historie. I den står blandt andet:

»Vi har fået svar fra Vitras advokat. Han har skærpet tonen, og han gør det helt klart, at Vitra agter at forfølge sagen i retten.«

Finans har forsøgt at kontakte Vitra for at høre deres udlægning af forløbet samt foreholde dem, at Lauritz.com kendte til salgene i et år, inden Vitra selv opdagede de mange falske stole til salg, samt beordrede filialerne til at fortsætte de igangværende salg, men Vitra er endnu ikke vendt tilbage.

Sagen endte med, at der i 2018 faldt dom i landsretten, hvor to personer der havde solgt stolene gennem Lauritz.com blev idømt at betale Vitra, der ejer rettighederne til stolene, 600.000 kr. i erstatning.

Derudover fik Lauritz.com kritik af Forbrugerombudsmanden, der afgjorde, at der var tale om vildledende markedsføring, når Lauritz.com satte stolene til salg.

»Forbrugerombudsmanden fandt derfor, at Lauritz.coms udbud af stolene med uoriginale ben under betegnelsen ”eftermonterede” eller ”senere”, uden yderligere oplysning om, at benene ikke var produceret af eller for rettighedshaveren, havde været egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd på markedet, og at forholdet dermed måtte anses for at have været i strid med markedsføringsloven.«

Lauritz.com kom under konkursbehandling den 10. juli, efter at man havde forsøgt at rekonstruere selskabet.

Under den proces opgjorde rekonstruktøren, at obligationsejerne havde 88,4 mio. kr. til gode. Kunderne i auktionshuset havde 50,5 mio. kr. til gode, og samlet havde øvrige kreditorer små 9 mio. kr..

Artiklens emner
Svindel
Lauritz.com