Storforbrugende elkunder forberedes på en fremtid uden strøm i stikkontakten

Elforsyningen har aldrig været så presset, at Energinet har set sig nødsaget til at gribe til det ultimative våben: At koble områder af Danmark af elnettet. Men faren for et såkaldt brownout lurer lige under overfladen 18 måneder inde i en historisk energikrise.

Det understreges bl.a. af, at Energistyrelsen og Energinet sidst i august afvikler et såkaldt dialogmøde med storforbrugende virksomheder og organisationer, hvor de to myndigheder stiller skarpt på netop risikoen for et brownout.

»Formålet er at drøfte beredskabet i forbindelse med brownout, samt hvordan virksomheder og organisationer med et stort elforbrug kan hjælpe systemet med deres fleksibilitet,« fremgår det af en DI-omtale af arrangementet, der kommer halvandet år efter, at Ruslands angreb på Ukraine skabte krise på Europas energimarkeder.

Trods energikrisen har hverken private eller virksomheder oplevet at blive koblet af elnettet som led i planlagte afbrydelser i op til to timer – såkaldt brownout – for at Energinet den vej rundt kan balancere en sparsom elforsyning op mod forbruget.

Omvendt har de seneste halvandet år afsløret, at forbruget og produktionen langt fra altid går i takt.

Det er således kun tre uger siden, at elkunder vest for Storebælt oplevede historiske negative elpriser. Søndag den 2. juli var markedsprisen på en kilowatt-time (kWh) midt på eftermiddagen -3,28 kr. Elkunder fik altså godt 3 kr. for hver kWh, de forbrugte.

Den negative pris viser, at der her var tale om, at Energinet kæmpede for at finde forbrugere til al den producerede el. Omvendt var situationen i august sidste år, hvor timepriser på op mod 6,50 kr. vidnede om pres på elforsyningen.

Den grønne omstilling af elforsyningen betyder samtidig, at Danmark har gjort sig afhængig af el fra udlandet.

I 2022 brugte Danmark 35,4 TWh, men der blev kun produceret 34,1 TWh indenlands. Resten blev købt i udlandet. I 2021 var mankoen på 4,8 TWh, og et kig på Energinets løbende oversigter viser, at Danmark har været i konstant elunderskud siden 2010.

Selv om elprisen i dag er faldet mere til ro, vidner markedspriser konstant over kWh-priserne før energikrisen om, at krisen langt fra er et overstået kapital. Imens lurer vinteren forude og dermed øget efterspørgsel på el.

Det er på dette baggrundstæppe, at Energistyrelsen og Energinet nu vil gennemgå forsyningssituationen og klæde fremmødte virksomheder og organisationer på med »en præsentation af forløbet op til og undervejs i en brownout-situation«.

At energiforsyningen har topprioritet, ses bl.a. ved, at Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg siden Ukraine-krigens begyndelse hver eneste uge har krævet skriftlige statusopdateringer om alt fra el-, gas- og oliepriser til faren for mangel på el i stikkontakten.

I den seneste offentliggjorte opdatering dateret 4. juli slår Energistyrelsen fast, at der ikke forventes elmangel i indeværende år i en grad, så det kan blive nødvendigt med brownout.

»Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kommende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker i EU vil have stor betydning for, om der vil være tilstrækkelig effekt,« lyder det i orienteringen.

Som led i kampen for at begrænse Danmarks CO2-udledning stod tre olie- og kulforbrugende Ørsted-kraftværker til at blive lukket ned. Faren for elmangel fik imidlertid Energistyrelsen til den 1. oktober sidste år at afblæse lukningen foreløbig frem til sommeren 2024.