Færdig med kul: Carlsberg viser vej i kampen mod klimakatastrofer

Da Carlsberg sidste år slukkede for kulafbrændingen på et bryggeri i den indiske by Aurangabad, passerede den danske bryggerigigant en milepæl i kampen mod de eskalerende klimakatastrofer.

Det var nemlig det sidste af Carlsbergs bryggerier, der brugte kul som energikilde. Over de senere år har Carlsberg skiftet kul ud med biomasse eller naturgas på 15 forskellige bryggerier, og det er bare en af forklaringerne på, at selskabet nu kan fremvise klimadata, som de fleste andre store selskaber stadig må drømme om.

»Det er absolut ikke tilfældigt,« siger Simon Boas Hoffmeyer, der er chef for bæredygtighed i Carlsberg.

»Det er en masse indsatser, der tilsammen gør, at vi har haft en signifikant reduktion af udledningerne fra driften. Det er noget, der tager tid. Vi har arbejdet med det her siden 2017, og nogle af effekterne får man først efter nogle år.«

Carlsbergs tal står i skærende kontrast til klimadata hos mange andre danske børskæmper.

Ifølge en ny opgørelse fra DI har halvdelen af de største danske børsnoterede virksomheder øget CO₂-udledningen fra driften i 2022. Samlet set er udledningerne fra virksomhedernes egen drift steget med 11 pct., når man ser bort fra et ekstraordinært fald hos Mærsk, som skyldes, at aktiviteten har været mindre.

I samme periode har mange virksomheder haft en markant stigende omsætning, men det er ikke længere en gangbar undskyldning, lyder det bl.a. fra regeringens uvildige ekspertorgan Klimarådet.

Ifølge eksperterne er det på høje tid, at virksomhederne reducerer deres absolutte udledninger, selv om forretningen vokser. Og det er netop, hvad man har præsteret i Carlsberg.

Selv om omsætningen voksede med 17 pct. fra 2021 til 2022, lykkes det Carlsberg at reducere CO₂-udledningen fra egen drift med hele 39 pct.

En betydelig del af faldet skyldes, at den russiske forretning blev fjernet fra regnskabet, fordi den blev sat til salg. Men selv når man justerer for ændringerne omkring den russiske forretning, viser Carlsbergs tal en CO₂-reduktion på 13 pct. Det tal omfatter både driften og energiforbruget - i fagsprog kaldet scope 1 og 2.

Simon Boas Hoffmeyer forholder sig ikke til udledningerne i andre selskaber, men han gør det klart, at det kræver en målrettet indsats at få bugt med CO₂-udledningerne.

»Vi var den første danske virksomhed, der havde klimamål, som blev verificeret af Science Based Targets (et anerkendt internationalt klimainitiativ, red.). Det har måske gjort, at vi har været nogle år foran mange andre, når det kommer til at lægge planer og implementere dem,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Målet er, at Carlsberg i 2030 skal have nulstillet CO₂-udledningen fra scope 1 og 2 i hele den globale organisation, dog med undtagelse af udledninger fra logistik.

Omlægningen fra kul er et centralt håndtag, men det er langt fra det eneste.

F.eks. er man på et bryggeri i Grækenland begyndt at udnytte solen til at skabe grøn damp, som kan erstatte fossil energi. I Danmark har selskabet indgået en aftale om grøn strøm fra en nyopført solcellepark. Og så er Carlsberg begyndt at udnytte sit eget spildevand til produktionen af biogas på 18 forskellige bryggerier.

Simon Boas Hoffmeyers opskrift er både simpel og tålmodighedskrævende.

»Det starter med, at man skal sætte nogle mål. Så skal man udpege nogle konkrete tiltag. Og så skal man lave det, der på godt dansk hedder et roadmap, som er en plan, der skal eksekveres bryggeri for bryggeri og land for land. Når man gør det, får man også reduktionerne,« siger han.

Carlsbergs systematiske tilgang udløser store roser fra Bjarke Møller, der er direktør i NGO’en Rådet for Grøn Omstilling.

»Det er fremragende, når selskaberne helt systematisk arbejder med at omstille deres produktion, og det er tilsyneladende det, der lykkes for Carlsberg. Der er heldigvis nogen, der viser vejen i forhold til CO₂-reduktioner, og jeg tror på, at det er fremtidens vindere,« siger Bjarke Møller.

Han mener, at DI’s analyse om CO₂-udledningerne fra de danske børskæmper er frustrerende læsning. For selv om mange danske virksomheder sætter ambitiøse klimamål, så afslører analysen, at de har svært ved at veksle dem til de konkrete reduktioner her og nu.

»Der er jo rigtig mange virksomheder, der arbejder seriøst med klimarapportering, men det afgørende er, at de går fra klimarapportering til eksekvering. Der skal man kigge på alle værdikæder og først og fremmest gå hårdt til alt, hvad der handler om fossile brændsler,« siger Bjarke Møller.

Håret i suppen er, at Carlsberg indtil nu har været nærige med at dele ud af CO₂-tal for hele værdikæden - også kaldet scope 3.

Hvor andre klimaførende virksomheder årligt rapporterer om scope 3, har Carlsberg lagt tal frem hvert tredje år.

Det hænger sammen med, at det er yderst vanskeligt og tidskrævende at indsamle CO₂-data fra alle leverandører, forklarer Simon Boas Hoffmeyer. Til efteråret fremlægger Carlsberg scope 3-tal for 2022, og herefter vil man sætte frekvensen op.

»Fra næste år begynder vi at indsamle årligt, fordi vi ser et behov for at kunne styre mere aktivt frem mod vores 2030-mål,« siger han.

Hos Carlsberg ønsker man ikke at fortælle, hvad klimatiltagene har kostet.

»Vi går ikke i detaljer omkring, hvad det koster at nå vores bæredygtighedsmål, fordi vi faktisk ser på det som integreret i forretningen,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

Han lægger ikke skjul på, at det har kostet nogle engangsinvesteringer, men han tror på, at det betaler sig over tid. F.eks. viste det sig, at investeringerne i biogas var godt givet ud, da gas blev en mangelvare i Europa efter Ruslands invasion i Ukraine.

»Det var jo en rimelig stor fordel, da energikrisen ramte. Det er et rigtig godt eksempel på, at man med de her tiltag bliver mere modstandsdygtige over for fremtidige uforudsete ting,« siger Simon Boas Hoffmeyer.