Lizette Risgaard slår tilbage: »Jeg har ikke gramset på nogen«

Den søndag i april kørte Lizette Risgaard ud til sin gamle mor på 96 år for selv at fortælle, hvad der var sket.

I de tidlige morgentimer havde en taxa forladt Lizette Risgaards hjem i Rødovre. I bilen lå en fratrædelsesaftale, der var blevet kørt ud til hende, og som hun havde sat sin underskrift på efter 58 skelsættende timer i fagbevægelsens historie og i hendes eget liv.

Hun var færdig som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som frontfigur for 1,3 mio. lønmodtagere og 64 fagforbund og med plads i danmarkshistorien som den kvinde, der brød det øverste glasloft i fagbevægelsen.

Flere unge mænd havde anonymt fortalt til Berlingske og Ekstra Bladet, at de ved flere lejligheder havde oplevet upassende berøringer fra Lizette Risgaards side som en hånd på bagdelen, for tæt dans eller en hånd, der lå for længe på en ryg.

Lizette Risgaards mor græd. På TV havde hun fulgt væg-til-væg dækningen af mediernes historier om hendes datter.

»Min mor sad og så, at alt dét, jeg havde arbejdet med og opnået, blev »taget fra mig«. Den fagbevægelse, der havde været hele mit liv, forsvandt og vel at mærke uden den retssikkerhed, som fagbevægelsen ellers står for at garantere medlemmerne,« siger Lizette Risgaard.

Hun føler sig fældet uden rettergang af anonyme anklager:

»Jeg har ikke trukket en eneste person ind i et værelse eller skubbet nogen ned på en sofa. Alt, hvad der har været omtalt, er foregået i situationer, hvor der har været mange andre til stede. Og jeg har ikke gramset på nogen. Der har ingen seksuelle intentioner været fra min side, aldrig,« siger Lizette Risgaard.

Hun vil ikke forholde sig til de konkrete anklager, og hvad der efterfølgende vil ske fra hendes side, før advokatfirmaet Kromann Reumert har færdiggjort en advokatundersøgelse for FH, men det sidste ord er ikke sagt:

»Jeg kommer ikke til at forholde mig konkret til hvad og hvordan, der skal følges op på det her, før advokatundersøgelsen foreligger. Alt efter hvordan FH og forbundene vælger at offentliggøre rapporten eller dele af den, vil jeg naturligvis også komme med min udlægning af resultatet. Så vil det vise sig, om der kommer et efterspil, herunder et retligt efterspil,« siger Lizette Risgaard.

Hun fortæller nu for første gang om sin oplevelse af forløbet.

Mediernes interesse kom ikke som et lyn fra en klar himmel, hverken for Lizette Risgaard, de øvrige medlemmer af FH’s daglige ledelse eller for de 22 forbundsformænd i FH’s forretningsudvalg (FU).

Lizette Risgaard havde selv ringet og fortalt om, at nogle medier gravede.

Et interessepunkt for medierne var en beretning fra en kvinde om, at hun havde set Lizette Risgaard klappe en ung freelanceansat fra FH-huset tre gange på bagdelen under en middag på Lønmodtagernes Topmøde, der blev afholdt i august 2021 på Tivoli Hotel.

I løbet af aftenen skulle manden videre i byen. Han havde ved flere andre lejligheder arbejdet tæt sammen med Lizette Risgaard og gik hen til hendes bord for at sige farvel. Han bøjede sig ind over og ned for at give Lizette Risgaard et farvelkram til hende, imens hun sad ned på en stol.

Hun lagde ifølge sin erindring sin ene arm rundt bagom ham. Her har hendes arm og hånd været i højde med hans bagdel.

»Men klappet er som en mor, der siger farvel til en søn – når man sidder ned. Man kan jo prøve det af derhjemme. Jeg har aldrig har haft nogen intentioner om at udøve upassende adfærd overfor nogen, heller ikke ham. Det var altså ham, som kom og lænede sig ind og ned over mig,« siger hun.

Et par pladser fra Lizette Risgaard sad en kvindelig formand for en af ungdomsorganisationerne under FH. Kvinden så det som tre klap på mandens bagdel. Dagen efter gik hun til den ene af FH’s to næstformænd, Nanna Højlund, med sin oplevelse af situationen og ønskede, at deres samtale skulle være helt fortrolig.

Senere blev manden en af de personer, der anonymt fortalte til flere medier. Han fortalte, at han dengang kunne mærke, at Lizette Risgaard klappede ham tre gange »på røven«, hvilket han følte var upassende men ikke krænkende.

Kvindens henvendelse gav anledning til, at FH’s daglige ledelse efterfølgende drøftede henvendelsen, og hvordan ledelsen skulle forholde sig til, at nogen ville være anonyme og henvende sig i fortrolighed, når ledelsen samtidig ønskede at reagere på alle henvendelser. Men ledelsen fastslog, at manden ikke følte sig krænket, og dermed sluttede den drøftelse ifølge Lizette Risgaard.

FH besluttede senere i 2021 at etablere en whistleblowerordning for valgte i FH og organisationerne under FH. Blev det sagt, at årsagen til ordningen var henvendelsen om dig?

»Det var overhovedet ikke derfor, at jeg foreslog FU, at vi skulle etablere en whistleblowerordning. Årsagen var, at FH var i trepartsdrøftelser med regeringen og arbejdsgiverne om at indgå en aftale om seksuel chikane, og vi – fagbevægelsen – skal være forbilleder,« siger Lizette Risgaard og fortsætter:

»Vores drøftelser gik også på, at vi som fagbevægelse står for, at retssikkerheden skal være garanteret for alle parter, og at ingen skulle for en medie- eller folkedomstol uden, at sager var blevet behandlet professionelt. Dét var årsagen til oprettelsen. Vi havde jo oplevet, hvordan mediernes medvirken i historier var, at de kun blev skildret fra én side – og i fagbevægelsen har vi været enige om, at retsprincippet om, at man er uskyldig indtil dømt, også gælder i vores verden. Forretningsudvalget besluttede derfor, at vi skulle have en ordning, der var »state of the art«, hvor evt. sager om valgte i fagbevægelsen blev professionelt behandlet, og vi hyrede et af byens bedste advokatfirmaer til at forestå etableringen. Udformningen af ordningen blev drøftet på flere forretningsudvalgsmøder, inden den endeligt blev besluttet,« forklarer hun.

I efteråret 2022 fik Lizette Risgaard og folkene omkring hende nys om, at Politiken researchede på en historie om, at hun angiveligt havde opført sig upassende. Politiken endte dog med ikke at publicere noget.

Derefter var der stille indtil omkring årsskiftet.

Berlingske og Ekstra Bladet erfarede, efter hvad de to medier har fortalt, at de researchede på nogenlunde den samme historie om upassende berøringer fra formandens side, og de besluttede at indgå et samarbejde om en fælles gravergruppe.

»Det var ubehageligt. Vi befandt os i en sort boks. Vi havde ingen henvendelse fået fra journalister og vidste ikke, hvad de ville skrive. Men vi var meget bevidste om, at der sad en journalistisk gravergruppe, som gjorde alt, hvad de kunne for at finde noget belastende materiale om mig. Både jeg selv og andre omkring mig var blevet kontaktet af unge i fagbevægelsen og den politiske ungdom, som fortalte, at de var blevet ringet op, ligesom tidligere ansatte i FH var blevet det,« siger Lizette Risgaard.

I februar besluttede FH at hyre et kommunikationsbureau med speciale i krisehåndtering.

Råd nummer ét fra bureauet var som taget ud af FH’s egne synspunkter.

»Vi var nødt til at bevæge os i det rum, der ikke umiddelbart stiller spørgsmålstegn ved selve følelsen af at have oplevet upassende adfærd eller være krænket. Det er jo en personlig ting, og det havde også været fagbevægelsens og mit eget udgangspunkt for behandling af den type sager i den trepartsaftale om krænkelser af alle slags på arbejdspladser, som fagbevægelsen selv havde skubbet på med overfor arbejdsgiverne,« forklarer hun.

I foråret 2022 indgik FH sammen med arbejdsgiverne og regeringen en trepartsaftale om netop krænkelser på arbejdspladsen i kølvandet på den række af meget omtalte metoo-sager, som dukkede op i mediebranchen, i politik og kultur- og erhvervslivet i løbet af 2020 og frem.

Da marts blev til april, steg mængden af tilbagemeldinger til FH-huset og Lizette Risgaard om journalisternes interesse for, om hun havde opført sig upassende eller krænkende.

I den sidste uge af april lød en klar tilbagemelding til Lizette Risgaard fra flere politikere og andre samarbejdspartnere, at journalisterne snart ville offentliggøre deres artikler. Rygterne om en forestående såkaldt metoo-sag med Lizette Risgaard havde nået Christiansborg.

Onsdag den 26. april fik Lizette Risgaard og et par nøglemedarbejdere i FH en mail fra Berlingske og Ekstra Bladet med en række spørgsmål om konkrete episoder, omhandlende påståede uønskede berøringer.

»Jeg blev ked af det, frustreret og vred på en og samme tid, for sådan er jeg ikke,« siger Lizette Risgaard.

Hun tilbød journalisterne at stille op til interview tirsdag i ugen efter. Det ville være 2. maj og give Lizette Risgaard og administrationen i FH tid til at undersøge de konkrete anklager, og – medgiver hun – sikre, at historierne først ville komme ud på den anden side af 1. maj, som er fagbevægelsens store mærkedag.

Da hun ikke kunne nå at ringe personligt til alle FU-medlemmer blev valget at indkalde forretningsudvalget i FH til virtuelt møde fredag morgen kl. 7. De 22 forbundsformand skulle vide, hvad der nu kunne være på vej.

Men allerede en time efter indkaldelsen, hun havde sendt, blev mødet lækket til pressen. Sidst på aftenen måtte Lizette Risgaard lade andre tage over.

»Jeg havde ikke sovet i et døgn og havde ligget vågen flere nætter inden med tankemylder. Presset på mig var enormt, og klokken 23 om aftenen var jeg så aldeles og totalt udmattet, at jeg måtte melde, at jeg måtte forsøge at få lidt søvn for at være klar til mødet med 22 forbundsformænd tidligt næste morgen,« siger Lizette Risgaard.

På det tidspunkt var de nået halvt igennem at udforme et Facebook-opslag, der skulle forklare omverdenen om sagen set med hendes øjne.

Helt efter drejebogen og krisehåndteringens regel nr. 1 stod der:

”[…] en række personer har henvendt sig til Ekstra Bladet og Berlingske og fortalt, at de har oplevet, at jeg har opført mig upassende. Konkret har personerne oplevet uønsket fysisk berøring - eksempelvis at jeg har haft min hånd for længe på deres ryg, når jeg har givet dem et kram, at jeg har taget dem på numsen og har danset for tæt på dem - eller at jeg på anden måde har opført mig upassende i sociale sammenhænge […]. Jeg er dybt berørt af historien og meget ked af det, for det har naturligvis aldrig været min intention. Men det er vigtigt for mig at sige følgende: Jeg mener, at det i udgangspunktet altid er den krænkede, der definerer, hvornår man er gået over stregen. Derfor vil jeg også gerne give en uforbeholden undskyldning til de personer, der har oplevet, at jeg har opført mig upassende. Undskyld!”

Dér gik Lizette Risgaard »død i teksten«. Der var uenighed om, hvad der videre skulle stå, og Lizette tilkendegav overfor dem, som hun arbejdede med, at nu måtte andre overtage og gøre kommunikationen og opslaget til hendes offentlige Facebook-profil færdigt, sådan som de mente, at det ville være rigtigt at skrive. Hun kunne ikke mere.

Så fortsatte teksten med tre statements, som dårligt kan tolkes som andet end en ”jeg lægger mig fladt ned og indrømmer alt”-tilståelse. Opslaget fortsætter med:

»Men jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med. Men det er ikke nogen undskyldning! Pilen peger på mig og min adfærd: Den har været uprofessionel og forkert og skal ændres med det samme.«

I dag fortryder Lizette Risgaard, at hun lod andre skrive opslaget færdigt, og at hun lyttede til det indhyrede kommunikationsbureau og andres råd om at lægge sig fladt ned i stedet for at tage kampen:

»Jeg bebrejder ikke nogen noget for færdiggørelsen af kommunikationen, og opslaget er helt sikkert udfærdiget i den bedste mening. Men jeg fortryder, at jeg overlod det til andre. For jeg har ikke gramset på nogen. Og der har aldrig været seksuelle intentioner fra min side. Og jeg har fuldt ud været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med, men jeg har ikke ladet magten forandre mig. Jeg har ikke brugt den magt overfor ansatte, medlemmer eller andre, som jeg har mødt på min vej,« siger Lizette Risgaard.

Du kan ikke lave om på folks oplevelse af en situation, så hvorfor ikke lægge sig ned og få det overstået?

»Fra dag 1 har jeg sagt, at jeg ikke har »gjort nogen noget«, og at det var det budskab, som jeg ville gå med. Men jeg fik igen og igen at vide, at det kunne jeg ikke sige udadtil – uanset hvad – bl.a. fordi vi jo har en beslutning i fagbevægelsen om, at det, der er oplevet eller følt, kan der i første omgang ikke sættes spørgsmålstegn ved. Og sådan måtte det være, og jeg har også hele tiden sagt, at det er personerne, som har retten til at sige, om deres grænser er overskredet – men jeg har også stået på, at sager skal undersøges professionelt med den retssikkerhed, der medfølger for begge parter – og det gælder uanset, om det er en FH-formand, en HK’er eller en skolelærer,« siger Lizette Risgaard.

For hende handler det ikke om at få sagen overstået. Det her handler om, hvad der er rigtigt og forkert, siger Lizette Risgaard.

»Jeg har også et hensyn til min mor, mine sønner og svigerdøtre, min søster, ja hele familien. Jeg skylder dem også at tage denne kamp, at sige fra, for sådan som jeg er blevet fremstillet – sådan er jeg ikke,« siger hun.

Berlingske og Ekstra Bladet endte med at publicere historier med i alt otte personer, som anonymt fortalte om uønskede berøringer, og fortællingerne dækkede i alt 10 episoder, som alle angiveligt fandt sted ved festlige lejligheder som den socialdemokratiske valgfest på Arbejdermuseet i 2019, middagen efter Lønmodtagernes Topmøde i 2021, en sangaften på Folkemødet på Bornholm, en julefrokost hos FH og fejringen af arbejderbevægelsens 150 års jubilæum. Hertil kom en navngiven ung mand, som fortalte om uønskede berøringer til mediet Pio og en kvinde, der senere stillede sig anonymt frem og fortalte om, at hun til fagbevægelses 150 års jubilæum havde følt, at Lizette Risgaard lod sin hånd glide ned over hendes numse.

Hvordan kan så mange mennesker tage fejl?

»Jeg kan kun gentage, at jeg ikke har taget på nogens røv. Ligesom jeg aldrig har haft seksuelle motiver i det samarbejde og samvær, som jeg har haft med de mange, mange mennesker - unge som ældre, som jeg har arbejdet med eller mødt på min vej,« siger Lizette Risgaard.

»Lige sådan har jeg aldrig brugt min magt overfor ansatte, medlemmer eller andre mennesker, som jeg har mødt. Tværtimod har jeg altid tilstræbt at være lige med alle og behandle alle lige. Min opfattelse er, at det både er alment kendt og anerkendt fra rigtigt mange. Jeg har aldrig glemt, hvor jeg kommer fra. Og så - bare for at det er sagt, har jeg naturligvis brugt den magt, som en LO/FH-formand har, i forhandlinger med politikere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere – og ofte med gode resultater, hvis jeg selv må sige det,« siger Lizette Risgaard.

Hvorfor kommer anklagerne så nu, og hvem står bag?

»Jeg hverken kan eller vil på nuværende tidspunkt pege på eventuelle sammenhænge, men jeg mener klart, at den sidste sten langt fra er vendt i sagen,« fastlår hun.

Dog afviser Lizette Risgaard teorier om, at toppen i Socialdemokratiet skulle stå bag som ”tak for sidst” for Lizettes Risgaards stålsatte modstand mod regeringens upopulære afskaffelse af store bededag. I dagene omkring Lizette Risgaards fald talte flere stemmer i fagbevægelsen om mulige politiske motiver bag anklagerne mod hende.

»Motivforskning og konspirationsteorier må andre tage sig af. Der er ingen tvivl om, at der er flere i regeringen, som har været virkelig irriterede og vrede på mig over den store tilslutning, som vi fik skabt i forhold til modstanden mod afskaffelsen af store bededag, men jeg kan da ikke forestille mig, at toppen i Socialdemokratiet står bag det,« siger hun.

Lizette Risgaard understreger, at hun blev genvalgt som FH-formand i efteråret 2022.

»Jeg vil også i forhold til alt det, der er skrevet i medierne pointere, at jeg blev genvalgt 1. november 2022 med akklamationer af forbundsformænd/-kvinder og delegerede. Havde nogen af de 400 i salen en opfattelse af eller hørt eller vidst, at jeg, som påstået af nogle, gennem alle årene skulle have haft en upassende opførsel overfor ansatte, medlemmer, eller i øvrigt dem, jeg har mødt på min vej, ja, så er der da et eller andet helt galt,« siger hun

Ud over angiveligt at have taget nogen på røven skal episoderne også være foregået i festligt lag. Alt andet lige står der vel lige nu et billede tilbage af, at du har gået rundt og taget på unge mænd, når du måske også har fået lidt at drikke. Er der nogen grad af sandhed i det, eller er det 100 pct. forkert?

»Jeg kan kun gentage, jeg går ikke rundt og tager nogen på røven hverken mænd eller kvinder, unge eller ældre,« siger Lizette Risgaard.

Heller ikke noget med, at hvis du får lidt at drikke, så kan du blive lidt for venlig?

»Nej! Jeg er rigtig ked af den fremstilling af mig, som en, der render beruset rundt og tager på de unge mænd og kvinder. Det billede kan jeg slet ikke genkende. Nu har jeg medvirket til den undersøgelse, som FH har igangsat, og hvor FH har opfordret alle til at melde ind, hvis de har »oplevet noget«. Det har jeg forholdt mig til, og det er de anklager, der bliver undersøgt af advokaterne,« siger Lizette Risgaard.

Fredag 28. april klokken syv om morgenen var 22 formænd fra organisationerne under FH logget på Microsoft Teams for at høre FH-formandens udlægning af den pressestorm, som hun og med hende fagbevægelsen som sådan var havnet i.

»Vi havde først en drøftelse af problemerne i, at nogle fra FU lækker oplysninger til pressen. At man ikke kan have et fortroligt rum i FU. Og uden nu at bryde fortroligheden, det gør jeg ikke, for der har været sagt og skrevet så meget fra den morgen, så anbefalede jeg – ud fra hvad FU tidligere havde besluttet, at sagerne i medierne skulle henvises til FH’s whistleblowerordning, så de kunne blive professionelt behandlet,« siger Lizette Risgaard.

»Det blev drøftet, om jeg skulle blive og passe mine opgaver eller tage hjem på orlov frem til resultatet af advokatundersøgelsen, hvor de, der havde udtalt sig til aviserne, ville få mulighed for at fremlægge deres oplevelser for advokaterne, og jeg ligeledes kunne udtale mig. Forretningsudvalget nåede frem til, at jeg skulle blive og afvente udfaldet af advokatundersøgelsen. Som et af FU-medlemmerne sagde: »Vi er holdt op med at brænde hekse på bålet.« Nu skulle sagerne undersøges, og derefter kunne FU tage stilling til resultatet. Og FU var enige om, at spørgsmål fra pressen skulle besvares med, at man afventede udfaldet af advokatundersøgelsen i vores whistleblowerordning,« tilføjer hun.

»I øvrigt konstaterede Mona Striib (formand for FOA) under mødet, at nogen i mødet åbenbart talte med pressen samtidigt med, at vi holdt møde. Det gav naturligvis en rigtig dårlig stemning, men var også symptom på, hvordan nogle få i FU åbenbart havde brug for at holde pressen orienteret om, hvad der foregik i rummet. Min opfattelse var, at de fleste i FU var irriterede over det og også enige om, at det er svært at arbejde i et forretningsudvalg, uden der er et professionelt fortroligt rum.«

Tingene ændrede sig hurtigt og drastisk efter FU’s beslutning på morgenmødet.

HK-formand Anja C. Jensen havde møde med HK’s hovedbestyrelse om sagen, og herfra var konklusionen få timer senere, at der ikke var opbakning til beslutningen om at afvente en advokatundersøgelse.

Kl. 14.09 samme dag modtog Lizette Risgaard en SMS fra HK-formanden:

»Kære Lizette. Jeg beklager at måtte meddele dig, at HK allerede med den viden, vi har nu, ikke længere har tillid til dig som formand for FH mere«.

37 minutter senere gik Anja C. Jensen live på TV2 News med samme besked og oplysning om, at hun havde hørt fra endnu andre end de personer, der optrådte i dagens udgaver af Berlingske og Ekstra Bladet.

»Vi lytter rigtig meget til dem, der har været udsat for de her oplevelser, og jeg lytter til min indbakke, der hele dagen har været godt fyldt af oplevelser, som ikke er beskrevet i aviserne. Og samlet set med den viden, vi har, så kan vi ikke længere have tillid til Lizette,« lød det.

Klippet ramte Lizette Risgaard hårdt.

»Da jeg så Anja stille sig op på TV, tænkte jeg, hvad sker der her? Hun står ikke på mål for den aftale, hun har indgået sammen med FU. Hendes udtalelser kørte i båndsløjfe »37 gange« på TV2 News. Så kunne jeg godt regne ud, at der ville komme flere forbund, som også ville i pressen. For sådan noget kan meget hurtigt blive en konkurrence om, hvem der kan tage hurtigst afstand,« siger hun.

Lizette Risgaard følte sig forrådt.

»Få af FU-medlemmerne, der mente, at dét fagbevægelsen ellers arbejder for – retssikkerhed for medlemmer – at alle parter skal høres i sager - det skulle så ikke gælde for mig. Det var meget grænseoverskridende at opleve,« siger hun.

Lizette Risgaard er selv fra HK. Hun var formand for HK Service, inden hun blev valgt som næstformand for LO, der var forløberen for FH. Og hun startede som ung med at være fagligt aktiv i HK Ungdom og stillede op og blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen.

»Jeg tænkte, hvad er det, formanden for HK har siddet inde med af viden? Hvad er det, som hun ikke loyalt har bragt op i forretningsudvalget? FU kunne jo høre, at hun havde haft møder med flere af de unge forinden vores FU-møde den 27. april. Havde hun talt med mig og FU, så kunne vi have opfordret de unge til at gå til den whistleblowerordning, som vi i fællesskab har aftalt med hinanden. Hvorfor skulle det ramme medierne først? Hvor lang tid har hun ’vidst noget’ uden at sige det til mig eller FU? Det var grænseoverskridende at opleve og var for mig med til at bære mere ved til bålet. Personligt blev jeg rigtig ked af det og vred,« siger Lizette Risgaard.

Senere samme dag og i løbet af lørdagen meldte flere forbund ud, at de ikke længere havde tillid til Lizette Risgaard som formand.

Lizette Risgaard møder solbrændt op til interviewet, og hun virker klar til modtage udfaldet af advokatundersøgelsen, selvom hun godt ved, at »så starter det hele forfra igen«, som hun siger.

Hun medgiver, at hun undervejs også har fældet tårer over sagen.

Fair rettergang ville set med hendes øjne have været at vente på advokatundersøgelsen.

»Hele mit liv har jeg kæmpet for retfærdighed for medlemmer, for kolleger. Det var min indgang til at blive fagligt aktiv. Jeg er vokset op med, at man skal være et ordentligt menneske og behandle andre, som du gerne selv vil behandles. Sådan har min tilgang altid været. Jeg har kæmpet for den retfærdighed. Det ligger i mit DNA. Og jeg er fra ung blevet betroet at repræsentere mine kolleger, medlemmerne i fagbevægelsen, valgt af medlemmerne, valgt af de delegerede. Det har været et privilegie, og jeg har kæmpet for dem, altid!« siger Lizette Risgaard.

Hun voksede op i Fyensgade på Nørrebro i København med først sin far og mor i en toværelseslejlighed med et lille toilet, som man akkurat kunne bakke ind i, og fælles bad i kælderen. Forældrene blev skilt, da Lizette Risgaard var ti år gammel.

Moderen tog, hvad hun kunne få af ufaglært arbejde, og var i flere omgange tillidsrepræsentant, hvor hun arbejdede.

Lizette Risgaard kom i realskolen og i lære som kontorassistent. Hendes første job var i Husligt Arbejderforbund, og ved siden af arbejdet blev hun fagligt aktiv og siden selv tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.

I 2000 blev hun formand for HK/Service i København og næstformand for LO-København.

»Jeg føler, at jeg er blevet smidt under bussen uden nogen form for retssikkerhed. Det er rigtig bekymrende, for man kan jo spørge sig selv om, hvem den næste bliver, hvis man ikke har et system med vægtskåle for, hvad der er rigtigt og forkert, før man handler. Skal man tage denne situation og parallelisere til et andet medlem, som måtte blive anklaget – ja, så statuerer de forbund altså, at deres medlem skal ud med det samme. Uden anklagen bliver undersøgt først, det er helt galt,« siger Lizette Risgaard.

Hun oplever, at medierne i hendes tilfælde endte med at få rollen som både den udøvende og den dømmende magt.

»Jeg kunne jo konstatere, at de vælger at køre deres historier – efter åbenbart at have haft dem liggende et stykke tid - uden at ville vente på et interview med mig og tilbagemelding på deres spørgsmål til FH-organisationen. Og med »flotte forsider« som EB jo er så god til – gramse-Lizette, skrev de – tak siger jeg. Men jeg har da været med til at generere et godt salg af aviser til de to mediehuse,« siger Lizette Risgaard.

»Som Mona Striib (FOA-formand, red.) sagde undervejs, er det vildt, at man kan smadre et menneske på tre dage. Og det er jo rigtigt. Nogle medier går efter konflikter, skandaler og er i princippet ligeglade med de mennesker, som bliver ramt. Hør engang, de pågældende aviser har efterfølgende ringet ind til FH og spurgt ind til mit mentale helbred, hvordan jeg har det. Jeg er glad for, at min tidligere personlige assistent kort og kontant svarede, at det havde hun ingen interesse i at drøfte med dem. Hvis de reelt havde været bekymrede for mig, så kan jeg kun sige, at det skulle de nok have tænkt på noget før! Jeg synes det er problematisk og noget griseri.«

Hun mener, at hendes sag - hvordan advokaterne så end ender med at måtte bedømme den, rejser principielle spørgsmål ved selve behandling af sager om krænkelser.

»Jeg mener, at arbejdsmarkedets parter må drøfte graden af anonymitet i sager af denne karakter. Hvis man har en sag, så skal afklaringen ske med involvering af arbejdsmarkedets parter – altså har man nogen som repræsenterer sig i arbejdsretten og ikke på forsiderne af diverse medier,« siger Lizette Risgaard.

»Vi var alle parter meget tilfredse med den trepartsaftale, som vi indgik om seksuel chikane og de aftaler, som vi har omkring mobning og chikane på arbejdspladserne, men det bør drøftes, hvordan vi får sikret, at det ikke bliver en mediedomstol eller folkedomstol, der afgør sager af denne karakter. Måske skal vi have arbejdsretten eller domstolene ind i alle de sager, der måtte komme – for retssikkerheden kan vi ikke gå på kompromis med, hvis I spørger mig.«

Faldet fra tinderne som fagbevægelsens første kvindelige formand tog kun fra torsdag aften til søndag morgen.

Men hvordan har du kunnet holde dig oprejst i mediestormen?

»En fane er altid pænest i modvind, og jeg står godt i modvind. Ellers var jeg aldrig kommet til dér, hvor jeg var. Og jeg har fået rigtig mange tæv i min tid. Man genererer ikke kun venner i dette hverv, det tror jeg, at alle godt ved,« siger Lizette Risgaard.

»Det har ikke været nemt, men der er trods alt mange, som har støttet mig. Erfaringen med, hvad nogle medier kan finde på af ubehageligheder overfor mennesker, havde jeg forberedt mig lidt på. Du kan jo aldrig vide, hvor slemt det vil blive, og jeg må tilstå, at det naturligvis har ramt mig rigtigt hårdt. Tænk lige på, hvad det betyder ikke kun for »hovedpersonen«, men der er jo også en familie, venner og alle, der kender mig. Så for mig har det handlet om at trække på den erfaring, som jeg har med i bagagen Og jeg har været ude for lidt af hvert i min tid.«

Hun fortæller om, hvordan hun i 2007 blev valgt som næstformand for det daværende LO, som var forløberen for FH. Hun stillede op sammen med Harald Børsting, der ville være LO-formand.

Han havde brug for en kvindelig næstformand til sit kandidatur for at slå modkandidaten, Tine Aurvig-Huggenberger, og Lizette Risgaard blev spurgt, om hun ville.

Bagefter var hun med til at smække kassen i overfor Tine Aurvig-Huggenberger, der forlod LO efter valgnederlaget og forlangte at få 6 mio. kroner med ud af døren i pensionspenge. Det førte til en årelang strid ved domstolene, hvor LO endte med at trække det længste strå.

Da LO havde kongres igen i 2011, var ledelsen på valg for en ny fire-årig periode.

Her forsøgte stærke kræfter at få Lizette Risgaard afsat ved at kræve antallet af næstformænd i LO barberet ned fra tre til to.

Det blev dog afværget på selve kongressen, og Lizette Risgaard blev valgt til endnu en fireårig periode som næstformand med Harald Børsting som formand.

Fire år senere gik Harald Børsting på pension, og hun stillede op som formand og vandt i et kampvalg.

Noget har dog forandret sig for altid for Lizette Risgaard.

Hun beskriver sig selv som en person, der altid har følt sig lige med alle og haft samme tilgang til den rengøringsassistent, som hun måske mødte tidligt om morgenen i FH-huset, og til den statsminister, som hun måske sad til møde med senere samme dag.

Hun har uddelt kram til mange som en del af sin måde at møde verden på.

»Jeg kan ikke som Lars Løkke finde ud af at være privat-Lars og så den officielle Lars. Jeg er hele tiden Lizette. Der var engang en, som sagde, at man ikke kan blive valgt som formand, bare fordi man er god til at kramme folk. Men det kan man godt, så længe man også har kvalifikationerne til hvervet. For det betyder noget for medlemmer, for mennesker, at man interesserer sig for dem, vil dem, tager dem og deres situation alvorligt og møder dem i øjenhøjde, og det har jeg altid gjort. Jeg har ikke ”overfaldet nogen”, men aldrig sagt nej, hvis nogen gerne ville have en selfie eller et kram. Der er en grund til, at det var Lizette og ikke FH, mange medlemmer kendte og fortsat kender,« siger Lizette Risgaard.

Hun har fået en ny distance ind i sit møde med mennesker – ikke mindst når det gælder den unge generation.

»Jeg kommer ikke til at indtage den samme omsorgsfulde rolle igen. Fremadrettet vil jeg virkelig tænke over, hvem jeg er sammen med, og hvor godt jeg kender dem. Jeg vil have en anden tilgang til mennesker omkring mig, hvor jeg vil have et større øje for generationsforskelle. Jeg vil efter de problemer, som er blevet rejst her, være meget opmærksom på, hvem jeg kender, og hvem jeg inviterer til at komme tættere på. Ikke mindst i mødet med den yngre generation vil jeg være mere reserveret, men jeg synes, at det er ærgerligt, at vi er kommet dertil,« siger Lizette Risgaard.

Siden afskeden med FH har hun oplevet en næsten larmende tavshed.

»Jeg er gået fra, billedligt talt, at være »alles Lizette« til nærmest persona non grata i offentligt regi og i forhold til mange af de forbund, jeg har arbejdet for og med. Og jeg tænker, at I godt kan relatere til, at pludselig går det fra, at telefonen hele tiden ringer til, at den er tavs – få opkald og få emails, meget, meget stille i forhold til hvad jeg har været vant til. Men heldigvis er der rigtigt, rigtigt mange gode kammerater, kolleger, medlemmer, venner, samarbejdspartnere og ansatte i fagbevægelsen, som holder kontakt – tak til alle dem, siger jeg,« siger Lizette Risgaard.

»Det er kun godt et halvt år siden, at jeg blev genvalgt under stor akklamation, for en fagbevægelse der har fyldt nærmest hele mit liv. Det er meget, meget mærkeligt og helt grænseoverskridende for mig at stå i denne situation. Og jo, der er folk, som er hoppet i havnen for mindre, men det gør jeg ikke,« siger hun.

Hvad laver du om to år?

»Jeg vil fortsat gerne arbejde med en dagsorden om at forandre og udvikle det her samfund til noget bedre. Og med forlov, så mener jeg, at jeg kan noget både fagpolitisk og politisk. Måske er der nogen derude, som forhåbentligt mener, at jeg fortsat kan bidrage, når der er en afklaring på hele denne situation,« siger Lizette Risgaard.

Torsdag er det planen at FH’s forretningsudvalg skal have forelagt den færdige advokatundersøgelse.