Lauritz-manøvre skjulte dundrende underskud i 2022: »Der var en bombe under regnskabet«

Med en sindrig finansiel manøvre og en skefuld svineheld fik Lauritz.com vendt et blodrødt resultat for 2022 på op mod 21 mio. kr. i underskud til et lille overskud på 1,2 millioner.

Det var vel at mærke det sidste årsregnskab, inden Lauritz.com måtte erklære sig konkurs i juli.

Uden manøvren havde investorer, medier og kunder reageret helt anderledes på regnskabet, vurderer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

»Det var en bombe under 2022-regnskabet. Man ville have stået med et regnskab, der var blodrødt, og det havde været et kraftigt signal om, at selskabet allerede da var nødlidende. På grund af manøvren så vi et regnskab, der var tåleligt,« siger professoren.

»Uden den ville kunderne have været mere agtpågivende, og Lauritz.com havde ikke kunnet holde sig flydende så længe - det var gået endnu hurtigere ned.«

Per Nikolaj Bukh mener, at manøvren har haft konkret betydning for, at Lauritz.com endte på så dybt vand, at de konkursramte rester af Lauritz.com i sidste uge blev solgt for et étcifret millionbeløb.

Og han mener, at manøvren har betydet, at endnu flere kunder og kreditorer nu må se langt efter de godt 150 mio. kr., konkursboet indtil videre skylder dem, fordi virksomheden fortsatte driften.

En juraekspert tror alligevel, det bliver svært for kuratorerne og kreditorerne at gøre ledelsen erstatningsansvarlig.

»Jeg er enig i, at regnskabsmanøvren med filialen ser påfaldende ud,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, juraprofessor og ekspert i insolvensret ved Københavns Universitet.

»Men ledelsen har måske nogle forklaringer på, hvorfor det giver mening. I praksis er det meget vanskeligt at løfte en sag, hvor man forsøger at få nogen dømt for at have fortsat forretningen ud over håbløshedstidspunktet og dermed gøre dem erstatningsansvarlige,« siger han.

Håbløshedstidspunktet er det tidspunkt, hvor en virksomhedsejer ved, at håbet for virksomheden er ude, og hvor ejeren/ledelsen skal lukke selskabet.

Beviset for den finansielle manøvre skal ikke findes i Lauritz.coms regnskab, men i regnskabet for Blixtz Holding, der ejede majoriteten af aktierne i Lauritz.com, indtil auktionshuset gik konkurs den 11. juli.

Holdingselskabet ejes personligt af Bengt Sundstrøm, der dels er bestyrelsesformand for Lauritz.com, dels er gift med Lauritz.coms direktør, Mette Sundstrøm.

I Blixtz Holdings regnskab kan man se, at selskabet tilbage i 2022 købte to Lauritz-filialer i henholdsvis Vejle og Herlev, hvoraf særligt den sidste gennem Lauritz.coms levetid har været en af de bedst indtjenende filialer.

Normalt er det ellers Lauritz.com selv, der køber varehusene tilbage, blandt andet fordi det historisk har givet selskabet en række økonomiske fordele.

Den 1. januar 2023, dagen efter afslutningen på årsregnskabet for 2022, sælger holdingselskabet filialen til Lauritz.com til fuld pris, og dermed indgår tabene i forbindelse med købet og driften af den pressede filial først i kvartalsregnskabet.

»Først troede jeg, at der var tale om en fejl. Men så store fejl laver en revisor simpelthen ikke,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han betragter det som en fuldt bevidst manøvre.

For i 2022 gav filialen i Herlev et dundrende underskud på 5,5 mio. kr., og tilbagekøbet af filialen ville kræve en betydelig nedskrivning på en gæld på 8,1 mio. kr. Ved at købe filialen skånede Bengt Sundstrøm Lauritz.com for underskuddet i 2022, som han i stedet pådrog sig selv.

Samtidig blev Lauritz.com ramt af et svineheld.

Den svenske krone buldrede ned, og eftersom en stor del af selskabets gæld netop var i svenske kroner, blev gælden relativt set godt otte millioner danske kroner mindre. Sammen med parkeringen af den underskudsgivende filial hiver kursfaldet Lauritz.coms bundlinje op i det grønne område.

»Det her kan jeg ikke forstå på anden måde, end at man har parkeret et markant underskud hos Blixtz, så det ikke kom til at fremstå i regnskabet for Lauritz.com,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han bakkes op af Lars Kiertzner, selvstændig revisor, der dog understreger, at hele underskuddet på 5,5 mio. kr. ikke er lavet under Blixtzs ejerskab og derfor ikke skal konsolideres fuldt i forbindelse med salget.

Derudover hæfter han sig særligt ved den betragtelige goodwill, Blixtz køber i filialen i Herlev og senere sælger videre til Lauritz.com.

»At der skulle være 14 millioner i goodwill i et selskab, der netop har leveret et underskud på 5,5 millioner, virker helt absurd. Derfor virker det ret fantasifuldt, at man betaler den her goodwill.«

Finans har tidligere beskrevet, hvordan netop store goodwill-værdier har spillet en betydelig rolle i forhold til at holde værdien af og egenkapitalen i Lauritz.com oppe.

Samtidig åbner Bengt Sundstrøm ifølge Per Nikolaj Bukh og Lars Kiertzner en ny flanke i konkursens efterspil, da han sælger filialen i Herlev til den høje pris, han selv gav et halvt år tidligere, til Lauritz.com i begyndelsen af 2023.

»Bengt sælger et absolut underskudsgivende og nødlidende selskab til Lauritz, og her håber jeg virkelig, han har undersøgt, om det faktisk er de 14 mio. kr. værd. For i princippet kan det underskudsgivende selskab være lige så lidt værd som syv rustne cykler. Siden han er bestyrelsesformand, har han et særligt ansvar for, at prisen svarer til værdien af selskabet,« siger Per Nikolaj Bukh.

Netop dette forhold kan åbne en ny lem for kuratorerne, vurderer juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

»I det konkrete tilfælde kan der være den indgangsvinkel, om Lauritz.com betalte for meget for filialen, da den blev overtaget fra Blixtz. Hvis man konkursretligt mener, dette kan opfattes som en gave, kan den være omstødelig, og Blixtz kunne i så fald blive pålagt at betale forskellen på den reelle pris og den for høje pris,« siger han.

Overtagelsen af filialen er ifølge Lars Kiertzner og Per Nikolaj Bukh endnu en indikator for, at håbløshedstidspunktet måske ligger længere tilbage end konkurstidspunktet, men de understreger begge at kun kuratellet, der har det fulde overblik, kan afgøre præcis hvornår Sundstrøm-parret skulle have kastet håndklædet i ringen for at agere forsvarligt.

»Min konklusion er, at man allerede i begyndelsen af 2023 og senest ved 1. kvartal 2023 burde have indset, at gælden til kunderne blot ville fortsætte med at vokse, og at det ikke ville kunne tilbagebetales – og dermed burde man ikke have fortsat driften,« siger Per Nikolaj Bukh.

Anders Ørgaard, juraprofessor ved Aalborg Universitet og partner i advokatfirmaet TVC, er enig i, at det bliver svært at bevise, at Bengt Sundstrøm holdt forretningen kørende efter håbløshedstidspunktet. Og så peger han på, at kuratorerne kun skal køre en sag, hvis der faktisk er penge at hente.

»Ellers er det jo at kaste gode penge efter dårlige,« siger Anders Ørgaard.

Ifølge Finans’ oplysninger er der i Lauritz.com en ansvarsforsikring, der kan give konkursboet nogle af pengene, hvis kurator kan bevise, at ledelsen er erstatningspligtig.

Desuden ejer Bengt Sundstrøm et vinslot i Frankrig, som han for et par år siden selv siger, han fik vurderet til 260 mio. kr.

Men Anders Ørgaard er skeptisk i forhold til, hvor mange værdier der ligger i slottet.

»Jeg kender ingen detaljer om vinslottet. Men jeg har deltaget i mange konkurser, og jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at der i et konkursbo pludselig dukker et aktiv op med en betydelig friværdi,« siger han.

Kuratorerne, partner Henrik Selchau Poulsen fra Bruun & Hjejle og partner Rune Derno fra Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, har bebudet, at de vil undersøge, om ledelsen skal gøres erstatningsansvarlig. Men de vil ikke kommentere den konkrete handel i Lauritz.

Finans har bedt om en kommentar fra Mette og Bengt Sundstrøm, men de er ikke vendt tilbage.