Politiet læser med, når narkosælgere tilbyder stoffer – og lokker dem i fælden
Jyllands-Posten var med politiets specialpatrulje på arbejde for at få et indblik i, hvordan den lokker narkosælgere ud af busken.
»Hej ven, kan du klare en pille?«
»Yes ven.«
Via sms’er bliver en handel med ulovlig medicin aftalt. Hvad sælgeren tilsyneladende ikke ved, er, at køberen er politiet, der denne torsdag eftermiddag forsøger at lokke ham ud af busken.



