Statsanklager: En kriminel gruppe Mærsk-ansatte smuglede kokain til Europa

Seks ansatte på den Mærsk-ejede havn APM Terminals Moín i Costa Rica er sigtet for at smugle kokain til Europa. Ifølge landets statsanklager udgjorde de en »kriminel gruppe dedikeret til international kokainhandel«. Havnearbejdernes fagforening beskylder Mærsk for at »svigte groft« og vil smide Mærsk-selskabet ud af landet.

Blandt de seks er en overordnet på havnen. »En narkobande af Mærsk-ansatte« bliver de kaldt i lokale medier.

De sigtede er ikke de første. I 2020 blev fire ansatte på Mærsk-havnen anholdt for at smugle kokain, i 2021 yderligere 11 og i november 2022 altså seks mere.

Hele 8,5 tons kokain er der blevet smuglet alene i de tre sager mod Mærsk-ansatte i Costa Rica. Det er syv gange mere kokain, end der sidste år blev beslaglagt i Danmark , Norge og Sverige til sammen.

Der bliver fundet over 13 gange så meget kokain i skibscontainere i Costa Rica, som før A.P. Møller-Mærsk i 2019 byggede sin store havn færdig på en kunstig halvø ved landets caribiske kyst.

Ifølge Mærsk selv finder man mere kokain, fordi rederiet selv leder mere, end staten plejede at gøre. Selskabet har eksempelvis sat en scanner op, som ligner en metalport, og som udvalgte containere kører igennem.

Men også en af deres operatører af den pågældende scanner har været anholdt for at facilitere kokainsmugleriet.

Folkestemningen er imod Mærsk.

Sidste år blev socialdemokratiske Rodrigo Cháves præsident på et valgløfte om, at » 100 pct.« af containerne på Mærsks havn skal scannes af staten. ”Operation Suverænitet” kalder han det.

Det er over en million scanninger årligt, så muligt er det næppe. Til sammenligning scanner store europæiske havne som Antwerpen og Rotterdam kun 2 pct. af containerne.

Men sidste måned tog præsidenten faktisk kontrollen med havnens sikkerhed fra Mærsk. Han overdrog den til 100 nye politifolk og indviede yderligere to scannere.

Næsten straks fandt man godt et ton kokain i en container med frisk frugt. Præsidenten vil – bebudede han bombastisk på Mærsks egen terminal – »sterilisere terminalen, ligesom solens lys dræber skimmelsvampene.«

Opgør mellem smuglere har fået mordraten til at tredobles i et af Mellemamerikas ellers fredeligste lande. Mærsk-havnen er blevet »en perfekt rute« for smuglere, har tidligere sikkerhedsminister Ramos Rechnitz sagt.

Før holdt smuglerne lav profil, flyttede kokain nordpå i hurtigbåde, og når de sendte stoffer til Europa, var det ifølge ham typisk via Vestafrika og Sydeuropa. Nu sejler stofferne med A.P. Møller-Mærsk til Centraleuropa.

Eller med de andre store rederier, som har det samme problem. Ifølge Bloomberg er Balkan-mafiaen dybt inde i MSC, verdens største containerrederi, som er akkurat større end Mærsk og ledet af en tidligere Mærsk-mand.

Unikt for Mærsk er det, at de ejer så mange havne i Latinamerika. Det placerer dem centralt på hele kokainens rejse til Europa.

Kokainen kan smuglere få ind på havne som APM Terminals i Costa Rica ved at true eller bestikke havneansatte eller frugteksportører.

Bananfirmaet Unibán, som for nylig blev afsløret i at skjule kokain i skibslaster på Mærsk-havnen i Costa Rica, har været taget i det samme i Colombia allerede i 2014 .

I sagen mod de Mærsk-ansatte i Costa Rica kørte en chauffør kokainen ind på terminalen med tilladelse fra en kontrollør. En tredje sigtet, den overordnede, sørgede her for, at containeren placeredes således, at en kranfører og endnu en chauffør kunne flytte kokainen over i en container, som allerede var blevet kontrolleret.

På turen over Atlanten har narkotika skjult sig på skibe som ”Maersk Batam” og mellem skrot og bananer .

Også når kokainen lander i de store europæiske havne i Holland og Belgien, har korrupte Mærsk-ansatte faciliteret narkosmugleriet. Det gav Finans i forrige uge tre nye eksempler på, som alle peger på huller i rederiets forsvarsmekanismer.

I en sag, som blev afgjort i Holland i juni, diskuterede narkosmuglerne, hvor meget en Mærsk-ansat skulle betales for sin »hjælp«.

I en anden ny sag er en ansat ved Maersk Line Netherlands dømt. I retten kom det frem, at han lider af spilafhængighed, sniffer kokain og har »en negativ social omgangskreds«. Alligevel fik han af Mærsk adgang til »afgørende oplysninger«, som han gav til smuglerne.

Mærsk oplyser nu, at de laver baggrundscheck af medarbejdere i Holland og Belgien »inden for hvad gældende lovgivning tillader« – de antyder, at dét ikke er nok.

I en tredje ny sag er en nu tidligere Mærsk-ansat sigtet for at dele fortrolige informationer fra rederiet med en berygtet belgisk narkobaron. »Alle havde adgang til de informationer,« sagde hun selv til Finans.

Samlet vurderer hollandsk politi, at Mærsk er »infiltreret« af narkosmuglere. Ifølge chefen for politiet i havnen i Rotterdam, Jan Janse, screenes rederiets medarbejdere ikke grundigt nok, og for mange af dem har haft adgang til de informationer om containere, som i hænderne på de kriminelle gør det muligt at få kokainen ud af havnen.

Når et skib fra Latinamerika losser, finder smuglerne containeren med kokainen blandt de titusindvis af containere på havnen, fortalte politichefen.

De fjerner den før toldernes inspektion og placerer den i en container, som allerede har klaret kontrollen. Den fører de bort fra havneområdet uden at vække opsigt ved at oplyse den container release code, som en korrupt shippingansat også kan levere. Sådan en frigivelseskode kan sælges for over 1 mio. kr.

Ifølge Europol er infiltration af havne- og shippingfirmaer en almindelig måde at få kokainen ind i Europa og udgør nu »en omfattende trussel for EU’s legitime økonomi og sikkerhed«. Det er et våbenkapløb mellem verdenshandlens mægtigste illegale og legale aktører - narkokarteller og rederier med budgetter så store som bruttonationalprodukter.

Under ransagningerne af de seks sigtede i Costa Rica fandt politiet kontanter og et våben.

Havnearbejdernes fagforeninger kræver, at de nye infiltrationer får konsekvenser for Mærsk.

Den mindste af dem, ANEP, beskylder Mærsk for at »svigte groft« og »skade landets ry«. De vil smide Mærsk ud af Costa Rica ved at ophæve deres 33-årige koncession på havnen. Mærsk har afvist at forholde sig konkret til denne kritik.

Også den af andre årsager suspenderede præsident for havnens største fagforening, Adán Madrigal fra Coopeunitrap, mener, at problemet med infiltrationer på Mærsk-havnen er omfattende.

»Problemet stikker dybere endnu,« siger han til Finans.

Han mener heller ikke, at Mærsk gør nok.

Mærsk vil ikke svare på, hvor mange eksempler de kender til, hvor ansatte på deres terminaler i Costa Rica og rundt omkring i Latinamerika har faciliteret narkosmugling. Men rederiet erkender, at det er »oppe imod velfinansierede og ubarmhjertige kriminelle.«

I et generelt svar skriver sikkerhedschef Tanuj Luthra, at infiltrationerne af terminalen i Costa Rica udgør et »komplekst« problem, som de samarbejder med regeringen om at løse, men at deres ansattes handlinger »ofte er ufrivillige og direkte resultat af en tvang fra kriminelle, som indebærer meget reelle trusler mod dem og deres familier.«

Hvordan Mærsk konkret vil undgå, at det sker igen, svarer sikkerhedschefen ikke på.