8 tons: Mærsk er involveret i Hollands største narkosag nogensinde
Den største kokainfangst i Hollands historie blev for nylig gjort på et Mærsk-skib, kan Finans afsløre. Mærsk selv bekræfter. 4,5 mia. kr. er de otte tons kokain værd. Det er 23 gange mere kokain i én Mærsk-last, end der blev beslaglagt i Danmark hele sidste år.
Mærsk er på ny involveret i en opsigtsvækkende sag om kokainsmugling til Europa.
8 tons kokain meddelte Hollands toldvæsen i sidste uge, at de har fundet i en skibscontainer. Det er Hollands største narkosag nogensinde. 4,5 mia. kr. er kokainen værd. Meget mere har ikke været fremme.
Nu kan Finans afsløre, at kokainen blev sejlet til Holland af Danmarks største virksomhed, rederiet Mærsk.
Det bekræfter Mærsk i en kommentar til Finans:
»Vi kan bekræfte, at de ulovlige smuglervarer beslaglagt i havnen i Rotterdam 13. juli 2023 blev transporteret i en Mærsk-container.«
Om Mærsk-medarbejdere også har samarbejdet med narkosmuglerne, sådan som Finans har dokumenteret, at de har gjort både på rederiets kontorer i Europa og på deres havne i Latinamerika, afviser de hollandske myndigheder at svare på:
»Den slags svarer vi aldrig på,« skriver Maarten Molenbeek fra landets toldvæsen til Finans.
Tolderne fandt kokainen under en kontrol med narkohunde og en scanner. Den blev foretaget af specialenheden Team Hit And Run Cargo, hvor også den offentlige anklagemyndighed og flere politienheder er repræsenteret. Enheden efterforsker sagen med største sekretesse, og først for nylig blev Mærsk orienteret, erfarer Finans. Om det er fordi Mærsk-ansatte er mistænkt, svarer Mærsk ikke på.
De otte tons kokain ankom via Panama fra Ecuador. De var skjult mellem bananer, som det også er sket ved smuglinger fra den Mærsk-ejede havn APM Terminals i Costa Rica. Ifølge statsanklageren i Costa Rica samarbejdede en kriminel gruppe af Mærsk-ansatte her med narkosmuglere. »En narkobande af Mærsk-ansatte« bliver de kaldt i lokale medier. Gruppen talte kranførere, kontrollører og en overordnet på Mærsks havn. Også en operatør af scanneren på havnen er sigtet i en af sagerne i Costa Rica.
De otte tons kokain beslaglagt i den seneste sag i Holland er 23 gange mere kokain, end der blev beslaglagt i Danmark hele sidste år.
Chefen for politiet i havnen i netop Rotterdam, Jan Janse, har til Finans udtalt, at Mærsk er »infiltreret« af narkosmuglere. Det gav Finans for nylig tre nye eksempler på, som alle peger på huller i rederiets forsvarsmekanismer. I sagerne fra Holland og Belgien har ansatte i Mærsk ifølge myndighederne videregivet oplysninger fra rederiets interne systemer til kriminelle mod betaling.
Dette problem deler Mærsk med andre store rederier.
Særligt for Mærsk er det dog, at de ejer så mange havne i Latinamerika, at de er centralt placeret på hele kokainens rejse til Europa.
Kokainen kan smuglere få ind på Mærsks havne ved at true eller bestikke havneansatte eller frugteksportører.
På turen over Atlanten har kokain skjult sig på Mærsk-skibe mellem skrot og bananer. Mærsk bekæmper problemet, oplyser de. Men det er sket ofte nok til, at »Mærsk« sammen med »kokain« indgik som et af politiets udvalgte søgeord, da det fik adgang til krypterede samtaler mellem kriminelle på beskedtjenesten Sky ECC.
I en af de tidligere sager fra Holland diskuterede narkosmuglerne, hvor meget en Mærsk-ansat skulle betales for sin »hjælp«.
I en anden ny sag er en ansat ved Maersk Line Netherlands dømt. I retten kom det frem, at han lider af spilafhængighed, sniffer kokain og har »en negativ social omgangskreds«. Alligevel fik han af Mærsk adgang til »afgørende oplysninger«, som han gav til smuglerne.
I en tredje ny sag er en nu tidligere Mærsk-ansat sigtet for at dele fortrolige informationer fra rederiet med en berygtet belgisk narkobaron. »Alle havde adgang til de informationer,« sagde hun selv til Finans.
»Sagerne skader Mærsks ry,« vurderer Søren Holm, seniorrådgiver i Caliber for store firmaer som Audi, Coca-Cola og Chr. Hansen:
»Det er flere sager. Over mange år. Uden synlige forbedringer. Det er værre at blive afsløret af jer end at komme til bekendelse. Når det er den største sag i Holland nogensinde, så ved man den er gal. Det har nået et rekordniveau, hvor hele verden vil samle historien op og det derfor hænger ved i folks bevidsthed længe. Ligesom Danske Bank. Lige pludselig er Mærsk ansigtet på plakaten for kokainsmuglingen. Måske er realiteten, at de ikke kan gøre noget ved det, men når de ikke proaktivt har sagt det, gør det ekstra ondt.«
»Udfordringen er stor for alle rederier,« understreger Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun studerer kampen mellem rederier og narkosmuglere og derfor taler med både maritime kriminelle, myndigheder og rederier. Om Mærsks udfordringer siger hun:
»Der bliver smuglet mere kokain til Europa end nogensinde. Hvis man skulle scanne samtlige sine containere, ville der ikke være friske bananer i supermarkederne.«
Derfor er det svært for Mærsk:
»De har sejlet på ruter, hvor kokainmængderne er steget voldsomt. Det kan være vanskeligt at opgradere sin indsats tilsvarende, hvis man agerer i miljøer kontrolleret af kriminelle.«
Om det seneste brud på Mærsks forsvarsværker i Rotterdam lyder det videre i rederiets skriftlige svar til Finans:
»Vi bifalder myndighederne fangst, som er et vidnesbyrd om indsatsen for at bekæmpe dette komplekse problem for globale forsyningskæder og det bredere samfund. Over de seneste fem år har Mærsk yderligere styrket vores fokus på at undgå kriminel misbrug af vores operationer og værdier og vi fortsætter med at implementere vores globale kontrabandestrategi.«
Mærsk skriver også, at tættere samarbejde på tværs af hele den globale værdikæde er nødvendig i kampen mod smuglerne. Man samarbejder med myndighederne også i denne sag. Og mere kan man derfor ikke sige, eftersom opklaringen stadig pågår.

