Kortere orlov rammer børns trivsel: »Det er vanvittigt vildt, at længden af barslen betyder så meget«

Christian Wolff nyder at være på barsel med sin søn Sylvester, der er lige knap 11 måneder.

Kunne han gøre det om, havde han også været på barsel med sin datter Ellinor, der i dag er tre år.

Men da hun blev født, var Christian Wolff ansat under vilkår, der betød, at han ikke ville få fuld løn. Lagt sammen med et par andre praktiske årsager endte det med, at kæresten Cecilia tog hele barslen.

Parret var enige om, at det var vigtigt, at begge børn fik så lang en barsel som muligt, inden livet i dagpleje og institution ventede.

»Det er noget, jeg tænker rigtig meget over. Både i forhold til deres generelle trivsel, men også i vores relation til dem som forældre. Jeg forstår f.eks. Sylvester på et andet plan, end jeg dengang forstod Ellinor, fordi jeg har haft mere tid med ham,« forklarer han.

Ny forskning tyder på, at Christian Wolff og kæresten har ret i deres fornemmelse: At det har betydning, hvor lang orlov forældrene holder.

En undersøgelse lavet af et hold forskere fra Rockwool Fonden, Aarhus Universitet og Københavns Universitet viser, at trivsel helt op blandt de store skolebørn hænger sammen med, hvor lang barsel forældrene har holdt.

I gennemsnit stiger et barns trivselsmål i 7. og 8. klasse med 4,8 procentpoint for hver ekstra måneds orlov, forældrene tager. Tre måneders længere barsel øger således det gennemsnitlige trivselsmål med næsten 15 procentpoint.

»Det er vanvittigt vildt, at længden af barslen betyder så meget for børnenes trivsel senere i livet,« konstaterer Miriam Gensowski, der er seniorforsker hos Rockwool Fonden.

Når trivselsmålene bliver hævet 4,8 pct., betyder det til eksempel, at børnene, når de bliver spurgt, om de er glade for deres skole, skifter svar fra ”en gang imellem” til ”tit”.

Undersøgelsen er en af de første kausale studier, som viser, at længere forældreorlov har positive konsekvenser for danske børns udvikling og trivsel.

At forskerne har kastet sig over sammenhængen, skal ses i lyset af, at Folketinget sidste år øgede den øremærkede forældreorlov til fædre og medmødre fra 2 til 11 uger.

Målet var at tilskynde fædrene til at tage en større del af den fælles forældreorlov, men det medførte også en debat om, hvorvidt nogle børn samlet set ville opleve en kortere barsel.

»Vores studie har relevans i dag på den måde, at barnet nu mister knap tre måneder derhjemme, hvis faderen eller medforælderen ikke tager de barselsuger, der nu er blevet øremærket til dem. Med den øremærkede barsel til dem følger et ansvar for, hvordan børnene trives senere,« siger Miriam Gensowski.

Nye tal fra Udbetaling Danmark viser, at indførslen af den nye øremærkede barsel betyder, at forældrene rent faktisk holder en uges kortere barsel.

Fædre og medmødre holder 2,5 uges barsel mere, men mødrene holder 3,3 uger mindre. Det er gennemsnit, som dækker over noget større udsving hos de enkelte familier. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, fordi øremærkningen ikke har været trådt i kraft særlig længe.

Men sammen med den nye forskning fra Rockwool Fonden og de to universiteter får det stadig flere parter til at slå endnu hårdere på tromme for, at fædre og medmødre holder den barsel, de nu har fået ret til.

Og at arbejdsgiverne sørger for, at det er muligt at holde barsel med løn.

»Rapportens resultater understreger, hvor vigtigt det er at sikre ordentlige barselsforhold med mulighed for løn under barsel – også til medforældre,« siger Camilla Gregersen, forperson i Dansk Magisterforening DM.

Om medforældrene tager barsel, hænger blandt andet sammen med, om de får løn under deres orlov.

Flere brancher har i løbet af det seneste år indgået nye overenskomster, der netop sikrer dette som minimum i den periode, som den øremærkede barsel dækker.

Blandt andet har både nybagte mødre og fædre i finanssektoren nu ret til 26 ugers orlov med løn.

Modsat er selvstændige og en stor gruppe på det akademiske arbejdsmarked ikke omfattet af overenskomster, og barselsvilkår afhænger derfor af individuelle aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Blandt ingeniørforeningen IDA’s medlemmer, som enten har været på barsel eller planlægger at skulle det, svarer cirka hver fjerde, at de har samme vilkår som beskrevet i funktionærloven. Det vil sige, at fædre og medmødre ikke har ret til løn under barsel.

»Vi får mange flere henvendelser omkring barsel i forbindelse med ansættelseskontrakter. Vores medlemmer har mere interesse i at spørge ind til det nu end før, fordi der er kommet så meget fokus på det efter øremærkningen,« siger Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA.

Samtidig er der flere steder, hvor der er krav om anciennitet, før man kan få løn under barsel, tilføjer hun.

For psykolog Sofie Münster, der rådgiver forældre og har skrevet bøger om betydningen for det lille barn af en tryg tilknytning til forældrene, giver det rigtig god mening, at der er en sammenhæng mellem, hvor længe et barn er hjemme hos forældrene som spæd og trivslen som stort skolebarn.

»Ens relationelle færdigheder, hvordan man møder verden og er rustet til klare små og store nederlag, dannes i de første leveår og i tilknytningen til forældrene. Det særlige ved den første tid er, at barnet er lidt et blankt stykke papir, som forældrene skriver på. Barnet lærer, hvad det kan forvente sig af sin omverden,« siger Sofie Münster.

Når et barn ikke trives, er det ikke kun en byrde for familierne, men også for arbejdsgiverne, lyder det fra PFA, som udbyder sundhedsforsikringer til en lang række af landets største virksomheder.

»Når du ser en stigning hos børn og unge, der mistrives, så ser du det også hos forældrene,« konstaterer Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed hos PFA.

Pensions- og forsikringsselskabet har de sidste fem år oplevet en stigning på 77 pct. børn og unge, der får hjælp via forældrenes sundhedssikring for mentale helbredsproblemer.

»Vi ved fra flere af vores virksomhedskunder, at når de ser en stigning i f.eks. langtidssygemeldinger og dykker ned i, hvad årsagerne er, så ser de også en stigning i forældre, der har børn, der mistrives. Derfor er vi nødt til ikke at kigge isoleret på, at vi har et barn, der mistrives. Det er lige så meget familien, der skal have noget hjælp, og det er noget, virksomhederne i stigende grad efterspørger at kunne tilbyde deres ansatte,« siger Rikke Bay Haaber.

Både fagforbund og erhvervsorganisationer taler stadig varmt for øremærket barsel til far og medmor. Både for at give medforældrene bedre mulighed for at få tid med deres børn. Men også for at øge ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Barslen bliver nemlig set som startskuddet til, at kvinder generelt tjener mindre end mænd, og at der er flere mandlige ledere.

»Vi har et arbejdsmarked, hvor vi siger, at en mands arbejde ikke er vigtigere end en kvindes. Men vi ser også, at kvinder går ned i løn og har ringere karrieremuligheder sammenlignet med mænd, efter de har fået deres første barn. Hvis vi kan få en mere ligelig fordeling af barslen, kan vi begynde at arbejde med de ting,« siger Malene Matthison-Hansen fra IDA.

»Jeg ville have ønsket, at man havde suppleret øremærkningen med en udvidelse af den samlede barsel, som et forældrepar har til rådighed.«

Christian Wolff er i dag HR business partner hos Energinet. En af de virksomheder, der så indførslen af øremærket barsel til medforældre som en anledning til at forbedre barselsvilkårene.

»Det skaber sådan en følelse af, at jeg hører til. At man bliver bakket op i de ting, der også kan fylde noget,« siger Christian Wolff.

Han har egentlig ret til 24 ugers fuld løn, men han holder dog kun de 11 uger, som er øremærket ham som medforælder.

»I min afdeling er der tre mand, der har holdt barsel over sommeren. Og min chef vidste, at jeg skulle på barsel, da han ansatte mig. Det bliver set som en naturlig ting, at mænd også er på barsel på samme måde som kvinder. Og det har gjort det lidt lettere for mig, at der er sådan en god kultur omkring det,« siger Christian Wolff.