Fortsæt til indhold

Morten Skov har samlet nok støtte til at blive ny FH-formand

Med opbakning fra ti forbund, der i alt råder over 203 delegerede, har Morten Skov samlet nok støtte til at blive FH's nye formand. Han skal have mindst 200 stemmer.

Erhverv
/ritzau/

Det sker inden en ekstraordinær kongres 7. september, hvor i alt 398 delegerede skal stemme om en permanent formand efter Lizette Risgaards afgang.

Uddannelsesforbundet er det seneste medlemsforbund til officielt at melde deres støtte til Morten Skov på formandsposten.

- Morten er favnende, indsigtsfuld og god til at lande løsninger. Vi mener han har det, der skal til, for at sikre FHs indflydelse i de kommende år, lyder det fra forbundets formand, Hanne Pontoppidan, i en skriftlig kommentar.

Inden kongressen næste torsdag kan en ny kandidat stadig melde sig. Tilkendegivelserne er desuden ikke bindende.

Artiklens emner
FH
Morten Skov