Trods pandemi, rentechok og høj inflation: Virksomheder trodser krisefortælling med solid fremgang

Det brede, danske erhvervsliv trodser de seneste års krisefortælling med en fremgang, der overgår niveauet før pandemien og inflationen.

Således har 6 ud af 10 virksomheder på tværs af sektorer øget deres finansielle resultat fra 2019 til 2022. Samtidig har virksomhederne forbedret deres soliditetsgrad og hævet deres overskudsgrad i samme periode. Altså er en større del af omsætningen for virksomhederne blevet til et overskud, der rammer en pæl igennem de seneste par års krisefortælling.

Det viser et omfattende talmateriale, som Sydbank har trukket for Finans på baggrund af årsregnskaberne for 12.000 virksomheder med mellem 10 og 499 ansatte.

Hos Sydbank har erhvervsøkonom Morten Laugesen analyseret tallene. Udviklingen overrasker ikke erhvervsøkonomen, der peger på, at væksten i BNP har været »fornuftig« i både 2021 og 2022.

»Jeg har nogle gange haft fornemmelsen af, at der har været for mange negative overskrifter om forholdene, i forhold til det som jeg og mine kollegaer har oplevet i dansk erhvervsliv. Der er selvfølgelig virksomheder, der har været udfordret, men det brede billede er, at virksomhederne er kommet fornuftigt igennem de seneste par år,« siger han.

Den udvikling glæder Jesper Beinov, direktør i SMVDanmark, der er interesseorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder på op til 250 ansatte.

»Trods corona, materialemangel, fragtrater, krig i Europa og inflation står virksomhederne stærkt. Det har været voldsomme forløb, og der er jeg bare virkelig imponeret over, at der er så mange, der er kommet ud af det med skindet på næsen.«

Tallene viser vel, at virksomhederne ikke bare er kommet igennem med skindet på næsen, men faktisk har forbedret sig væsentligt. Punkterer det ikke lidt krisehistorien for dansk erhvervsliv?

»Vi har haft kriser, og konkurserne har jo flere gange slået rekord og været på finanskriseniveau,« siger han.

En af de virksomheder, der har oplevet fremgang siden 2019, er Slagter Friis på Frederiksberg.

»Vi har haft økonomisk fremgang, men ikke sådan at vi har hænderne over hovedet,« siger indehaver Søren Friis, der som slagter i femte generation været igennem noget af en rutsjebanetur de seneste år.

Mens restaurantnedlukningerne under coronakrisen gav købestærke kunder i butikken, fulgte kort efter enorme prisstigninger på energi og alt fra rengøringsmidler til emballage. Oven i de udgifter følger øgede lønomkostninger til butikkens 13 ansatte.

»De omkostninger har vi måttet sende videre til kunderne. Der er jo desværre ikke andre til at betale,« siger Søren Friis, som fortæller, at man i nogen grad er lykkedes med at sende omkostningen videre.

Da inflationen var værst, var der større efterspørgsel efter det hakkede kød frem for de dyrere luksusudskæringer af okse og lam. Derfor måtte Søren Friis gøre det, som en slagter gør bedst: skære ind til benet.

»Vi var nødt til at se på vores sortiment. Vi kunne se, at der var kød, der steg så meget, at vi var nødt til at finde billigere udskæringer. Der var mere efterspørgsel på det hakkede kød end udskæringer af okse og lam,« siger han.

Prisstigningerne hos slagteren var på op imod 14 pct., men er siden faldet igen. I nogle tilfælde kunne de berettigede prisstigninger ikke sendes videre til kunderne, og så må man tjene på skanken, hvad man taber på culotten.

Blandt kunderne i butikken oplevede Søren Friis forståelse for prisstigningerne.

Kan du forstå, hvis danskerne har svært ved at forstå, at virksomhederne har talt om, hvor hårdt det har været, og nu viser det sig, at virksomhederne faktisk er kommet økonomisk styrket igennem årene?

»Det kan jeg godt forstå, men vi har stået i en periode, hvor vi ikke anede, hvad der ville ske. Jeg tror, fremgangen kommer af, at virksomhederne har strammet op. Vi har skåret i vores emballage og kigget på, hvor vi kunne optimere. Derfor tror jeg, at resultaterne har været bedre, end man har frygtet.«

Selvom tallene fra dansk erhvervsliv viser, at størstedelen af virksomhederne er lykkedes med at sende de stigende udgifter videre til kunderne, er der dog ikke tale om, at virksomhederne har skummet fløden under inflationen, påpeger Jesper Beinov fra SMVDanmark.

»Det har jeg svært ved at finde belæg for. De har videresendt prisstigningerne, og det er sådan, et velfungerende marked fungerer.«

Samme melding kommer fra Morten Laugesen fra Sydbank.

»Der kan da sagtens være enkelte virksomheder, der har øget deres priser mere, end hvad stigninger i deres omkostninger berettiger, men det er ikke mit indtryk, at det er det brede billede,« siger han og fremhæver, at det kun er lidt under halvdelen af slagtermester Søren Friis’ kollegaer i føde- og drikkevarebranchen, der har forbedret resultatet fra 2019.

Erhvervskundedirektør i Danske Bank Niels Bang-Hansen afviser også, at krisefortællingen har været overdrevet, eller at virksomhederne har lukreret på det, som mange troede skulle blive magre år.

»Når man sidder midt i tårnhøje fragtrater, energipriser, så ved du ikke, hvor længe det varer. Det er nemt at sidde på bagkant og afblæse den panik, der var berettiget, da det så værst ud,« siger han.

Han peger på, at der på den anden side af kriserne tegner sig to billeder af dansk erhvervsliv.

Mens den økonomiske fremgang i erhvervslivet giver rum for enorme investeringer i klimaomstilling og digitalisering blandt erhvervslivets superliga, der vinder markedsandele uden for landets grænser, har kriserne omvendt fået de mindre virksomheder, der er geografisk begrænset til Danmark, til at polstre sig på bekostning af nye investeringer.

»Dermed knækker billedet lidt over,« siger han.

Det kan være en risikabel strategi, lyder vurderingen fra erhvervskundedirektøren.

»Det er jo 10.000 dollar-spørgsmålet, om det er for kortsigtet og overforsigtigt, eller om det er rettidig omhu at holde igen med investeringerne til uforudsete udgifter,« siger Niels Bang-Hansen.

»Mit råd vil være, at de små virksomheder skal være en smule mere offensive og læne sig en smule mere ud, end det vi kan se i tallene i dag. Det er en balance, men jeg tør godt skubbe lidt på dem,« siger bankdirektøren.

Hos bankerne og SMVDanmark er melding enstemmigt, at virksomhederne bør holde et skarpt øje med den geopolitiske situation, såvel som rentestigninger og deres lønomkostninger.

Hos Søren Friis polstres butikken også til fremtidig modgang. Mens 2022 bød på fremgang, har slagteren i 2023 kunnet se omsætningen tage et dyk igen.

Fordelingen mellem investeringer og polstring hedder cirka 40/60, fortæller slagtermesteren. Det er dog svært at effektivisere de mandskabstunge kødopskæringer, fortæller han.

»Det er jo en betingelse, at hvis man ikke følger med udviklingen og optimerer med de rigtige priser, produkter og medarbejdere, så har man ikke sin berettigelse. Så finder kunden et alternativ. Så bliver vi hægtet af.«

Når Søren Friis bevæger sig rundt i butikken i det centrale Frederiksberg, kan han med tilfredshed konstatere, at der ikke har været et fald i antallet af kunder.

Men mens kunderne kødvaner ændrede sig under inflationen, har også klimafokus ændret ved købevanerne.

På slagtermesterens hjemmeside reklameres der for vegetarmenuer ud af huset, mens investeringerne blandt andet går til fortsat at afsøge fremtidens græsgange.

»Der optimerer vi ved at sikre os det oksekød med det laveste klimaaftryk, og så har vi kastet os mere og mere over det grønne marked. Der er gode alternativer til kød med eksempelvis svampe,« fortæller slagtermesteren.