Carlsberg i opgør med egen fortid: Vi fordømmer kraftigt ledelsen
Den danske bryggerigigant Carlsberg bekræfter i en opsigtsvækkende pressemeddelelse hårde kritikpunkter af virksomhedens ageren i Myanmar. Carlsberg har forbrudt sig mod egne udmeldinger og fordømmer den tidligere ledelse, lyder konklusionen.
Carlsberg har forbrudt sig mod sine egne tidligere udmeldinger og tager kraftigt afstand fra sin tidligere ledelse.
Sådan lyder konklusionen på en intern undersøgelse af Carlsbergs forretning i Myanmar fra 1996 til 2011, hvor Carlsberg oplyste offentligheden, at man havde trukket sig fra landet.
I en meddelelse på bryggeriets hjemmeside, bekræfter man nu, at det ikke var sandheden.
»Handlingerne, der er blevet afdækket af undersøgelsen, er ikke i tråd med nutidens standarder for forretningsadfærd i Carlsberg. Selvom der er gået 30 år, fordømmer vi stadig kraftigt handlingerne af datidens ledelse. De ledende medarbejdere, der var involveret i handlingerne, er ikke længere ansat af Carlsberg,« lyder det i pressemeddelelsen.
Undersøgelsen blev igangsat på baggrund af en række lækkede dokumenter publiceret af NGO’en Justice for Myanmar, der, som mediet Danwatch har afdækket, stred mod Carlsbergs officielle udmelding fra 1996 om, at bryggerigiganten havde trukket sig fra Myanmar som følge af et brutalt militærkup.
Som Danwatch kunne beskrive skulle forretningen være fortsat under et datterselskab ved navn Brewinvest.
I pressemeddelelsen bekræfter Carlsberg nu, at virksomheden i 1996 ydede et lån til en malaysisk partner, der stiftede Brewinvest og derfra indgik partnerskab med Myanmar Economic Corporation, et holdingselskab der ifølge Danwatch havde tætte forbindelser til militærregimet samt virksomheden Myanmar Golden Star, om at etablere bryggeriet Dagon Brewery.
Samtidig erkender bryggeriet gennem Danbrew, et Carlsberg-ejet selskab, at have installeret bryggeriudstyr på Dragon Brewery.
»Disse handlinger var i modstrid med offentlige udmeldinger fra Carlsberg i 1996, der angav en hensigt om ikke at investere og operere i Myanmar,« lyder det i pressemeddelelsen.
Carlsberg skulle ifølge de lækkede dokumenter have fortsat produktionen af ølmærket SKOL gennem Dagon Brewery, hvorfra Carlsberg skulle have modtaget betaling.
Disse oplysninger har Carlsberg dog ikke kunnet finde bevis for med sin undersøgelse.
Carlsbergs interne undersøgelse bekræfter også, at bryggeriet i april 2004 erhvervede sig aktierne i Brewinvest. Et halvt år senere, i november 2004, solgte Carlsberg sine aktier i Brewinvest igen til Myanmar Economic Corporation som følge af, at EU indførte en række sanktioner mod Myanmar.
Carlsbergs ledelse bestod i 1996 af koncerndirektør Poul Svanholm samt Michael C. Iuul der ledte den internationale afdeling hos Carlsberg. Walther Paulsen havde ansvaret for økonomi og finans. Ved årsskiftet til 1997 genførte Carlsberg en ændring i koncernledelsen, da Poul Svanholm blev erstattet af Flemming Lindeløv som koncerndirektør.
Hvem Carlsberg henviser til som de involverede, ledende medarbejdere er uklart.
I 2012 vendte Carlsberg officielt tilbage til Myanmar igennem et joint venture med virksomheden Myanmar Golden Star. Udover det partnerskab har Carlsberg ikke siden investeret i Myanmar, lyder det i pressemeddelelsen
I 2021 gennemførte militæret i Myanmar et kup. Som Politiken kunne afdække tidligere i år gennem lækkede skattedokumenter har Carlsberg i kupåret betalt 72 mio. kr. i skatter og afgifter til militærregimet.
Carlsberg har til Politiken bekræftet de lækkede skattedokumenters ægthed. Til avisen fortalte Christian Wulff Søndergaard, vice president for Corporate Affais i Carlsberg i den forbindelse:
»Vi er som selskab underlagt lokal lovgivning i alle de markeder, vi nu engang opererer i. En del af det er, at vi er forpligtet til at betale skatter og afgifter, hvad enten det drejer sig om Myanmar, Danmark eller et hvilket som helst andet marked. Det er en af de forventninger, der er til os som virksomhed.«
I pressemeddelelsen fra Carlsberg skriver virksomheden, at man med eksterne aktører sidste år igangsætte en række undersøgelser af menneskerettighedsforholdene i landet, som man stadig afventer svar på inden man kan offentliggøre sine fund.

