Fjernede supervåben på rockerhavn: Nu vil toldere øge kontrollen igen

Mens den Mærsk-ejede containeroperatør APM Terminals har oplevet voksende problemer med Hells Angels-rockere på Aarhus Havn, har Toldstyrelsen skruet ned for kontrollen på selvsamme havn.

Styrelsen har afvist at udlevere antallet af containerscanninger til Finans med henvisning til, at oplysningerne er fortrolige for at beskytte kontrolindsatsen.

Men styrelsen har flere gange oplyst tallene i svar til folketingsmedlemmer, og de viser, at forsvindende få containere scannes for narko og andre smuglervarer.

I 2019 blev der lavet 1.090 scanninger. I 2021 var tallet faldet til 256 scanninger, og senest har Toldstyrelsen oplyst, at scanneren henover fem kvartaler i perioden frem til 31. marts 2023 blot var i brug i 24 dage. I perioden blev der samlet scannet 374 containere.

Til sammenligning skibes årligt omkring 750.000 containere ind eller ud af Aarhus Havn.

»Det er jo helt til grin, og det er ingenting i forhold til, hvor store mængder gods, der kommer ind via containere i havnen,« siger Peter Skaarup (DD), som havde rejst sagen i Folketinget.

Hidtil har Toldstyrelsen haft to mobile containerscannere, der kan bruges i havne og ved grænseovergange i hele landet.

Begge var oprindeligt tilknyttet Aarhus Havn, men i 2021 blev de flyttet til Padborg og Nørre Alslev på Falster, fordi det blev vurderet, at chancerne for at finde smuglervarer var større der.

Da en ny scanner blev præsenteret på Aarhus Havn i 2011, blev den præsenteret som lidt af et supervåben.

»Det giver os helt, helt nye muligheder, og jeg vil godt love jer, at smuglerne går en mere usikker fremtid i møde,« lød det fra den daværende direktør for Skat i Midtjylland, Jens Sørensen.

På en video fra præsentationen optrådte også den nu tidligere scanneroperatør Klaus Hymøller, som fortalte, hvordan scanneren kunne se lige igennem 330 millimeter stål.

Klaus Hymøller fortæller i dag, at scanneren er et vigtigt værktøj, fordi alternativet er, at tolderne uden en scanner skal åbne og tømme en container og pakke den igen bagefter.

»Det kræver utroligt mange ressourcer, og med en scanner kan du også se, om der skjult noget i containerens konstruktion,« siger han.

Ifølge Klaus Hymøller var resultaterne med scanneren dog sparsomme, og med årene blev scanningerne færre og færre.

»Der kan være flere forklaringer på de dårlige resultater, men vi (tolderne på Aarhus Havn, red.) påpegede flere gange, at vi ikke kunne forstå, at der skulle scannes så lidt på Danmarks største erhvervshavn,« siger han.

»Vi ved jo, at der er massivt smugleri på store europæiske havne som Hamborg, Rotterdam og Antwerpen, og så skulle det da være lidt utroligt, hvis der ikke foregår smugling gennem Aarhus Havn,« siger Klaus Hymøller, der forlod toldvæsenet, efter at scannerne blev flyttet ud af Aarhus.

Jørn Rise, formand for fagforeningen Dansk Told- og Skatteforbund, mener ligeledes, at 374 scanninger på 15 måneder er utilstrækkeligt.

»Vi forstod ikke den beslutning om at flytte scanneren, og det gør vi fortsat ikke. Det er helt åbenbart, at der bør være en scanner på landets største containerhavn,« siger han.

Siden i sommer har Finans afdækket, hvordan medarbejdere i APM Terminals i flere udenlandske havne har været involveret i narkosmugling, efter at de var blevet bestukket eller truet til at assistere kriminelle. Også ledende medarbejdere er blevet dømt.

Også Hells Angels-rockere og rockerrelaterede er ansat på Aarhus Havn, hvor APM Terminals som en reaktion på Finans’ afsløringer har efterlyst strammere regler for, hvem der kan arbejde på havnen for at undgå at blive infiltreret af smuglere og organiserede kriminelle.

Rockernes færden på havnen har været velkendt for tolderne i adskillige år. Alligevel er Toldstyrelsen, først efter at Finans beskrev den i august, gået i dialog med bl.a. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om tiltag, der kan »imødegå organiserede kriminelles udnyttelse af danske havnefaciliteter«, og nu øger styrelsen kontrollen, fortæller konstitueret kontroldirektør Kent Midtgaard.

Han fortæller, at der i sidste uge blev genindsat en containerscanner i Aarhus Havn som en direkte reaktion på afsløringerne.

»Nu kører de her historier, og så ser vi på, hvordan vi kan intensivere vores kontrol. En af måderne er at placere en scanner,« siger han.

Hvorfor betyder pressens fokus, at der er behov for at styrke kontrollen?

»Det er i hvert fald noget, der gør, at vi er nødt til at være lidt opmærksomme på, hvad der sker på Aarhus Havn. Vi har en dialog med andre myndigheder om risici, og der har vi vurderet, at der var behov for at intensivere kontrollen.«

Men I har jo vidst i årevis, at der var rockere på Aarhus Havn, så hvorfor reagerer I først, når informationerne kommer frem i pressen?

»Vi har godt vidst tidligere, at der var rockere på Aarhus Havn, men jeg kan jo ikke vide, om de var der længere, så den information om, at der rockere ansat nu her, tager vi selvfølgelig til efterretning.«

Den nye scanner på havnen i Aarhus med kaldenavnet Munin er 12 år gammel og skulle egentlig have været udfaset for år tilbage. Ifølge oplysninger til Folketinget skabte det udfordringer for toldvæsenets kontroller allerede i 2021, at Munin var ramt af tekniske problemer, mens dens efterfølger var forsinket.

»Antallet af scanninger i 2022 er dog udfordret af forsinkelse i levering af en ny containerscanner, og Toldstyrelsen vil derfor fortsat være nødt til at bruge Munin,« fremgik det f.eks.

Først i år blev Munin erstattet. Ifølge Kent Midtgaard er den dog stadig fuldt funktionsdygtig, ligesom der er personale til stede på havnen til at betjene den. Han vil ikke oplyse, hvor længe den skal blive i Aarhus.

Toldstyrelsen oplyser supplerende, at styrelsens containerscannerne har været sat ind, hvor de har størst effekt, og at tolderne bruger mange forskellige værktøjer og metoder, herunder toldhunde og toldmedarbejdere.

De få scanninger bekymrer dog Nicolas Santiago Lien, en argentinsk ph.d. i kokainsmugling og organiseret kriminalitet, som har lavet feltarbejde i Danmark og i havne på tværs af Europa, Afrika og Latinamerika.

Snart udgiver han en forskningsartikel, hvor pointen er, at smuglerne i stigende grad søger væk fra de store, svært bevogtede havne i Belgien og Holland og til mindre havne.

»Kontraintuitive ruter« kalder han det. Det kan være havne som Aarhus, hvor forsvarsværkerne er lavere.

»Man kan være sikker på,« siger han, »at når der arbejder kriminelle på en havn, som I har afsløret, at der gør i Aarhus, så rygtes det og gør havnen interessant for smuglere.«

Om de meget få scanninger på Aarhus Havn siger han:

»Jo mindre man scanner, jo mere angriber de kriminelle én. For de har den information.«

NSK har ingen kommentarer. Den særlige politienhed har netop forholdt sig til balladen på Aarhus Havn i et folketingssvar.

I svaret afviser NSK at svare på, hvad den har vidst om rockere på Aarhus Havn, men den vurderer, at Danmark er »transitland« for indsmugling af store mængder narko til de nordiske lande – også via de maritime havne.

Beslaglæggelserne af kokain i Danmark er få, til trods for at kokainforbruget er tredoblet på 10 år.

I september 2022 blev der fundet 36 kilo kokain i en kølecontainer på Aarhus Havn. Da tolderne åbnede containeren, reagerede toldhundene på en kraftig lugt, og bag en plade på containerens køleelement fandt de sorte og grønne pakker fyldt med kokain.

Toldstyrelsen kaldte fundet for et af de største i nyere tid. I andre lande gøres fundene i tons.

I december 2019 fandt toldere ligeledes i en container på Aarhus Havn 40 kilo kokain. Dengang vurderede politiet, at kokainen sandsynligvis skulle have været læsset af i Hamborg.

A.P. Møller-Mærsk oplyser i en skriftlig kommentar, at virksomheden er klar til at hjælpe Toldstyrelsen, om nødvendigt.

»Containerscanning er en opgave for myndighederne, men også en prioritet for os i arbejdet med at højne den generelle sikkerhed på vores terminal, da sikkerhedsbilledet er blevet skærpet de seneste år,« hedder det.