Fortsæt til indhold

Vil sælge mere: Tesla sænker igen priserne

Elbilproducenten sætter endnu engang priserne ned.

Tesla er igen klar med med prisfald. Denne gang i USA.
Erhverv

Hvis Simon Kvamm og Nephew skulle skrive en sang om Tesla, ville de nok synge, at de sænker priserne ”igen & igen &”.

For elbilproducenten har i flere omgange sænket priserne på en række af dets modeller i løbet af 2023.

Nu gør Tesla det så igen. Denne gang i USA til en start.

Det skriver Reuters.

Tesla har sat priserne ned med mellem 2,7 og 4,2 pct. på Model 3 og Model Y. Det sker for at få solgt og leveret flere biler. Tesla skuffede nemlig for nylig markedets forventninger, da selskabet afleverede tal for leveringer i årets tredje kvartal.

Siden årets begyndelse er prisen på Model 3 og Model Y faldet med henholdsvis 17 og 26 pct., skriver Reuters.

De nye prisnedsættelser hos Tesla kommer blot en måned efter, at Tesla barberede i priserne på de store Model S og Model X.

Efter at de modeller blev sat markant ned i pris på det kinesiske og amerikanske marked, er det danske marked nu også omfattet af en ny prisstrategi for topmodellerne.

Generelt er der tale om prisfald på Model S og Model X fra 300.000-380.000 kr. Bilerne blev billigere allerede i foråret, men nu er flere modeller rykket ned under den for nogen magiske grænse ved 1 mio. kr.

Artiklens emner
Bilbranchen
Tesla