Fortsæt til indhold

Coldplay svarer iskoldt igen i multimillion-slagsmål

Poprockbandet Coldplay har kastet sig ud i et potentielt underholdede slagsmål med dets tidligere manager. De slynger multimillionkrav mod hinanden med beskyldninger om overforbrug og snyd.

Coldplay slås lige nu ikke kun med at beslutte sig for den næste setliste, men også et multimillionslagsmål med bandets tidligere manager. Arkivfoto: Niels Hougaard
Erhverv

Det løber jo op, når et af verdens mest succesfulde musikbands kommer op at slås om indtjeningen med dets tidligere manager.

Dave Holmes arbejdede med bandet Coldplay i en lang periode fra 2005 og frem til 2022, og han beskylder nu bandet for at have snydt ham for penge - nærmere bestemt en formue på 10 mio. pund eller godt 85 mio. kr., som han mener, det skylder ham i kommission.

Pengene mener han, han skal have for to album, som bandet endnu ikke har udgivet endnu, men som bandet har fået en forhåndsbetaling for, og den vil han have en luns af.

Det skriver britiske BBC.

Men det er mildt sagt ikke sådan, banden med forsangeren Chris Martin i spidsen ser på det. Bandet mener faktisk omvendt, at manageren skylder bandet endnu flere penge - 14 mio. pund - som skal være en erstatning for bl..a. en turne, der omkostningsmæssigt stak fuldstændigt af - ifølge bandet.

I svarskriftet nævner bandet, at der til turneen blandt andet blev købt en videoskærm til 9 mio. pund, som var så stor, at den slet ikke kunne transporteres rundt i verden, så den endte med kun at blive brugt ved 10 koncerter i Buenos Aires i Argentina.

Bandet beskylder ifølge BBC også Dave Holmes for at have lånt små 25 mio. pund eller cirka 215 mio. kr. af koncertarrangøren Live Nation. Det er penge, han ifølge bandets påstand brugte på bl.a. et ejendomsprojekt i den canadiske by Vancouver.

Det store lån hos koncertarrangøren kunne ifølge bandet betyde, at manageren ikke var i stand til at forhandle så favorable vilkår på bandets vegne.

Man skal tilbage til 2017 for at finde Coldplay på pladsen som det bedst indtjenende band i verden med en indtægt på 105 mio. dollars i nutidskroner.

Men Coldplay-turneen Music of the Spheres i 2022-23 indbragte samlede indtægter på omkring 4,4 mia. kr. - med eller uden stor storskærm.

Artiklens emner
Musik
Coldplay