Danskernes bankindlån sætter rekord
De mange milliarder udgør en »stor og vigtig buffer«, lyder det fra en økonom.
Det er næppe alle, der kan nikke genkendende til billedet af en bugnende bankopsparing.
Men på papiret har danskerne på ny sat rekord i at have penge i banken i september.
Her steg bankindlånet med 4 mia. kr. i forhold til august, hvorved danskernes samlede indlån nåede op på 1.123,5 mia. kr.
»De mange milliarder er og har været en stor og vigtig buffer i tiden med høj inflation, højere renter og deraf svækket købekraft,« skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank i en kommentar.
Spreder man beløbet ud, svarer det til, at hver dansker har 234.000 kr. på kontoen, bemærker privatøkonomen.
»Her skal vi huske, at det indestående er meget ulige fordelt, og den typiske dansker vil derfor opleve, at der står mindre,« tilføjer han.
At bankindlånet - også trods prisstigninger i fjor - er vokset »ganske pænt« i løbet af 1-2 år, kan han komme i tanke om flere årsager til.
»Beskæftigelsen slår rekord efter rekord, og samtidig bevæger lønningerne sig igen hurtigere end prisstigningerne. Det medvirker til at øge den samlede lønindkomst og er en underliggende pil op for indlånet. Hertil får danskerne i gennemsnit igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op,« vurderer Brian Friis Helmer.
Dertil kommer, at friværdien i boligerne spiller ind på indlånet. Og selvom friværdierne tog et dyk i 2022, er de som helhed store, lyder det fra Arbejdernes Landsbank.
Nationalbankens statistik går tilbage til 2003. Den hidtidige rekord blev sat i juni 2023, hvor den samlede bankopsparing beløb sig til 1.121 mia. kr.
»Det er ganske enkelt imponerende, at danskernes samlede bankopsparing bliver ved med at nå nye højder,« lyder det i en kommentar fra Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, der også peger på fremgang i beskæftigelsen og løsitninger som en del af årsagen.
»Mange har en del på bankbogen, og det kan være fornuftigt at have noget ekstra at trække på, f.eks. hvis man som boligejer med variabelt forrentet lån har udsigt til rentestigninger i den kommende tid,« skriver hun.
