Virksomheder begrænser ytringer om Israel-konflikt: »Problematisk at give sine medarbejdere mundkurv på«

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Bain & Company havde udsendt retningslinjer ifm. den nuværende konflikt. Det er ikke korrekt. Det er KPMG, der har udsendt retningslinjer. Finans beklager fejlen.

Flere danske virksomheder har i forbindelse med krigen i Gaza og Israel indskærpet over for medarbejderne, hvordan de må eller bør ytre sig om den blodige konflikt offentligt.

Blandt andet har konsulenthuset BCG sendt en intern mail, hvor den øverste ledelse skriver til de ansatte:

»I overensstemmelse med BCG’s sociale mediepolitik beder vi jer alle om ikke at skrive eller reagere på andres indlæg på LinkedIn om nogen dele af denne tragiske situation,« lyder det i mailen, som Finans har set og oversat fra engelsk.

I en mail til Finans understreger BCG, at man i bund og grund har bedt medarbejderne følge firmaets globale personalepolitik om sociale medier.

Flere eksperter og erhvervsledere peger på, at man i mange virksomheder lige nu overvejer, hvordan man skal forholde sig til de verserende og blodige angreb i Mellemøsten, som også i Danmark puster til en i forvejen polariseret debat.

Flere virksomheder har ifølge Finans’ oplysninger enten mindet de ansatte om gældende interne retningslinjer for deres kommunikation eller rundsendt helt nye retningslinjer efter Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober.

I fagforbundet Djøf har man for første gang oplevet, at arbejdsgivere blander sig i, når ansatte har skrevet en kommentar eller liket et opslag på et socialt medie.

»Vi har set få eksempler på medlemmer, der har fået at vide på efterkant, at »her er noget, du skal være opmærksom på«,« siger Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf.

Kommunikationsrådgiver Frederik J. Preisler har kunder, der spørger, hvordan de skal forholde sig kommunikativt til konflikten i Israel og Palæstina.

Han har også hørt om tilfælde, hvor virksomheder har indført interne retningslinjer for, hvordan og hvorvidt medarbejderne må kommunikere om konflikten udadtil.

»I udgangspunktet synes jeg, at det er problematisk at give sine medarbejdere mundkurv på. For hvad gør man som virksomhed, hvis man senere bliver spurgt, om man går ind for ytringsfrihed og debat på arbejdspladsen?« siger Frederik J. Preisler.

Det er særligt i konsulentbranchen kutyme, at medarbejderne ikke ytrer sig om noget, der kan kaste dårligt lys på arbejdspladsen. Flere virksomheder har mindet de ansatte om retningslinjerne i forbindelse med krigen. Det gælder f.eks. KPMG. Opfordringen er dog ikke nær så direkte som hos konkurrenterne i BCG.

I KPMG har man retningslinjer for at udtale sig om konflikten, der læner sig op ad firmaets såkaldte code of conduct. Ytringer for den ene eller anden side af en konflikt er en privat sag, som KPMG ikke blander sig i, skriver KPMG’s formand, Klaus Rytz, i et skriftligt svar.

»Hvis en ansat hos KPMG ønsker at dele sine holdninger i medier eller på andre platforme, er det for KPMG væsentligt, at udsagnene tydeligt markeres som personlige holdninger og ikke peger tilbage på virksomheden,« skriver han.

Deloitte oplyser, at man ikke har udsendt konkrete retningslinjer for ytringer i forhold til aktuelle geopolitiske konflikter, mens de to andre store konsulenthuse, PwC og EY, ikke kan kommentere Finans’ spørgsmål om sagen.

Heller ikke store danske virksomheder som Arla, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk har ønsket at svare på, om virksomhederne har særlige retningslinjer for medarbejdernes kommunikation om konflikten mellem Hamas og Israel.

Ifølge Mette Knudsen i Djøf skal firmaer være særdeles varsomme med at indskrænke de ansattes ret til at ytre sig.

»Man skal som virksomhed have en ekstrem god grund til at blande sig i, hvad medarbejdere liker,« siger hun.

Men der er også forskel på Linkedin og Facebook, siger Mette Knudsen.

»Hvis der virkelig er vigtige forretningsinteresser på spil for virksomhederne og dermed risiko for tab, og medarbejderen ytrer sig på en Linkedin-profil, hvor man er forbundet med kunder og samarbejdspartnere, vil jeg sige, at det i højere grad er inden for arbejdsgiverens sfære.«

Hun understreger, at udgangspunktet er ytringsfrihed, hvis ikke der er »en ekstraordinært stærk grund for f.eks. potentiel og konkret skadevirkning«.

Winni Johansen, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i blandt andet krisekommunikation og -ledelse, mener, at virksomhederne »risikerer et meget stort backlash«, når de direkte anviser medarbejdere til ikke at udtale sig om en specifik dagsorden.

»Fordi vi her i landet har medarbejdere, der ikke bryder sig om at få mundkurv på. Så kan det jo blive til en historie om, at man undertrykker medarbejderne,« siger hun.

Som virksomhed kan man »næsten kun komme galt af sted« ved at mene noget om konflikten i Mellemøsten lige nu, bemærker Frederik J. Preisler.

»Selv om man tager stærkt afstand fra Hamas som terrororganisation, kan man ikke sige netop det uden også at tale om, hvordan det palæstinensiske folk igennem tiden er blevet behandlet af Israel. Når ikke engang FN’s generalsekretær kan fremføre et balanceret synspunkt uden at få kritik for det, så er det tydeligvis svært,« siger Frederik J. Preisler.

Hos Bain & Company understreger partner Hans Henrik Beck, at alle ligesom med krigen i Ukraine er påvirket af situationen i Israel og Palæstina.

»Vi har ikke en specifik global SoMe-politik på dette eller på andre områder, men vi har en forenklet og general policy, der siger: Overvej, hvad du poster, tal pænt, og lad være med at sige noget dårligt om andre mennesker eller Bain,« skriver han i en mail.