Tusindvis af danske job er på spil, mens tysk gigant vakler

Hundreder af kilometer væk i Rigsdagen i Berlin pågår der i øjeblikket diskussioner, som kan have altoverskyggende konsekvenser for den grønne danske vindindustri.

Her forsøger Siemens Energy nemlig at redde livet. Selskabets fortsatte drift er i fare, og ifølge tyske Handelsblatt har man brug for, at regeringen spæder til med garantistillelser for 112 mia. kr. for at opretholde driften.

Årsagen er vindmøllefabrikanten Siemens Gamesas dybe krise. En krise, der først og fremmest skyldes store kvalitetsproblemer på flere af fabrikantens platforme til landvindmøller, som man nu har stoppet salget af.

I den grønne energisektor kommer den tyske vindmøllefabrikants dødskamp på det værst tænkelige tidspunkt.

Som Finans har afdækket, er bunden hos flere danske underleverandører blevet slået ud efter flere års dødvande på markedet for vindmøller.

Her ser man problemerne hos Siemens Gamesa, der er danske Vestas’ primære vestlige konkurrent, som den foreløbige kulmination på en afgrundsdyb krise i den grønne energisektor.

»Det er aldrig nogensinde positivt, når vores kunder har problemer. Og slet ikke når hele branchen har problemer,« siger Mads Kirkegaard, topchef hos underleverandøren Polytech.

Siemens Gamesa er i dag tyskbaseret, da Siemens Energy i februar tog selskabet af børsen i Spanien, efter man havde overtaget aktiemajoriteten. Der er dog et markant dansk aftryk i virksomheden, da den i dag hedengangne danske producent af vindmøller Bonus Energy blev opkøbt af Siemens i 2004.

Siemens Gamesa har derfor i dag omkring 5.600 ansatte i Danmark med fabrikker i Brande og Aalborg.

Finans har spurgt vindmøllefabrikanten om, hvorvidt den danske produktion af vindmøller er i fare. Det ønsker Siemens Gamesa ikke at besvare, men i en selskabsmeddelelse har vindmøllefabrikanten bekræftet, at man er i dialog med den tyske regering om at få stille lånegarantier til rådighed.

Sikkert er det dog, at Siemens Gamesa er blevet et markant problem for Siemens Energy. Financial Times skriver med henvisning til finanshuset Berenberg, at vindmøllefabrikanten for et år siden, da Siemens Energy blev majoritetsejer, var vurderet til 112 mia. kr. Siden da er skeletterne i form af det ene kvalitetsproblem efter det andet dog væltet ud af skabet.

I juni måtte en nedslået topchef i Siemens Energy, Christian Bruch, erkende, at problemerne var større, end nogen havde frygtet.

»For meget er blevet fejet ind under gulvtæppet,« sagde topchefen på et analytikerkald.

Nu melder Berenberg, at værdien af Siemens Gamesa er kollapset til minus 112 mia. kr. Og det var vel at mærke før moderselskabet, Siemens Energys, aktie torsdag faldt med 40 pct. på en enkelt dag.

Bare i indeværende regnskabsår forventes et finansielt tab på 33,6 mia. kr., mens man derudover skal betale knap 12 mia. kr. for at reparere kunders vindmøller.

I månedsvis har tyske erhvervsmedier desuden beskrevet, at Siemens Gamesa har lukket for salg af landvindmøller på grund af kvalitetsproblemerne.

Hos investorer har fortolkningen af Siemens Gamesas forhandlinger med den tyske regering derfor været, at det vil være dyrere for Siemens Energy at fortsætte driften af Siemens Gamesa end at lukke produktionen af vindmøller helt ned. Ikke mindst eftersom Siemens Energy tjener godt på produktion af gasturbiner.

Shashi Barla, analysechef ved Brinckmann, har fulgt industrien tæt i mere end et årti.

»Vindmølleindustrien, både inden for land- og havvindmøller, har tidligere været plaget af kvalitetsproblemer. Men de problemer, som Siemens Gamesa står med lige nu, er markant større, end jeg nogensinde har set før,« siger han.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at der er en risiko for, at de mange tusinde danske arbejdspladser er på spil, mens den tyske gigant kæmper for livet.

»Siemens AG sidder lige nu ligesom Siemens Energy og afvejer alle muligheder. Og der er det en af mulighederne,« siger Shashi Barla.

Han anser den dog som værende meget usandsynlig. For på trods af at regnskabsbøgerne muligvis peger på, at den rette beslutning er at droppe vindmølleproduktionen, så fortæller fremskrivningen af den grønne omstilling en anden historie.

»Hvis vi tager udgangspunkt i havvindindustriens tal for 2022, så ser vi ind i en fire- eller femdobling i efterspørgslen frem mod slutningen af årtiet. Det er en helt vild vækst,« siger Shashi Barla.

Den vækst vil Siemens gerne have en luns af, hvorfor man ifølge analysechefen bør udnytte de fordele, man har i forhold til eksempelvis den danske konkurrent Vestas.

»Siemens og GE (amerikansk producent af vindmøller, red.) har en diversificeret portefølje inden for energisektoren, hvilket er lige præcis, hvad man ønsker i en grøn omstilling, hvor der er brug for flere teknologier,« siger Shashi Barla.

»Vindenergi skal nok blive en lukrativ forretning for dem i fremtiden. Så kan det godt være, at den del af forretningen gør noget mere skade i øjeblikket end frygtet, men på den lange bane vil den gavne Siemens. Så jeg tror ikke, at det vil være en klog beslutning at afhænde produktionen af vindmøller.«

Tilbage i Tyskland er det da også først og fremmest et spørgsmål om, hvem der skal samle stille garantierne for Siemens Gamesa. Det skriver nichemediet Energiwatch baseret på adskillige tyske medier.

Ifølge bl.a. Handelsblatt er der i den tyske regering stor utilfredshed med Siemens, som man har en oplevelse af forsøger at tørre regningen af på de tyske skatteborgere efter en række fejlslagne forretningsbeslutninger.

»Siemens kan ikke give staten det fulde ansvar for sit spinoff. De er også nødt til selv at træde til,« har regeringspartiet SPD’s erhvervsordfører, Sebastian Roloff, udtalt.

Hen over weekenden slog bestyrelsesformanden for Siemens Energy, Joe Kaeser, fast over for avisen Welt am Sonntag, at der »overhovedet ikke er brug for penge fra staten«. Ifølge bestyrelsesformanden var der udelukkende brug for garantier, så Siemens Gamesa kunne gribe de kommende års enorme vækst.

Kansler Olaf Scholz gydede dog også olie på vandene, da han i forbindelse med et pressemøde i Bruxelles slog fast, at man havde en god og fremskreden dialog med Siemens Energy.

»Siemens Energy er et meget vigtigt selskab,« sagde Scholz ifølge Bloomberg.

Den tyske stat har også vist særdeles stor velvilje, når det gælder nødlidende energigiganter. Senest sendte den tyske stat i 2022 en historisk stor redningspakke i retning af Uniper, som blev skubbet mod afgrunden af de historisk høje gaspriser. Dengang lød regningen på 258 mia. kr.