Et rædselsår for landbruget: »Det bliver nok den nye normal«

Det har været et hårdt år for de danske landmænd, der har kunnet se vejret svinge som et pendul mellem ekstrem tørke og ekstreme mængder regn – med en dårlig høst til følge.

I de første mange måneder ville kulden ikke slippe sit tag i landet – den første halvdel af foråret var således 0,6 grader køligere end normalt – og dernæst blev foråret særdeles vådt. I marts faldt der eksempelvis 70 pct. mere nedbør end normalt.

Dermed kom landmændene også først i gang med at plante afgrøder senere end sædvanligt, fordi vejret gav afgrøderne dårlige vækstbetingelser.

I maj og juni slog varmen så for alvor igennem. Til gengæld udeblev regnen, da der i maj faldt 70 pct. mindre nedbør end normalt, og DMI’s tørkeindeks nåede toppen af skalaen. I juni skinnede solen i 322,5 timer og slog derfor den tidligere rekord for solskinstimer fra 1940.

Herefter svingede vejrpendulet den anden vej, og i juli regnede det 114 pct. mere end normalt, mens august havde 29,8 pct. færre solskinstimer end normalt, inden pendulet svingede tilbage i september, der blev den varmeste nogensinde målt.

»Der har været fuld plade på udsving i vejret. De ekstremer har afgrøderne også oplevet, og derfor har de ikke haft samme vækst som normalt, og man har en høst langt under normen,« siger Peter Nyegaard Nissen, sektordirektør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Skal klare sig selv

Grovvareselskabet DLG, der er ejet af 25.000 landmænd, vurderer, at det samlede udbytte af høsten i 2023 ligger omkring 7 mio. ton. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at udbyttet af høsten i 2022 var 9,6 mio. ton.

2022 var vel at mærke et godt år for dansk landbrug, men en høst på 7 mio. ton er dog stadig langt under DLG’s normale udbytte, som fra 2012 til 2021 lå på 9,2 mio. ton i gennemsnit.

At mange landmænd har været tørkeramte, har man også mærket hos forsikringsselskabet Topdanmark. Her har 75 pct. af de kunder, der har en afgrødeforsikring, søgt erstatning på grund af tørken.

De danske landmænd har ligeledes fået økonomisk støtte fra EU, der har sendt 47 mio. kr. i tørkehjælp. I år har EU i alt brugt 2,5 mia. kr. på tørkehjælp til unionens landmænd.

I Landbrug & Fødevarer har man forsøgt at rådgive medlemmerne til at så i forhold til det omskiftelige vejr. Peter Nyegaard Nissen understreger dog også, at et omskifteligt vejr altid har været en præmis for landbruget.

»En landmand skal kunne klare det selv, for komplicerede vækstår er almindeligt i landbruget. Du skal gerne styre din økonomi, så du er gearet til dårlige år,« siger han.

Mange klimaforskere peger på, at det ekstreme vejr, vi har set de seneste år, er forbundet med de hastige klimaforandringer, der er drevet af udledningen af drivhusgasser.

Landbruget er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at reducere sine udledninger af drivshusgasser hurtigt nok. Siden 1990 har det danske landbrug eksempelvis nedbragt sine udledninger med 17 pct., mens den øvrige industri har nedbragt udledninger med 49 pct.

I alt står landbruget for cirka 22 pct. af hele Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Peter Nyegaard Nissen: Er det vejr, som landmændene har oplevet, delvist selvforskyldt på grund af landbrugets klimaaftryk?

»Vi har alle en andel i den globale opvarmning. Jeg er lige kørt i min bil fra Herning til Aarhus, og du sidder og taster på computeren og har et datacenter aktiveret et sted. Landbruget skal være med til at løse udfordringerne, og derfor har vi fremlagt en ambitiøs 2030-plan. Ligesom alle andre erhverv har vi været på en rejse, hvor vi har forsøgt at nedbringe vores udledninger, selv om de biologiske processer i landbruget er svære at ændre på,« siger han.

Frihed til at så

Ifølge klimafremskrivningerne skal landmændene formentlig oftere håndtere år med ekstremt vejr og større udsving i høsten i fremtiden. Til gengæld er der også mulighed for, at overskuddet vokser.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet forudser således, at antallet af dage, hvor afgrøderne vokser i Danmark, vil stige med 6,5 dage hvert årti i takt med temperaturstigningerne.

På den anden side kan de ekstreme vejrforhold også nærmere blive reglen end undtagelsen. Ifølge fremskrivningerne vil antallet af solskinstimer stige, og det samme vil mængden af regn. Selv om antallet af dage med regn ikke ser ud til at ændre sig væsentligt, så vil intensiteten få et nøk opad.

»Det bliver nok den nye normal. Vi må arbejde på at løse problemet. På den korte bane skal vi kigge på, hvordan man kan blive bedre rustet til at klare de radikale udsving,« siger Peter Nyegaard Nissen.

Landmændene efterspørger bl.a. større frihed til at bestemme, hvilke afgrøder man sår, og hvornår, så de får så meget ud af marken som muligt. Det princip kaldes også ”godt landmandskab”.

I dag er der regler for, hvornår landmanden skal høste, og hvilke afgrøder han må så på bestemte tidspunkter. De regler er dog ikke tilpasset det omskiftelige vejr, påpeger Peter Nyegaard Nissen.

»Når jeg har talt med landmændene, er den vigtigste ændring, de ønsker sig, muligheden for at dyrke godt landmandskab og få frit afgrødevalg, så de kan tilpasses udsvingene i vejret,« siger han.

Lige præcis reglerne om afgrøder og efterafgrøder er da også et område, landbrugsminister Jacob Jensen (V) arbejder på at ændre.

»I Landbrugsaftalen besluttede vi at lave en ny reguleringsmodel, hvor man går helt ned på bedriftsniveau og siger: Hvad er det for nogle redskaber, der giver mening for den her bedrift? Den model er vi i fuld sving med at udvikle,« siger han.

Jacob Jensen forventer, at den nye model er klar inden 2026.

Den stærkeste stok overlever

Friheden til selv at bestemme, hvad og hvornår man dyrker, kan imidlertid ikke stå alene, mener Peter Nyegaard Nissen. Forskning skal også spille en central rolle, hvis høsten skal fremtidssikres, påpeger han:

»På længere sigt kommer innovation til at spille en vigtig rolle. Når man eksempelvis forædler planter, kan man vælge majssorter, der har en stærk stok og kan modstå blæsevejr og storm, og man kan udvikle efter tørkeresistens i afgrøderne.«

På Christiansborg fremhæver Jacob Jensen også udviklingen af bestemte egenskaber i afgrøderne som en måde at fremtidssikre landbruget mod vejrekstremerne.

»Der har vi et spor i forhold til EU og nye genomteknikker, der kan udvikle planter, som f.eks. er mere tørkeresistente. Der er forskellige forskningsmæssige indsatser både i Danmark og på EU-plan,« siger ministeren.

Ifølge Jacob Jensen er det også værd at overveje, hvordan landbrugsstøtten kan fordeles, så den underbygger udviklingen bedst muligt:

»I forhold til EU’s landbrugsstøtte er det vigtigt, at den hele tiden understøtter mulighederne, fordi det i overgangsfasen vil være dyrere at tage de nye teknologier i brug. Det vil jeg være åben over for at tage en snak med branchen omkring,« siger han.