Én landskamp fra et særligt jubilæum gjorde veteranen langt fra sig selv nogen tjeneste
Den sidste – og rent matematisk ligegyldige – EM-kvalifikationskamp mod Nordirland blev tabt 0-2.
For godt to år siden nærmest eksploderede Kasper Schmeichel af raseri efter en færøsk scoring i Parken.
Billetten til VM 2022 var ganske vist allerede sikret, foran 2-0 med få minutter tilbage kunne Danmark endda også sagtens leve med det lille tilbageslag i selve hjemmekampen, men målmanden var alligevel stiktosset.
Målet var nemlig det første mod ham efter hele ni kampe af kvalifikationsturneringen, og nu havde veteranen altså mistet chancen for et clean sheet af de helt særlige.
Mandag aften kunne Kasper Schmeichel imidlertid kun være rasende på sig selv.
For anden landskamp i streg blev han passeret alt, alt for let, og i en alder af 37 år må han derfor leve med, at snakken om udløbsdato og det rimelige i Frederik Rønnows fortsatte bænketjans kun vil tage til i styrke indtil næste samling – hvor Kasper Schmeichel sjovt nok har chancen for at runde 100 optrædener i rødt og hvidt.
Anderlecht-keeperen skal nok få sit jubilæum - han ville smadre udskiftningsbænken, hvis han blev tildelt en fridag, men hans inkonsekvente, langsomme og altså mislykkedes redningsaktion var det absolutte lavpunkt i en ujævn forestilling med få og kortvarige glimt af underholdningsværdi.
Heldigvis var det faktum ikke fatalt for det danske landshold, fordi billetten til den fjerde slutrunde i træk jo allerede blev indløst forgangne uge med den femte sejr på stribe, men, men, men...
Bundniveauet viste sig på ny nærmest bundløst, de næstbedste forpassede på ny chancen for at leve op til Kasper Hjulmands tillid, og i stil med katastrofe-nedbruddet i Kasakhstan endte et møde med en anonym fodboldnation på ny med alt for megen tvivl omkring de reelle chancer for at gøre sig gældende ved mesterskabet i Tyskland næste sommer.
Spillerne og landstræneren vil forsvare sig med, at med EM-deltagelsen sikret stillede Danmark med så uigenkendelig en startopstilling, at det gav mindelser om Vikarlandsholdet fra den konfliktramte landskamp mod Slovakiet i 2018.
I forhold til fredagens afgørende sejr hjemme over Slovenien fik kun Kasper Schmeichel, Joachim Andersen, Andreas Christensen og Victor Kristiansen lov at være med, mens Matt O’Riley fik debut og Morten Hjulmand sin første start.
Et tiltrængt spændingsmoment i en ellers spændingstappet dyst, og sidstnævnte markerede sig da også i indledningen med et par godt sete, skarpt udførte og herligt initiativrige pasninger i længderetningen.
Godt halvvejs huggede Sporting Lissabon-spilleren i samme stil et teknisk flot udført spark snert over - dog langt fra at være en reel scoringschance, men afslutningen skal desværre alligevel nævnes, for det var Danmarks uden sammenligning hidtil bedste forsøg, alene af den grund, at det var det første.
I det hele taget lignede mandskabet noget af et håndværkertilbud, der bare blev ved og ved med at give små forskrækkelser - især bagude, hvor aktionerne i et par tilfælde endte i rent flipperspil i det danske felt, og også individuelt stod gæsterne i kø for at klumre rundt.
Andreas Christensen clearede bolden direkte op i luften – så overraskende en aktion af så teknisk stærk en spiller, at hverken mod- eller medspillere nåede at reagerede, og Barcelona-forsvareren kunne derfor helt upresset tage sig endnu et forsøg
Rasmus Nissen Kristensen mistimede et indgreb, formåede kun at snitte et nordirsk målspark bagud og var dermed tæt på at lave en uønsket assist til Dion Charles, der dog ramte den modsatte stolpe efter at være strøget fra en småslumrende Joachim Andersen.
Pudsigt nok var de tre syndere blandt de mest rutinerede på et helt uprøvet hold, men den største skuffelse var – igen-igen – Jesper Lindstrøm. Af hensyn til alternativer i offensiven ville det være rart, hvis han omsider begyndte at indfri potentialet og forventningerne.
Han formåede imidlertid ikke at sætte et aftryk, da han imponerede på klubniveau for Eintracht Frankfurt, og nu kniber det endda også med den daglige spilletid efter sommerskiftet til Napoli.
Selvfølgelig er det grumme svært at gøre meget på et så usammenspillet hold, men alt – simpelthen alt – endte i kludder og sænket hoved for Jesper Lindstrøm, som tilmed skadet måtte lade sig skifte ud i en anden halvleg, hvor udeholdet helt mistede grebet om sig selv og opgøret efter en niveaustigning i sidste halvdel af første halvleg.
I den periode havde specielt Victor Kristiansen helt som forventet budt sig positivt til som et stærkt bud på en langtidsløsning på venstre back – forudseende og rolig i boldomgangen og med en evne til at slå skarpe indlæg, men efter sidebyttet kom han til at symbolisere det danske kollektivs problemer.
Først blev den tidligere FCK’er totalt overmatchet, da Eoin Toal headede tæt forbi, og derefter var han en kende for langsomt reagerende på en nordirsk kontra.
Af den grund fik Isaac Price lov at afslutte og opnå en af sin korte karrieres største øjeblikke, hvilket han altså mestendels kan takke Kasper Schmeichel for – et faktum, der er langt mere bekymrende end endnu en nordirsk scoring og det bedrøvelige resultat i årets sidste landskamp.
