»Jeg tror i al beskedenhed, at jeg skabte en trend«
Da han for 10 år siden spiste en chili, tænkte Claus Pilgaard, at det var det »dummeste«, han havde gjort. I dag har han en millionforretning. Men hans vej dertil var fyldt med fejltrin.
»Her er de!« udbryder Claus Pilgaard, der nok er bedre kendt som Chili Klaus.
Det navn står også på de tre små patentglas, han lige har fundet. Dem købte han for mange år siden og fyldte tørret chili i dem.
»Så havde jeg egentlig mit første produkt. Det var først senere, at jeg rigtig fik problemer,« fortæller han.
På de 10 år, der er gået, siden han udgav sin første video med chili-smagning, har Claus Pilgaard opbygget en millionforretning.
Her fortæller han historien om, hvordan han blev til Chili Klaus. Hvordan hans perlerække af fejltrin endte i succes, og hvordan det hele begyndte på en bornholmsk græsplæne.
Efter at have indtaget en chili, lå han på græsset, mens hans ansigt foldede sig i smerte bag fuldskægget.
Claus Pilgaard selv kalder det at blive »brændt af,« når man spiser en djævelsk stærk chili.
Gennem årene har han brændt mange kendte mennesker af i sine videoer. Men det startede altså her, hvor han selv tyggede på en chili og for første gang filmede det imens.
»Det her er det dummeste, du nogensinde har gjort, Claus,« tænkte han, som han lå der på græsset – uvidende om, at hans optrin skulle udvikle sig til at blive en forretning med millionomsætning og syv ansatte.
Ikke mindst uvidende om virksomhedsdrift og om, at han skulle få præcis samme tanke igen.
Claus Pilgaard er egentlig uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han var på Bornholm for at spille klaver til den årlige sommerrevy. Den foregik om aftenen, så han havde rigeligt med tid til at kede sig.
Ud af kedsomheden sprang idéen om at spise chili på video.
»En sagde til mig, at jeg burde lave en Facebook-side. Den skulle så hedde et eller andet, så jeg kaldte den Chili Klaus,« siger Claus Pilgaard.
I dag står det navn skrevet på et stort banner, der hænger uden på hans kontor på haven i Aarhus. Kontoret ligger oven på et lager, der gemmer på pallevis af chili-produkter – mange under brandet Chili Klaus.
At det skulle komme så vidt, havde Claus Pilgaard »aldrig spekuleret i«, da han lå på den bornholmske græsplæne.
Heller ikke, da hans chili-videoer begyndte at give genlyd i erhvervslivet.
Han blev inviteret til at fortælle om chili på en fødevaremesse. Og på sådan en messe skal man helst også have et produkt at sælge. Det var her, de tre små patentglas med tørret chili kom ind i billedet.
På messen var der købere til produktet, så Claus Pilgaard måtte få produceret glassene på en større skala.
»Jeg fandt nogle glas i Kina. Men man skulle købe mindst 30.000 styk,« siger Claus Pilgaard.
Prisen for glassene var til forhandling, lød det fra Kina, og Claus Pilgaard bestilte en sending.
»De glas, jeg fik hjem, var så billigere, fordi der var brugt meget mindre glas i dem. Så rumindholdet på de nye glas var meget større, end jeg havde beregnet. Da jeg fyldte chili på, var der slet ikke nok,« siger Claus Pilgaard og viser med en finger, at glasset kun var halvt fyldt.
Derpå måtte han fylde mere chili i glassene og give køb på fortjenesten.
»Det var den ringeste forretning, jeg nogensinde har lavet. Men ja, så lærte jeg af det,« konstaterer Claus Pilgaard.
Og sådan er en stor del af forretningen bag Chili Klaus blevet til. På tilfældigheder og learning by doing.
»Jeg har lavet rigtig mange fejl. Det er klart, for jeg kom ind ad en bagdør i det her virksomheds-halløjsa,« siger han og tænker lidt.
»Jeg synes, man skal begå fejl, for ellers kommer man aldrig videre. Man kan godt lave alle mulige analyser, men nogle gange tænker jeg: Hvad er det for en regel, der siger, at det her ikke kan fungere?« siger Claus Pilgaard.
Én af de gange var, da han ville få Chili Klaus’ produkter ind på det norske marked. Det foregik uden markedsanalyser. Uden en egentlig plan.
»Jeg skrev i et opslag på Facebook, at jeg ville lave Norges første officielle chili-smagning,« fortæller Claus Pilgaard.
Han drog nordpå og mødte op med en pose chilier på rådhuspladsen i Oslo.
»Jeg kom en halv time før, det skulle begynde, og der var ikke et øje,« siger han.
Og så ramte tanken ham igen: »Det her er det dummeste, du nogensinde har gjort, Claus.«
Men kort før det annoncerede tidspunkt mødte både en anseelig flok af chili-interesserede og et kamerahold fra norsk tv op på Rådhuspladsen.
I dag bruger Norges førende kødproducent hans chili til at producere Chili Klaus-pølser. Desuden leverer Chili Klaus produkter til både Sverige og Finland. Og så er Claus Pilgaard begyndt at bruge analyser »af og til« for at undgå at gentage sine fejl.
En fjerdedel af hans salg foregår via webshop til private kunder, mens de resterende tre fjerdedele går via forhandlere som eksempelvis Magasin.
Ifølge Claus Pilgaard omsætter virksomheden for et tocifret millionbeløb og giver overskud.
Ramte du bare en trend med din første video?
»Jeg tror i al beskedenhed, at jeg skabte en trend,« konstaterer Claus Pilgaard.
»Men chili er stadigvæk så smalt, at du er nødt til at have et stort marked og kundegrundlag for at lave en forretning,« siger han.
I dag – 10 år efter den første chili-video – er Chili Klaus stadig en enkeltmandsvirksomhed. Derfor ligger virksomhedens regnskaber ikke offentligt tilgængelige. Og Claus Pilgaard hæfter personligt for den.
»Jeg hæfter med hund og kat og alting, så jeg er også lidt mere alert omkring det her,« siger han og kigger på sin telefon.
Der er 2.429 noter på telefonskærmen – mange skrevet i sene aftentimer eller weekender. De indeholder idéer til virksomheden.
Holder du aldrig fri?
»Jeg har jo altid været selvstændig. Det var jeg også som musiker. Det er noget, man hele tiden har med sig. Hvis ikke jeg havde investeret så meget i det personligt, havde jeg ikke haft en forretning i dag,« svarer Claus Pilgaard.
