»Første gang vi ser så store fald« i test af flere tusinde danske skoleelever
15-årige danske skoleelever er gået markant tilbage i en stor international test af deres kunnen. Man skal tage den nedadgående udvikling alvorlig, lyder det.
I et samfund, der bliver stadig mere kompliceret, er der dyster læsning at hente i en ny test af de 15-årige danske skoleelevers evne til at møde fremtidens udfordringer.
Testen skal vise elevernes evne til at analysere, forstå og kommunikere problemstillinger. Og give svar på, hvordan de er i stand til at overføre deres viden og færdigheder til det virkelige liv.
Det er de blevet dårligere til. Markant endda siden den forrige test i 2018, men også siden den første test blev gennemført i 2000.
Testen hedder PISA 2022. Den er gennemført på flere tusinde danske elever - samt på elever i 80 andre lande. Og den viser, at skoleeleverne er gået markant tilbage i både læsning og matematik.
»Det er første gang, vi ser så store fald i resultater i mellem to runder af PISA i Danmark,« siger Vibeke Tornhøj Christensen i en pressemeddelelse. Hun er seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der er dansk projektleder på testen, som gennemføres hvert tredje år.
Størst er elevernes tilbagegang i matematik. Her scorer eleverne i gennemsnit 489 point mod 509 i 2018 og 514 i 2003.
I læsning scorer eleverne også 489 point mod 501 i 2018 og 492 i 2003.
I naturfag er gennemsnittet nogenlunde status quo sammenlignet med 2018. Men siden 2006, da eleverne første gang blev testet i naturfag, er der dog også tilbagegang.
Udviklingen er ikke unik for Danmark. Tilbagegangen er lige så markant eller mere i de øvrige nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med.
»Vi ser den samme tilbagegang i rigtig mange af de deltagende lande i PISA 2022 – også i de andre nordiske lande. En del af det må nok tilskrives COVID-19, men derfor skal den nedadgående udvikling stadig tages alvorligt. Uanset grunden har vi nogle årgange, som ser ud til at være ramt på deres læring,« siger Vibeke Tornhøj Christensen.
På trods af faldet fastholder de danske elever altså et gennemsnit, der ligger væsentlig over de fleste af de øvrige landes resultater. Og stadig højt i Norden.
I matematik ligger Danmark i top sammen med Finland.
I læsning ligger Danmark på niveau med Finland og Sverige og over Norge og Island.
I naturfag scorer de danske elever under Finland, på niveau med Sverige, men over Norge og Island.
Netop fordi Danmark ikke er alene om at gå tilbage, så peger Andreas Rasch-Christensen, forskningchef på VIA Univercity College, også på corona og hjemmeundervisning som en del af forklaringen på tilbagegangen.
»Hvis man skulle tage de positive briller på, så er der noget, der tyder på, at det kan betale sig at gå i skole,« siger han.
Andreas-Rasch-Christensen, der er med i den danske PISA-gruppe, er dog alligevel overrasket over den markante tilbagegang i en test, som han anser for at være den bedst egnede til at teste de enkelte landes elevers faglige udvikling over tid - også bedre end f.eks. de nationale test.
»Med den kvalitet, vi har i onlineundervisningen, var min forventning, at man ville kunne have støttet elevernes faglige udvikling godt nok,« siger han.
Tilbagegangen rammer bredt blandt de danske elever - ikke kun de mest ressourcesvage. F.eks. er det pigerne, som går mest tilbage i denne undersøgelse. Danmark er også det eneste nordiske land i PISA 2022, hvor drenge opnår en højere score end piger i matematik og naturfag. Til gengæld klarer piger sig bedre end drenge i læsning i alle nordiske lande.
PISA 2022 er ikke den eneste indikator på, at danske skoleelevers kunnen er blevet påvirket af tiden med corona og hjemmeundervisning.
Efter at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse toppede i coronaåret 2021 med 7,8, faldt det på landsplan igen til 7,4 ved eksamen i 2023. Det svarer til niveauet i det seneste normale skoleår før corona.
Denne udvikling forklarede flere skoleledere med, at eleverne skal til at lære at gå i skole igen.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er ligeledes bekymret over testresultaterne.
»Et godt grundlag i læsning og matematik er noget af det vigtigste, elever får med sig fra skolen. Derfor ser jeg med bekymring på de nye PISA-resultater. I de sidste mange år har et centralt tiltag været at øge antallet af timer. Der har været de bedste intentioner bag, men vi må konstatere, at det ikke har virket. Derfor er regeringen kommet med et folkeskoleudspil, hvor vi satser mere på kvalitet end kvantitet,« mener han.
