Nu løber djøf’ernes lønstigning fra topchefens

Djøf’erne er kommet godt gennem krisen.

Det viser fagforeningens seneste lønstatistik for den private sektor. Fra september 2022 til september 2023 steg lønnen for menige djøf’ere, som er en samlet betegnelse for samfundsvidenskabelige akademikere, med 5,5 pct.

»Det er en virkelig pæn lønfremgang, som er med til at indhente en stor del af det reallønstab, som vi oplevede sidste år,« siger Djøfs formand, Sara Vergo.

Samtidig er lønnen steget med 5,3 pct. hos chefer med personaleansvar – det, man kender som mellemledere – mens Djøfs topledere må tage til takke med en lønstigning på 2,6 pct. Dermed løber medarbejdernes lønstigning fra chefernes.

»Det er ret naturligt. Dels fordi der er en kæmpe efterspørgsel på nyuddannede akademikere, som bærer en stor del af den samlede lønstigning, dels fordi der nok er lidt mere løntilbageholdenhed iblandt chefer, som lige ser økonomien an ift., hvor den bevæger sig hen,« siger Djøfs formand, Sara Vergo.

Årets gennemsnitlige lønstigning betyder, at landets jurister og økonomer kan ånde lettet op i forhold til den galopperende inflation, der – da den var højest – nåede helt op 10 pct. Med dette og det forgangne års lønstigninger er de privatansatte djøf’eres løn blot blevet marginalt udhulet af den højeste inflation i en generation, noterer fagforeningen.

»Det er selvfølgelig supertilfredsstillende,« siger Sara Vergo.

Lønstatistikken viser desuden, at der er rift om de nyuddannede djøf’ere, som kommer ud på arbejdsmarkedet med en gennemsnitlig løn på 42.350 kr. om måneden, hvilket er 800 kr. mere om måneden end forrige år. De højeste startlønninger findes hos universitetsuddannede økonomer, som modtager 45.800 kr. om måneden, mens de laveste findes hos samfunds- og forvaltningsuddannede, som modtager 39.600 kr. om måneden i gennemsnit.

Djøfs lønstatistik dækker dog over ganske store forskelle, der som et spejl reflekterer erhvervslivets største succeshistorier i det forgangne år. De tre mest lukrative brancher at sidde i for en djøf’er er således medicinalindustrien, hvor Novo Nordisks indtjening nu er så stor, at selskabet må pilles ud af nationaløkonomiske analyser for ikke at forvride Danmarks væksttal, finanssektoren, hvor bankerne tjener historisk mange milliarder, og ikke mindst energisektoren, hvor Finans har beskrevet historisk høje overskud og bonusser.

»Udviklingen viser, at der virkelig er efterspørgsel på skarpe hoveder særligt i de tre brancher, som jo også er brancher, der har råd til at betale for god arbejdskraft. Det afspejler sig også i lønningerne,« siger Sara Vergo.

Djøf konstaterer også, at energisektoren har taget et ryk. Med en gennemsnitlig startløn på 46.600 kr. om måneden er det den allermest lukrative for en djøf’er at søge imod.

Finans har i år beskrevet, at enkelte energihandlere på grund af en historisk høj indtjening har fået tocifrede millionlønninger. I det mest ekstreme tilfælde havde tre tradere hos den andelsejede handelskoncern Energi Danmark optjent bonusser på 250 mio. kr. og 300 mio. kr. Et beløb, som Energi Danmarks majoritetsejer ikke vil udbetale, og tvisten om bonusserne på hver især en kvart mia. kr. er nu endt i et retsligt opgør.

Bonussernes størrelse er måske usædvanlige, men det er eksistensen af bonusser derimod ikke. Ifølge Djøfs statistik har 37 pct. af medlemmerne fået udbetalt bonus. Bonusordningerne er hyppigst anvendt i medicinalsektoren, hvor 72 pct. af Djøfs medlemmer har modtaget bonus, men det er ligeledes ganske almindeligt at modtage bonus, hvis man arbejder i finans- eller energisektoren eller er konsulent. I de tre sektorer modtager omkring halvdelen bonus, noterer Djøf.

Den gennemsnitlige bonus ligger på 102.800 kr., hvilket svarer til 8.600 kr. om måneden.

Her pointerer Djøfs formand, at den gennemsnitlige bonus for hendes medlemmer dækker over ganske store udsving.

»Der er brancher som medicinal- og energisektoren, hvor der gives rigtig flotte bonusser, og så er der brancher som ngo-verdenen, hvor der ikke er tradition for det. Man kan godt sige, at bonus er udtryk for en branchekultur steder, hvor der er et stort behov for at fastholde de bedste folk,« siger hun.

Foruden brancherne imellem beskriver Djøfs statistik på det private arbejdsmarked også en tendens, som foruroliger Sara Vergo. Med årets lønstigninger ender det gennemsnitlige løngab mellem nyuddannede medlemmer af Djøf på det private og det offentlige arbejdsmarked nemlig på 6.200 kr.

»Det synes jeg er værd at bemærke, hvis man også vil have de skarpeste hjerner i det offentlige. Der er en enorm forskel i lønniveauet, så man risikerer et brain drain (tab af kompetencer, red.), hvis man ikke retter op på det,« siger Sara Vergo.

Hvor tradere i 2022 toppede Djøfs lønstatistik i det private erhvervsliv med en gennemsnitlig løn på den gode side af 100.000 kr. om måneden, må de i år vige pladsen for den statsautoriserede revisor og porteføljemanageren, der med gennemsnitlige månedslønninger på henholdsvis 105.687 kr. og 107.540 kr. er de mest lukrative jobtitler, du som menig djøf’er kan have.