Hver 10. dansker er økonomisk sårbar

Danskerne har fået sværere ved at få pengene til at slå til.

I hvert fald når man spørger dem selv. Ifølge den årlige levevilkårsundersøgelse fra Danmarks Statistik oplever hver 10. dansker, at flere faktorer udfordrer deres økonomi i sådan grad, at de betegnes som økonomisk sårbare. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge, eller at bilen er blevet fravalgt af økonomiske grunde.

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i år. Det er det højeste antal i statistikkens levetid.

»2022 var lidt af et rædselsår for danskernes privatøkonomi, hvor ikke mindst prisstigningernes himmelflugt gjorde ondt. Og vi har også set høj – om end generelt faldende – inflation i år, hvilket i kombination med modvind fra bl.a. rentestigninger har betydet, at mange herhjemme har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes,« siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, i en kommentar.

Statistikken går tilbage til 2011, og andelen af økonomisk sårbare danskere faldt støt fra 12 pct. i 2014 til 8 pct. i 2021. Siden er det gået den forkerte vej.

Levevilkårsundersøgelsen viser dog samtidig, at 23,5 pct. af husstandene har oplevet stigning i husstandens indkomst det seneste år, mens 16 pct. har oplevet fald. Resten har oplevet uændret indkomst.

»Tallene om danskernes økonomiske sårbarhed er indsamlet fra februar til maj og har derfor ikke den seneste udvikling med, hvor inflation og rentestigninger ser ud til at være faldet til ro. Det ændrer dog ikke ved, at tallet synes at bekræfte, at flere danskere har oplevet problemer med privatøkonomien,« udtaler Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, og fortsætter:

»Det giver i og for sig god mening, når man tænker på, hvad der ramte sidste år med højeste inflation i 40 år sammenkoblet med massive rentestigninger. Det trak tænder ud i danskernes budgetter, og det kan være en af forklaringerne på, at flere føler, at det er svært at få enderne til at mødes i privatøkonomien.«

Levevilkårsundersøgelsen viser desuden, at 24,8 pct. af husstandene forventer en stigning i husstandens indkomst de kommende 12 måneder, mens 9,4 pct. forventer et fald. Resten forventer uændret indkomst.

Samtidig viser undersøgelsen, at det primært er hustande med enkeltpersoner, som er økonomisk sårbare. Ud af de økonomisk sårbare husstande er 65 pct. således enkeltpersoners husstande i 2023, hvilket dog er et fald på 5 procentpoint.

13 pct. af de økonomisk sårbare husstande er enlige forældre med hjemmeboende børn, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til året før. Den største stigning ses for par uden hjemmeboende børn, der udgør 9 pct. af husstandene i 2023 mod 4 pct. året før.