Fortsæt til indhold

Direktør undrer sig over dansk erhvervsliv: »Jeg forstår ikke, hvorfor det er sådan«

Sarka Heyna Fuchsova er chokeret over at se så få kvindelige ledere i dansk erhvervsliv. Det står i kontrast til, hvordan hun som østeuropæer betragter Norden.

Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark, har altid haft god støtte fra Volvo, hvor omkring 30 pct. af alle administrerende direktører i verden er kvinder. I Norge og Sverige har firmaet også kvindelige direktører, siger hun. Foto: Stine Bidstrup
Erhverv

Når Sarka Heyna Fuchsova bevæger sig rundt i dansk erhvervsliv som direktør for Volvo Car Denmark, møder hun mange mennesker. Ikke kun fra bilbrachen, men også fra forsikrings-, leasing-, finans- og detailbranchen.

»Jeg ser næsten ingen kvinder. Hverken i toppen eller generelt i ledelsesniveauerne.«

Det undrer hende.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det er sådan. Danmark har alle de rette forudsætninger til at skabe ligestilling, men meget få kvindelige topledere.«

En ny opgørelse fra Finans viser, at 84 af landets 1.000 største virksomheder målt på omsætning har en kvindelig direktør. En af dem er Sarka Heyna Fuchsova, der kommer fra Tjekkiet.

Hun har boet tre år i Danmark, som hun kalder »et dejligt sted at bo«.

»Men jeg blev virkelig chokeret over at se så få kvinder i ledelsespositioner i dansk erhvervsliv. Fra et østeuropæisk perspektiv repræsenterer Norden lige muligheder. Alt er lidt mere retfærdigt.«

Hun betegner det tidligere kommunistlands økonomi som »ung og sulten«, hvilket står i kontrast til danske virksomheder, der har kørt i årtier.

»Vi er sultne, hårdtarbejdende og lidt materialistiske. Vi har måske ikke forståelse for manglende arbejdslivsværdier eller balance, som mange har i Danmark. De færreste går hjem fra arbejde i Tjekkiet kl. 16.«

Som direktør i Volvo Car Denmark har Sarka Heyna Fuchsova forfremmet to kvinder til ledelsen i løbet af de seneste to år.

»De var overvældede, men også bekymrede for, om de kunne klare det. Det er et typisk spørgsmål fra kvinder. Du får jobbet og skal udfylde den muskelmasse. Kvinderne tror ikke, de har musklerne. Vi tror, vi skal træne, før vi kan få jobbet. Manden går derimod efter jobbet og træner på vejen. Det er en meget forskellig tilgang. Jeg hjælper kvinderne med at overvinde usikkerhederne.«

Sarka Heyna Fuchsova, adm. direktør i Volvo Car Denmark, har altid elsket biler. Foto: Stine Bidstrup

Inklusiv Sarka Heyna Fuchsova er der nu fire kvinder og tre mænd i Volvo Car Denmarks direktion. Det vigtigste for Sarka Heyna Fuchsova er at have en pipeline og identificere unge talenter – særligt kvinder – undervejs.

»Som leder forpligtiger jeg mig til at lede efter unge kvindelige talenter og hjælpe dem. Ellers får du aldrig kvindelige ledere til toppen.«

»Når jeg identificerer de kvindelige talenter, giver jeg dem mere opmærksomhed og støtte, end mænd typisk har brug for. Hvis du som ung kvinde er omgivet af 90 pct. mænd, har kvinderne lettere ved at blive usikre og tænke, at jobbet ikke er noget for dem.«

Sarka Heyna Fuchsova arbejder som mentor med at give kvindelige talenter i Volvo Car komplicerede opgaver og sparring.

»Det handler meget om selvtillid. Jeg er heldig at have haft en leder, der virkelig pressede mig.«

Ifølge hende gør det en forskel at have mindst én kvinde i ledelsen.

»En stærk kvinde blandt fem eller seks mænd ændrer hele energien i teamet. Begynd med én.«

Derudover arbejder hun med at træne ledere i, hvordan de skal arbejde med en kvindelig pipeline.

»Du kan ikke pludselig bede en 60 år gammel mand, som har gjort det samme i 40 år, gøre noget anderledes. Han skal trænes i, hvordan han skal arbejde med at identificere og arbejde med kvindelige talenter.«

Sarka Heyna Fuchsova bemærker, at debatten i Danmark ofte kommer til at handle om, hvorvidt der er behov for kvoter for at øge kønsbalancen i toppen.

Men Sarka Heyna Fuchsova er ikke fortaler for kvoter.

»Med kvoter tænker folk, at du bliver forfremmet, fordi du er kvinde. Når jeg forfremmer eller besætter en ledig stilling, sikrer jeg altid, at jeg har både kvindelige og mandlige kandidater. Og så ansætter jeg den bedste kandidat.«

Ville hendes karriere ikke have været lettere, hvis hun var en mand, bliver hun ofte spurgt.

»Jeg er heldig, at jeg i mine 25 år i Volvo aldrig har følt, at det var et problem, at jeg er en kvinde. Men at være kvinde i bilindustrien, især i mit hjemland, var virkelig svært. Bilen bliver set som noget, der er forbeholdt mænd.«

Hun medvirkede f.eks. i interview om biler, og her blev nogle medier nødt til at stoppe kommentarsporet og debatten, da folk skrev kommentarer som: »Du burde blive i køkkenet«.

»Det er ofte et stort problem, når en kvinde taler om biler offentligt. Jeg fik virkelig ubehagelige kommentarer.«

Sarka Heyna Fuchsova har »elsket« biler, så længe hun husker. Og da hun som ung i 90’erne fik job hos et reklamebureau, drømte hun om at få en kunde i bilbranchen.

Til hendes store ærgrelse blev hun afvist af et stort bilmærke, der ikke ville beskæftige sig med en kvinde.

Oplevelsen med bilmærket gjorde hende ked af det.

»Hvis det samme skete i dag, tror jeg, at bureauet ville gå til bilfirmaet og sige: ”I kan ikke opføre jer sådan. Det er imod vores principper at vælge ud fra kønnet”,« siger direktøren.

Hun endte med at få en mindre klient, et lastbilfirma, som trøst af sin daværende chef i reklamebureauet Young & Rubicam.

Hun blev efterfølgende ansat som marketingchef i Volvo, da en chef i firmaet huskede hendes kampagner og headhuntede hende.

Artiklens emner
Ledelse
Arbejdsmarked