De gode nyheder fortsætter: Inflationen er stadig banket i bund

Prisstormen, som rullede ind over den danske økonomi i kølvandet på coronakrisen, ser nu ud til at have passeret Danmark. I hvert fald for denne omgang. For anden måned i træk ligger inflationen nemlig under den vigtige grænse på 2 pct., der bliver styret efter. I november endte inflationen således på 0,6 pct. målt på årsbasis, viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er en mærkbar stigning i forhold til oktober, hvor inflationen lød på 0,1 pct., men stigningen skyldes mest af alt ren matematik og ikke, at en ny koldfront med yderligere prisstigninger er trukket ind over Danmark. Forklaringen er den simple, at energipriserne allerede var begyndt at falde for et år siden. Og med et tal, der bliver opgjort på årsbasis, så har det effekt på denne måneds tal.

»Det er altså ikke sådan, at der er noget reelt stigende inflationspres i dagens tal, og det er jo et godt tegn for den nærmeste fremtid,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Dykker man en anelse ned i tallene og ser på den månedlige udvikling i inflationen, står det klart, at priserne rent faktisk faldt fra oktober til november. Faktisk faldt priserne den seneste måned med 0,3 pct.

»Det er meget teknik, som får inflationen til at stige. Ser vi på den månedlige prisudvikling, så faldt priserne rent faktisk i november. Så der er fuldstændig ro på bagsmækken, selv om inflationen altså stiger lidt igen. Den lave inflation er stadig godt nyt for forbrugerne,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Mens den overordnede inflation ligger under den vigtige grænse på 2 pct., ser det lidt anderledes ud med den såkaldte kerneinflation, hvor man hiver udviklingen i fødevare- og energipriser ud af ligningen. Den har ligget over 2 pct. siden februar 2022, og kerneinflationen toppede i februar i år, da den lå på 6,7 pct.

Fra oktober til november er inflationen målt på årsbasis aftaget fra 3,3 pct. til 3 pct.

»Det afspejler helt grundlæggende, at inflationspresset i økonomien ikke er accelereret yderligere hen over efteråret. Det er naturligvis rigtig positivt og giver et lille håb om, at inflationen ikke igen tiltager mærkbart i løbet af 2024,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

I regeringen hæfter man sig netop ved kerneinflationen.

»Selv om tallene for inflationen stadig er på et lavt niveau, er vi ikke i mål endnu. Kerneinflationen er stadig forholdsvis høj. Derfor er det afgørende, at vi fastholder at føre en ansvarlig økonomisk politik, så vi ikke øger prispresset,« lyder det i en skriftlig kommentar fra økonomiminister Stephanie Lose (V).

Fra flere økonomer lyder det, at der er stor usikkerhed om, hvordan inflationen vil udvikle sig i den kommende tid. Men der er dog ikke en forventning om, at den kommer op på det voldsomt høje niveau, som vi har set det seneste år.

»Vores bedste bud er, at vi kommer lidt over 2 pct. i 1. kvartal næste år – samt at vi får en let forhøjet inflation de kommende år. Det er ikke noget, der vil true danskernes privatøkonomi med de nuværende lønstigningstakter,« skriver Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.