Bankdata afslører sorte penge for milliarder af kroner

I første omgang forklarede han skattevæsenet, at der var tale om rentefrie lån fra en bekendt i Costa Rica. Men han havde aldrig betalt afdrag på de påståede lån, og der var aldrig lavet nogen lånedokumenter.

Skattevæsenet havde fået kendskab til de to overførsler til hans bankkonto fra en konto i Luxembourg på 1,1 mio. kr. i 2010 og 1,5 mio. kr. i 2013 gennem det såkaldte Projekt Money Transfer.

Kontrolprojektet betyder, at Skattestyrelsen kan gå til en lang række banker og bede om at transaktionsdata til og fra Danmark. På den måde har skattevæsenet fået kendskab til sorte penge i tusindvis af tilfælde.

Manden, der havde modtaget de to overførsler fra Luxembourg, er en af dem, der er gået i fælden.

Skattestyrelsen troede ikke på hans forklaring og ændrede hans skattepligtige indkomst med de penge, som var blevet indsat på hans konto. Han indbragte sagen for Landsskatteretten, men i september i år tabte han sagen.

Han havde ikke godtgjort, at pengene ikke var skattepligtige, konkluderede Landsskatteretten i en afgørelse, der er offentliggjort i anonymiseret form i skattemyndighedernes afgørelsesdatabase.

Money Transfer-projektet har eksisteret siden 2009, og det er blevet gennemført i runder af varierende længde, men den seneste og fjerde runde blev afsluttet i 2023.

Evalueringen af fjerde runde er netop blevet afsluttet, og den viser, at der blev udsendt opkrævninger på samlet 655 mio. kr. for sorte indtægter.

De samlede akkumulerede opkrævninger siden projektets start er dermed oppe på 2,7 mia. kr. Ingen har dog overblik over, hvor mange af disse opkrævninger der ender som rede penge i statskassen.

Tallene viser desuden, at skattevæsenets medarbejdere er blevet bedre til at ramme de rigtige sager, når de dykker ned i transaktionsdataene.

Ifølge Skatteministeriet blev der fundet sorte penge i 78 pct. af de sager, der blev taget ud til kontrol.

»Kontrol af internationale pengeoverførsler er en vigtig hjørnesten i skattemyndighedernes løbende kamp mod skattely, svindel og manglende betaling af skat og moms. Derfor er det meget tilfredsstillende at opleve, at Skattestyrelsens målrettede indsats på området er så effektiv. Det er frugten af mange års engageret arbejde med internationale pengeoverførsler, som nu kan aflæses i tallene,« hedder det i en skriftlig udtalelse fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

Money Transfer-projektet kræver løbende godkendelser fra Skatterådet, der i april i år gav grønt lys til endnu en runde.

»På baggrund af erfaringerne fra de tidligere Money Transfer-projekter 1-4 er det Skattestyrelsens vurdering, at indhentelse af nye oplysninger om pengeoverførsler fra Danmark til alle lande vil give grundlag for at foretage væsentlige indkomstkorrektioner,« hed det i indstillingen fra Skattestyrelsen.

Den nye tilladelse omfatter transaktioner over 1.000 kr. og fra perioden 1. januar 2020 til den 31. december 2022, og den omfatter desuden 23 banker og pengeinstitutter, hvis identitet offentligheden ikke må få kendskab til.

Skatteadvokat og formand for Advokatrådets skatteudvalg Christian Bachmann er ikke i tvivl om, at Money Transfer-projektet er blevet et effektivt værktøj for skattevæsenet.

Men sagerne kommer også ofte med en retssikkerhedsmæssig pris, fordi de vedrører gamle forhold i udlandet, der sjældent bliver undersøgt særligt godt. Her er det op til skatteborgeren at bevise sin uskyld.

»Ofte ser vi i Skattestyrelsens materialeindkaldelser, at man går lidt på fisketur, og at modtagerne af styrelsens henvendelser om pengeoverførsler fra udlandet ikke ved, om de står over en mulig sigtelse for skattesvig. Typisk beder styrelsen bare om en forklaring og dokumentation for overførslen, men borgeren kan i sit svar let komme til at inkriminere sig selv,« siger Bachmann, der understreger, at der heller ikke blandt advokater er nogen sympati for skattekriminelle.

»Skatteunddragere har selvfølgelig også krav på juridisk hjælp, men skattesagerne vindes nemmest, hvis der ikke er handlet usympatisk i forhold til fællesskabet og gældende skatteregler,« siger han.

Underdirektør i Skattestyrelsen Britt Rønne afviser, at styrelsen går på ”fisketur”.

»Skattestyrelsen er meget opmærksom på borgernes retssikkerhed, og Money Transfer-sagerne behandles derfor også efter de almindelige regler for Skattestyrelsens kontrolarbejde,« siger hun.

Hun oplyser, at der kan være en god forklaring på, hvorfor en borger eksempelvis har fået overført penge fra udlandet. Men opstår en konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, så vejledes borgeren om, at der ikke er pligt til at forklare og udtale sig.

Den femte runde af Money Transfer-projektet ventes afsluttet i 2026.