Fortsæt til indhold

Mikkel Hansen råbte ad skærmen og låste sig inde på værelset – det forklarer måske, hvorfor han nu har præsteret noget, som ingen anden dansker har

For et år siden overvejede Mikkel Hansen at stoppe karrieren. Han har også varslet, at det igangværende EM kan være hans sidste. Intet varer evigt, heller ikke for håndboldstjernen, der nyder alle rutsjebaneturene, inden tivoliet lukker.

Mikkel Hansen og Danmark spiller onsdag aften mod Holland i mellemrunden ved EM. Foto: Jens Dresling
Erhverv

Som en lille knægt fik Mikkel Hansen i en periode karantæne fra at spille computer om aftenen.

Når han blev dræbt i skydespillet Counterstrike, råbte han så højt ad skærmen, at han vækkede sin lillesøster.

Det fandt hans forældre sig ikke i.

De omfavnede hans temperament og vindergen, men de tog sejren, hvis de havde de bedste kort på hånden i et spil 500. De gav ham heller ingen særlige fordele, når de spillede bold i baghaven på villavejen i Helsingør.

Børn skal lære at håndtere nederlag, lød mantraet, og så måtte prisen indimellem være, at Mikkel Hansen låste sig inde på sit værelse.

Dén mentalitet, dedikation, ærgerrighed, kald det, hvad du vil, har altid været en essentiel del af Mikkel Hansen, der nu har rundet en speciel milepæl.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner